I can't take it any more!

her af så en ny fic af mig hehe
syntes den her er en del bedre men nu for vi af se hvad i syntes
_____________________________________________________________

I can’t take it any more.

Del 1

Han havde godt nok slået hårdt denne gang. Min ryg, arme og ben var fulde af mærker.
Jeg kunne næsten ikke bevæge mig, jeg var helt svag. Det her var nok det værste han nogensinde have gjort.
Vis jeg gjorde den mindste bevægelse sved det i hele min krop. Jeg kunne ikke klare mere af det her. Min krop var snart brugt op, han gjorde det hårdere og hårdere hver gang.
Det startede med små dask med håndfladen når jeg havde gjort noget der ikke lige passede ham, som at sige eller gøre noget forkert eller. Men så blev det til knytnæver og nu..
Ja i dag tog han bæltet frem, Næven var åbenbart ikke nok.
Det værste er jeg ved ikke hvad jeg gør galt. Bare jeg for sagt noget der ikke lige passer ham sker det.
Det eneste jeg husker jeg gjorde var at stille noget forkert inde i skabet, alt skal være som han vil have det og det var det her åbenbart ikke.
Jeg kan huske jeg løb ind på mit værelse og ind i skabet. Jeg blev ved med at røbe undskyld, undskyld, undskyld men det hjalp ikke. Han blev bare mere og mere vred, jo længere tid jeg var der inde. Til sidst fik han revet døren op og smed mig på sengen. Han slog mig med bæltet, han blev ved og blev ved og blev ved indtil jeg ikke rørte mig mere, til jeg lå helt stille.
Jeg græd ikke det ville gøre det hele være. Jeg skreg ikke, jeg gav ikke en lyd fra mig jeg vidste hvad der ville ske vis jeg gjorde det.
Det værste er det han gør når han var færdig. Han stryger mig altid over håret og siger: ”Dygtig pige, du ved godt hvad du skal gøre nu ikke?” hver gang han siger den sætning, for jeg kvalme. Jeg nikker altid og prøver at holde tårerne tilbage.
Han vil have mig til at blive på værelset lige gyldig hvad tid på dagen det sker. Han siger han ikke kan holde ud og se på mig.

Den her gang var godt nok for meget jeg kunne ikke mere, jeg kunne bare ikke klare mere.

Da klokken var blevet hen af 9 var mine forældre gået i seng, heldigvis gjorde de det tidligt.
Jeg kæmpede mig op af sengen og ud af vinduet, jeg brugte alle mine kræfter til at gå hen til min bedste ven og den eneste person jeg stolede på i denne verden.
Jeg nåede hen til døren og fik ringet på, klokken var halv 10 så de var oppe.
Danny vidste udmærket hvad der skete hjemme hos mig og det gjorde hans familie også, det var dem jeg var kommet til hver gang.
Da døren blev åbnet kiggede jeg har ham dybt i øjnene, han vidste nok godt hvad der var sket.
Da han åbnede døren så jeg kunne komme ind husker jeg at jeg tog et skidt og pludselig fik jeg denne følelse i kroppen af svaghed, godt nok havde jeg haft det hele tiden men den her gav nærmest op, jeg kiggede op og alt blev sort og jeg væltede om i hans arme.
____________________________________________

det var det (:
hvad syntes i skriv endelig hehe
længden skal nok blive længere skal bare lige igang først hehe

Nøj hvor er det godt. Det her er mig:
Drama lige fra starten af!

Det skal nok blive rigtig godt, glæder mig meget til at læse videre

Ja , jeg synes også det er rigtig godt , Rigtig godt skrevet !

Dannys-Princess skrev:

Ja , jeg synes også det er rigtig godt , Rigtig godt skrevet !

takker
det er altid dejligt at høre folk kan lide hvad man laver hehe

Jam ega godt. (: mere snart. XD

Mega godt Håber næste afsnit kommer snart

Godt i kan li kan lide det
her kommet næste del
_______________________________

Del 2

Jeg kunne høre en masse stemmer omkring mig, råbe af mig at jeg skulle vågne men jeg kunne ikke. Jeg prøvede virkelig, det var bare som om jeg ikke kunne få min krop til at gøre som jeg ville. Den lå bare der helt slap og liv løs.
Stemmerne omkring mig blev lavere og lavere og til sidst kunne jeg slet ikke høre dem.


