yay, i læser! tak
Dag 2.Poolen var det rareste sted jeg vidste. Der var omkring 35 grader – i skyggen! Så poolen var helt klart det sted jeg foretrak, i hvert fald indtil klokken blev omkring 5, og temperaturen faldt bare en anelse.
Mine forældre havde ikke rigtig lyst til andet end at slappe af med en god bog på terrassen, så jeg havde masser af tid til mig selv. Men da klokken blev omkring 8, og vi fik fortalt (efter noget forvirring fra min side – manden snakkede fransk!) at de lukkede poolen for i dag, gik min lillebror og jeg tilbage til hytten.
Da vi, efter nogle anstrengelser – det var en meget stejl bakke vi skulle op ad, kom op til hytten, beslutte vi alle fire, at vi skulle ud og smage på noget fransk mad.
Da vi kom ned i byen var der masser af restauranter at vælge imellem. Vi valgte en knap så stor en få meter væk fra den lille kiosk, hvor jeg nær var blevet kørt ned dagen før. Jeg skulede derover inden jeg satte mig ned.
De havde ikke rigtig andet end salater, så efter nogle overvejelser bestilte jeg en italiensk salat. Vi sad i en halv times tid, og endelig blev der serveret. Aldrig før har jeg set en salat så flot og så stor! Tomater, honning melon, salatblade, mozzarella og røget parmaskinke – mums! Jeg nød min salat i mens Gustav ivrigt fortalte om vores dag ved poolen, og om hvordan jeg havde kastet vores badebold i hovedet på den samme mand fem gange i løbet af én time. Ellers havde vi bare lagt og nydt solen i flere timer. Man kunne allerede se på min lillebror at han havde fået masser af farve i hovedet.
Da vi alle havde spist op, eller prøvet på det (det var som sagt nogle store salater), sad vi og kiggede på mennesker og snakkede om, hvad vi skulle bruge vores kommende dage på. Vi endte med ingenting. Mine forældre kunne godt bruge et par dage ekstra på at læse og slappe af. Min mor var jo så godt inde i den her spændende krimi, men som ikke kun var en krimi – den handlede også om ligestilling og kvinders rettigheder.
Jeg sad og lyttede halvt i mens jeg kiggede rundt på de mange forskellige mennesker, både turister og ”indfødte”. Pludselig så jeg et bekendt ansigt på en rød Vespa. Han sad og betragtede mig fra det samme sted, som han havde stoppet dagen inden. Da Dougie så, at jeg havde set ham, smilte han og vinkede til mig. Jeg blev ret så forvirret og vinkede akavet tilbage til ham, imens jeg kiggede rundt for at se om nogle eventuelt havde set mit kiksede vink.
”Nåå, Iris, hvem er den fyr?” spurgte min mor imens hun halv grinte og kiggede frem og tilbage på mig og min far.
”Bare en jeg stødte på i går,” svarede jeg imens jeg smilte til Dougie, hvilket han åbenbart havde opfattet som en invitation til at komme over, for et par sekunder senere stod han foran mig.
”Hi Iris,” smilte han til mig og rettede sine øjne over på mine forældre.
”Hi Dougie,” grinte jeg nervøst.
”Hello there,” sagde min far, som først nu havde opfattet, at der stod en fremmed foran os; han havde været meget opslugt af Gustavs historie om en bille, han havde studeret nede ved poolen.
”Hello.. err…?” sagde Dougie og rakte sin hånd i mod min far.
”Call me Nick,” sagde min far.
”Oh you’re british?” Dougie så ret overrasket ud, da han hørte min fars accent.
”Indeed. But then I met this girl,” min far puffede min mor i siden, ”and I’ve been Danish ever since,” grinte han.
Dougie smilte og hilste på min mor og Gustav. Dougie vendte sine øjne mod mig. Solen, som endnu ikke var gået helt ned, skinnede ind i hans klare, lyseblå øjne.
”I was wondering if I could buy you an ice-cream, you know, as an apology for what happened yesterday”
Jeg kiggede spørgende på mine forældre. Jeg var lidt nervøs. Jeg kendte ikke drengen, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente af ham. Mine forældre nikkede i takt, begge med et smil på læben.
”Sure,” sagde jeg og rejste mig fra stolen.
”So for exactly how long have you been stalking me since yesterday?” smilte jeg imens jeg slikkede noget is af min finger.
”Since yesterday – you look so peaceful when you sleep,” grinte Dougie og kiggede på mig for at forsikre, at jeg ikke misforstod hans joke.
”Nice,” grinte jeg og satte mig på en bænk. Vi var kommet ned til havnen nu, og solen var næsten gået helt ned. Det var dog ikke mørkt endnu, himlen var lyserød og orange.
Vi snakkede ikke i et par minutter, og det føltes ikke engang akavet eller underligt. Vi sad bare og nød vandets plasken mod molen, i mens vi kiggede på de flotte farver på himlen.
Dougie brød tavsheden.
”Tell me about yourself,” sagde han og vendte sig om mod mig, så han nu havde ansigtet mod mig.
Jeg grinte lidt af ham i mens jeg spurgte ”What do you want to know?”
”Where are you from?”
”Denmark, as you might have guessed since my dad told you he’s Danish”
“But your dad is originally English, and then he fell in love with your mom and he moved in with her?”
“Yeah, exactly,” smilte jeg og kiggede på bådene, som lå stille i vandet.
”That’s love,” sagde Dougie og kiggede også ud på bådene. Jeg kiggede på ham og smilte for mig selv.
”So what about you? Where are you from?” spurgte jeg efter lidt tid, og vendte mig mod ham, så vi begge sad i skrædderstilling, ansigt til ansigt.
”In the summer I’m French, but otherwise I’m English,”
”In the summer only?”
”Yes. My parents own a house a few minutes away from here, so we stay here the entire summer,”
“That’s amazing,” smilte jeg.
“I guess,” sagde Dougie og kiggede på mig igen. Han pjuskede sit hår og smilte.
Da jeg kom hjem forlangte mine forældre hele historien bag mit møde med Dougie dagen inden og vores dessert.
Da jeg var færdig med at fortælle dem alt, hvad jeg vidste om ham, hvilket ikke var meget indtil videre, smilte min mor i hele hovedet.
”Du har fået en lille ferieflirt” grinte hun, og kiggede på min far, som næsten smilte lige så meget.
Forumforside 
