Altså det her er en stil jeg skal aflevere den 23, og jeg vil lige høre jeres mening før jeg afleverer den..Den er nok ikke vildt eventyr agtig, men jeg er sku løbet tør for inspiration..
Den magiske guitar.
Af Sara Mortensen
Der var engang et lille kongerige fyldt med glæde, og godhed. Næsten alle var glade, og elskede hinanden. Kun en eneste mand var glemt. Han havde intet navn, og vis han havde et havde han glemt det. Der var alligevel ingen der havde brug for det. Denne mand ejede en speciel guitar. Den var magisk, og når han spillede på den kunne han få lige hvad han ville. Derfor rejste han rundt i land, og by og spillede for alle de piger han mødte. Og hver og en faldt for ham, og glemte ham aldrig. Når han forlod en by sad byen piger alle som en og græd over tabet af ham. Men han var ligeglad. For han havde aldrig lært at elske. Han havde aldrig haft en familie, eller nogen der græd over ham uden at være fortryllede. Derfor rørte det ham ikke at der sad unge piger og græd når han forsvandt ud i mørket til sin hest med guitaren på ryggen. Indtil han en dag ankom til et lille kongerige.
Hans sorte hoppe galoperede igennem hovedgaden, og han lænede sig frem over dens hals for at holde balancen. Langsomt styrede han hesten ind mod rådhuspladsen midt inde i byen, hvor han let, og elegant sprang af dens dampende ryg inden han så sig omkring. Alle de mennesker han så hastede af sted trykket mod husmurene, og kastede bange blikke mod ham, og når han fangede deres blik satte de farten mere op, og forsvandt ned af en af de smalle gader. Den unge mand tog sin hest ved tøjlen og førte den over mod en kro med store vinduer ud mod den åbne plads. Bag de beskidte ruder kunne han se en stor del af den lille by var samlet. Ingen sagde noget, og da han trådte ind vendte alle hovedet og stirrede på ham. Langsomt bevægede han sig op mod baren hvor han lænede sig ind mod en und pige, og hviskede: “Hvad er det i er så bange for?”, pigen stirrede forundret på ham, og sukkede dybt. Så sank hun to gange, og med rystende stemme sagde hun:” Vi er bange fordi kongens datter med de magiske kræfter der kan redde denne by fra at styrte i grus, og blive invaderet af dragerne fra den dybe skov er ulykkelig, fordi ingen af de prinser kongen har fundet har vundet hendes kærlighed, og nu har hun låst sig selv inde på hendes slot.”, pigens øjne flakkede, og manden lagde en hånd på hendes skulder, og smilede. “Vil du vise mig en af disse prinser?”, spurgte han, og pigen kastede et blik rundt i lokalet, inden hun trak ham med op af en smal trappe, der snoede sig rundt, og rundt indtil de stod trykket sammen foran en lille, lav og skæv dør. Pigen bankede forsigtigt på, og der gik knap få sekunder før døren blev åbnet på klem, og to krystal blå øjne stirrede på dem gennem den smalle sprække. “Luk os ind David!”, pigen pressede sig mod døren, og personen på den anden side flyttede sig, og de tumlede begge gennem åbningen, og ind i et lille snavset rum. Men en person lyste det triste rum op. Han stod midt på gulvet og studerede dem begge med sine blå øjne. Hans brune hår gled ned i panden på ham, og han rystede det væk med et svag bevægelse. Ved hans side hang et langt sværd, og hans højre hånd hvilede på skæftet. “Jeg kan hjælpe dig.”, den unge mand hviskede, og prinsen rettede al sin opmærksomhed mod ham. Manden sukkede, og pillede ved sin guitar. “Kan du spille på guitar?”, spurgte han, og prinsen nikkede. “Spil en hvilken somhelst melodi du lyster og prinsessen vil blive forelsket i dig.”, han rakte prinsen guitaren, og forlod rummet uden en lyd. For pludselig huskede han noget der skete langt tilbage i hans liv. Han havde mødt prinsessen i det lille kongerige, og uden at spille for hende var hun blevet forelsket i ham, og han havde glemt alt om hende da han rejste sin vej. Men der på den smalle trappe huskede han alt igen. Han huskede hvordan hendes øjne havde lyst af en kærlighed så sand at det gjorde ondt på ham. Han kunne mærke tårerne stige op i sine øjne, og satte i løb ned ad trappen, inden han sprang på sin hest, og uden en eneste gang at se sig tilbage forsvandt han ud i horisonten. Han ville ikke længere fortrylle piger til at kunne lide ham, men i stedet ville han forsøge at finde ægte kærlighed.
Slut.
Forumforside 