Jeg vågnede op i en seng med brændende fornemmelse over alt på min ryg.
- He really gat you this time didn’t he?
Jeg nikkede bare til ham, jeg havde slet ikke kræfter til at snakke. Han sad og holdte mig i hånden da hans mor kom med noget til at rense alle sårene med.
Det sved som bare fanden og jeg kunne næsten ikke holde tårerne tilbage. Jeg lå og vred mig hver eneste gang hun lagde kluden på. Til sidst kunne jeg ikke holde det inde mere og jeg skreg og smerte.

- It’s ok, it’s gonna be al right
- It hurts, tårerne trillede ned af mine kinder
- I know, i’m almost done now.

Da hun var færdig, prøvede jeg at rejse mig op, men jeg faldt hurtigt tilbage i sengen igen. Jeg prøvede igen og denne gang lykkedes det mig at komme helt op, selv om det gjorde skide ondt.

- easy, easy now.

Hun var virkelig sød hendes mor. Hun var sådan en mor jeg aldrig havde haft. Min mor vidste godt hvad der forgik der hjemme, hun vidste ude mærket hvad der skete inde på mit værelse. Hun har bare aldrig gjort noget ved det. Hver eneste gang er hun gået ind i stuen eller køkkenet og skruet helt op for radioen eller tv’et så hun ikke kunne høre slagene.

Da jeg var kommet op og stå hjalp hun mig ud i køkkenet, jeg havde ikke nemt ved at gå for nogle af mine ribben var blevet trykket eller brækket.
På vej hen til køkkenet var der et spejl, jeg stoppede og kiggede en i det. Det jeg så var ikke den pige jeg plejede at være. Det var en bange og skræmt pige der ikke længere kunne se meningen med livet. En pige med matte øjne, det ikke længere skinnede af glæde. Det havde de ikke gjort i lang tid. Mit ene øje var helt blåt, jeg havde noget lignede striber af brandsår over hele kroppen. En tårer begyndte at trille ned af min kind. Danny kom og krammede mig bag fra, jeg gik et helt chok da han kom og hoppede et skrid tid side.

- oh Sorry, I’m Sorry
- no it’s ok, it’s just.. I think I need to sit down for a bit.

Han hjalp mig ud I køkkenet og jeg satte mig på en stol, da det pludselig ringede på døren.

- Hello Kathy, i’m here to get my girl. Han smilede som om intet var sket. Som om det var helt almindeligt at man gjorde sådan noget med at slå sine børn.
- No! She’s not going any were, she is going to stay here.
- No she’s not, she’s coming with me.

Ham maste sig inden for døren og gik med sikrer skridt hen mod mig. Han greb fat i min arm.

- let’s go Natalie.
- No! I’m not goning
- I set let’s go.
- No!!

Hans greb blev hårdere og han hev mig ned fra stolen. Han blev rasende på mig da jeg faldt og ikke kunne komme igen.

- get up! Get up Natalie
- i’m trying.
Jeg begyndte og græde for jeg kunne virkelig ikke komme op uden hjælp. Han rev fat i mig igen og fik mig op, jeg skreg af smerte.
- Oh Shut the fuck up.

Han hev mig videre ud af gangen men han var ved at snuble over dørtrinet som fik mig til at falde igen.
Denne gang kunne jeg ikke komme op jeg prøvede ikke en gang jeg blev bare liggende på jorden.
- get out of my house, now!! I’m calling the police.
Han kiggede ned på mig, med det blik, det blik som vidste at der her altså ikke var det sidste jeg fik set af ham.

__________________________________

skriv endelig hvad i syntes

rigtig godt.. Meget dramatisk.. husk at kigge igennem for fejl.. ellers rigtig godt.. En jeg vil følge med i

Line91 skrev:

rigtig godt.. Meget dramatisk.. husk at kigge igennem for fejl.. ellers rigtig godt.. En jeg vil følge med i

det er fuldstændig det samme jeg ville skrive . Rigtig god historie ..

Dannys-Princess skrev:

Line91 skrev:

rigtig godt.. Meget dramatisk.. husk at kigge igennem for fejl.. ellers rigtig godt.. En jeg vil følge med i

det er fuldstændig det samme jeg ville skrive . Rigtig god historie ..

1000 gange taak hehe
dejligt at høre i kan lide den

Ja super godt. (:
Hehe.. Mere snart. !

Rigtig godt
- Glæder mig til mere

Del 3
her er det så hehe
jeg syntes ikke det her er skirde godt, men det var det jeg lige kunnee diske op med hehe
___________________________________

Del 3

Jeg blev aldrig den samme pige som jeg var dengang. Det min far havde gjort ved mig havde ændret mig. Jeg havde svært ved at stole på folk og mit forhold til Danny blev forandret. Det blev ikke med at være det tætte vi havde engang.
Jeg blev boende hos Danny og hans familie i lang tid, min far kom i fængsel, min mor rejste væk og jeg har ikke set hende siden.
Efter at have boet hos Danny nogle måneder havde det offentlige fundet en plejefamilie til mig.
Jeg husker tydeligt den dag jeg skulle af sted, jeg ville ikke men jeg vidste også godt at jeg var nød til det. Inderst inde vidste jeg jo godt at jeg ikke kunne være blevet hos Danny. Men det var bare det jeg havde mest lyst til på det tidspunkt.
Min plejefamilie viste sig at være de bedste og jeg elsker dem over alt på jorden. Men jeg er 19 år nu og er lige flyttet til London for mig selv, jeg syntes ligesom det var på tide at komme væk hjemme fra. Prøve tingene forfra, komme videre med mit liv.
Kontakten med Danny blev ikke mere en et par breve lige i starten hvor jeg skrev hvordan det gik og sådan, siden har jeg ikke hørt fra ham og jeg aner slet ikke hvor han er eller hvad han laver nu.

. . . .

Jeg kom gående en i cd butik en dag, da jeg skulle købe en cd med One republic til min veninde, da jeg kom der ind var der nærmest fyldt med mennesker og jeg kunne dårligt nok komme til. Alle menneskerne stod i kø til et eller andet så jeg gik selvfølgelig hen og kiggede på hvad det nu var de alle syntes var så spændene, da jeg jo skulle have styret min nysgerrighed. Jeg stillede mig om bag en af hylderne da jeg fik øje på ham. Hans krøllede hår, blå øjne og fregner over det hele det kunne man ikke tage fejl af det var ham. Jeg lænede mig længere og længere frem da jeg pludselig fik revet en del cd’er ned fra hylden. Alle kiggede over på mig, men jeg kunne ikke få mine øjne væk fra Danny. Jeg fik et sug i maven da han kiggede på mig og rejste sig op. Han stod bag bordet.
- Natalie?
Jeg prøvede og få ord ud men det blev ikke til andet end noget mumleri, jeg blev så nervøs at jeg bare løb ud af døren. Det var altid mit første instinkt at flygte fra tingene, det er det jeg har gjort lige siden dengang.

. . . .

Det er gået et par dage siden min lille episode og jeg har tænkt uafbrudt på om det overhovedet var ham, jeg mener det er da sikkert mange mørkhårede drenge med krøller og fregner i London så hvorfor skulle det lige være Danny.
Men han sagde mit navn, han sagde mit navn!! så hvem ellers kunne det havde været? Det var ham jeg var sikker.
Jeg gik ned af gaden den dag lige i mine egne tanker for et kort sekund da jeg pludselig støtte en i en dreng.

- oh sorry. Sagde jeg uden at kigge op. Jeg gik to skridt videre da han sagde noget igen.
- Natalie?
Den stemme?? Jeg vendte mig om for at se hvem der kaldte.
- it is you isn’t it?
- Danny? Sagde jeg lidt spørgende selv om jeg udmærket godt vidste det var ham.
- Yearh, how have you been Hun?

Vi gik lidt til side og snakkede lidt om hvordan vi havde haft og hvad vi gik og lavede nu. Jeg blev godt nok overrasket da han sagde han var i et band, et jeg rent faktisk havde hørt om men ikke lige havde gidet og gå i dybden med

- do you wanna come around my house tomorrow or something? Spurgte han stille til sidst, da der ikke rigtig var nogle af os det vidste hvad vi skulle snakke om.
- yearh I like that, smilede jeg.

Han skrev hans nummer og adresse ned på et papir og vi gik ellers hver vores vej igen.
Da jeg kom hjem smed jeg mig på sofaen. Det var egentlig dejligt at se ham igen, uden jeg helt havde lagt mærke til det, har jeg nok haft savnet ham. Jeg har nok bare prøvet at fortrænge det. Det har jeg en tildens til, at fortrænge alt det der ikke er godt, alt det der er gået skvæt i mit liv og alt det som jeg ikke vil mindes mere. Og savnet ved Danny var en ting jeg ikke ville tænke på den gang. Det var bare en til ting der gjorde at jeg ikke kunne få hverdagen til at fungere.
___________________
kommenter, kommenter, kommenter hehe (:

Igen rigtig godt
- Ved ikke hvad jeg ellers skal skrive

Keep up the good work !

theirstargirl skrev:

Igen rigtig godt
- Ved ikke hvad jeg ellers skal skrive

Keep up the good work !

Ja , keep it up .. mere er der jo ikke og sige ??!!

Dannys-Princess skrev:

theirstargirl skrev:

Igen rigtig godt
- Ved ikke hvad jeg ellers skal skrive

Keep up the good work !

Ja , keep it up .. mere er der jo ikke og sige ??!!

haha nåårh det var da kort (:
ej jeg gasser
taak (:

her er så det næste (:
______________________

Del 4

Danny's Pov:

Wow that was her. I knew there was something about that girl at the signing. Automatically I just called her name and I don’t even know why. The guys were like after the signing “who the hell was the girl? Who is Natalie” I never told them about her so I just said that she was an old friend nothing else. But the trued was she was become more to me then just a friend, I had feelings for her I just never told her that, I knew that she couldn’t handle it at that moment
But now seeing here again just make me relays how much I’ve missed her. And the feelings kept popping up.

Sidsel

Næste dag tog jeg morgenen stille og rolig. Da jeg havde gjort mig klar tog jeg bilen og kørte hjem til Danny. Jeg var faktisk rimelig nervøs for jeg havde sådan på fornemmelsen af at de følelser jeg havde for ham dengang sikkert ville komme op i mig igen. Jeg havde aldrig fortalt ham det, for jeg vidste at jeg slet ikke kunne håndtere et afslag på det tidspunkt, og et ja havde jeg nok slet ikke tænkt på.

. . . .

Jeg holdte inde i indkørslen og kiggede op på døren. Mit hjerte bankede og jeg følte mig virkelig skidt til pas. Jeg ved ikke hvorfor det burde jeg jo egentlig ikke, men det gjorde jeg altså.
Jeg gik op af trappen og bankede på.

- Hello?

En eller andre dreng åbnede den. Han havde kort brunt hår og blå øjne.

- who are you? Spurgte han med et smil.
- Erm I.. I’m.. jeg stod og mumlede med ordene da en pige kom til syne over hans skulder. Hun havde lyst hår, blå øjne og briller og med et kæmpe smil på læben.
- Hi i’m Anne and this is Harry
- Hi I’m.. I’m, Erm no you know what I think this is the wrong place sorry! Jeg vendte mig om og tog et par skridt den anden vej.
- Hey are you Natalie? Spurgte Harry
- Yearh that’s me, jeg smilede
- Danny!! She’s here. Han åbnede døren og jeg gik inden for. Jeg stilede mig ind i entreen og kiggede mig omkring. Harry og Anne var allerede listet oven på igen, da Danny kom løbende hen til mig fra stuen af. Han løftede mig op og drejede mig rundt samtidig med vi krammede. Det var altid det vi gjorde da vi var små og tydeligvis havde han ikke glemt det.
- Put me down! Put me down. Skreg jeg samtidig med at jeg var ved at dø af grin og prøvede at få vejret igen.
Han satte mig ned og rygede helt ind til mig. Han tog sin hånd op til min kind og aede den blidt hen af.
- i’ve missed you.
- I’ve missed you to. Jeg gav ham et stille smil.
Jeg kyssede ham på kinden og gav ham et kæmpe kram.
Vi stod der et stykke tid til vi gik ind i stuen og satte os ned i sofaen. Vi fik snakket om en hel del og tiden løb fra os. Da det var ved at blive aften blev jeg enig med mig selv om at det var tid til at tage hjem ad.
Vi gik ind i entreen og han åbnede døren for mig så jeg kunne komme ud. Jeg stillede mig ud på trappen og kiggede op på ham. Hans øjne var simpelthen så smukke jeg tror aldrig jeg har set så blå øjne før. Jeg stod og kiggede på dem og det føltes som en evighed. Da han pludselig kom tættere og tættere på, til sidst rørtes vores læber og han kyssede mig blidt. Jeg kiggede op på ham og ham på mig. Det føltes så dejligt og trygt da han kyssede mig så jeg gjorde det igen. Da vi havde stået der lidt trak jeg mig tilbage
- i gat to go Smilede jeg
- so I will see you in a couple of days?
- Sure. Jeg gav ham et kys på kinden inden jeg gik ned til bilen og kørte hjem.
_____________________

det var det hehe
skriv endelig hvad i syntes (:
tak

Det er bare super godt
- Bliv endelig ved

Og jeg er med, wohoo

theirstargirl skrev:

Det er bare super godt
- Bliv endelig ved

Og jeg er med, wohoo

haha det er du nemlig

Har først lige læst det idag!, og jeg fatter ikke hvordan jeg kunne lade hver med at læse den?.. Den er bare super god!! Du er altså fantastisk til at skrive fics

McFlyLover<3 skrev:

Har først lige læst det idag!, og jeg fatter ikke hvordan jeg kunne lade hver med at læse den?.. Den er bare super god!! Du er altså fantastisk til at skrive fics

ej tusind gange taak

ok her er del 5
ved godt jeg poster to gange idag, men kan bare ikke vente haha
kl er pt 22:53 så her er sikkert ikke så mange så i læser den sikkert først imorgen hehe (idag)
men her er det så (:
______________________

Del 5

De dage jeg havde tilbragt med Danny havde været fantastiske, endelig følte jeg mig tryg. Og det føltes som at være i den 7 himmel hver gang han holdte mig i hans arme.

Jeg sad i sofaen da brevet kom ind gennem brevsprækken, jeg gik hen til døren og åbnede brevet og læste det. Jeg kunne pludselig ikke få vejret, jeg læggede brevet hen på bordet og en tårer trillede ned af min kind og der kom flere og flere. Det føltes som om mit hoved begyndte og koge og jeg rystede over hele kroppen. Jeg gik hen og tog den største fase jeg kunne finde og kylede den direkte ind i vægen. Jeg faldt sammen. Tårerne faldt ned i stride strømme jeg havde både en følelse af raseri og angst. Men langsomt tog angsten over. Jeg styrtede hen i skuffen tog en kniv og løb hen og satte mig i hjørnet.
Blodet begyndte af løbe med af min arm, hvordan jeg havde fået gjort det ved jeg ikke. Jeg kunne slet ikke styre mig selv. Jeg lå bare sammen krøllet og rystende på gulvet med en kniv foran mig.
Det bankede pludselig på døren.
- Nat are you home? Jeg svarede ikke og bankende blev ved.
- Natalie? Hallo?
Jeg kunne høre at døren lige så stille gik op og nogen kom ind.

Danny’s Pov:

I opened the door in to Natalie’s apartment. There was glass all over the floor.

- shit what happened here? Said Doug when he came in. He was with me because he wanted to meet
Natalie. He looked at me with a weird face.

- I.. I.. don’t know

I walked in to the living room. I looked around and saw her in the corner of the room.

- Nat!!! I yelled and ran over to her. She just looked at the floor and her whole body was shaking and there was a knife in front of her.

- Oh god Nat what did you do?!, I whispered.
- Doug help me out!

We gat her up in the sofa and I looked at her.

- Natalie? Natalie look at me. I all most yelled at her because she didn’t do what I said.
A tear ran down her cheek and she was shaking like crazy.

- What happen? I ask.
- I’m scared! She stilled looked at the floor when she said it.
- What? Why? What do you mean?
- He will come back I know it.
- Who will come back? Natalie what do you mean?
- He’s out!
- What?
- HE’S OUT!! She all most yelled at me.
- No wait were do you know that from?

She pointed at the letter on the table.

- Who is it there is out? Asked Dougie.
- Not now ok Dougie.
- But..
- No… not now!
-
I took the letter and reed it. Then I went in to her room, took a suitcase and took all her close from her closet and put it in there. I walk over to Dougie gave him the bag and then walked over to Natalie. I went over there and lifted her up and went out to the car.

- were are we going? She whispered in my ear.
- were going home sweetie.

I laid her in the car. Dougie came up front. He had a worried look on his face and he had no idea what was going on. When I gat in the car I looked at my hand and there was blood on it. Then I looked at Nat and saw I cut on her arm, not a deep one then god. So I droved home.
___________________________________________
hvad syntes i??
kommenter hihi

Uh det er godt
- Håber ikke han finder dig..

Keep up the good work as usual

Rigtig rigtig godt.. Du er god til at beskrive føelser og såen

Godt, godt og atter godt! Ja, enig i at du er god til det med føelser!