Fra Drøm til Virkelighed[Sofie&Caroline produktion]

Sidst rettet af Carooh____ Søn Aug 31, 2008 11:19 am, rettet i alt 10 gange

Well, Sofie & Jeg fik lyst til at skrive en fanfiction.
Det er første gang vi begge skriver en & vi er altså kun 14.
Så lad hver med at være alt for hårde. Vi kan godt tåle kritik.
Men det skal være konstruktiv kritik. Dumme kommentarer ignoreres.
Hvis du syntes den er vildt skod, så lad hver med at læs den og lad hver med at kommenter.
Vi ejer intet andet en plottet.
Den burde kunne læses af alle siden vi begge er 15. :b
Det skal dog siges at vi har ændret vores alder i historien så der er vi 18.

Resume:
Sofie & Caroline tager enlig til London efter langtids planlægning.
Det bliver en tur fuld af nye oplevelser, nye mennesker og måske ny kærlighed?

Kapitel 1; side 1
Kapitel 2; side 1
Kapitel 3; side 2
Kapitel 4; side 2
Kapitel 5; side 3
Kapitel 6; side 3
Kapitel 7; side 5
Kapitel 8; side 5
Kapitel 9; side 5
Kapitel 10; side 5
Kapitel 11; side 6
Kapitel 12; side 6

Lyder som starten på en klassisk fanfic - go for it girls Very Happy

Moderator skrev:: Lyder som starten på en klassisk fanfic - go for it girls

tja , det gør det vel. men sådan er det :b

det var faktisk også nærmest ment som en kompliment Smile

Moderator skrev:: det var faktisk også nærmest ment som en kompliment

Jaaa en der ved at det hedder en kompliment. Jeg er ikke den eneste. Haha undskyld. Rolling Eyes

what?

Haha never mind. Det er bare fordi at alle skriver og siger ET kompliment hvor det egentlig er EN. Ikke at jeg har så meget imod det og har da også sagt det selv. Men ja det har jeg bare fået at vide, og der er bare heller ikke nogen der tror det nogen gange når man siger at det hedder en.

Og jeg er lidt underlig at jeg går op i sårn noget. Det kan desværre være arveligt. Very Happy

Moderator skrev:: det var faktisk også nærmest ment som en kompliment

okay :I tak. haha.

Hehe glæder mig til at læse den Very Happy

det blir nok lidt underligt at den er på dansk, når man er vandt til de engelske, men jeg ser positivt frem til den Very Happy

Ann-Jones skrev:: Hehe glæder mig til at læse den
det blir nok lidt underligt at den er på dansk, når man er vandt til de engelske, men jeg ser positivt frem til den

jeg er overrasket over, hvor gode vi egentlig er (ego xD ). for jeg plejer virkelig at være dårlig til sådan noget. men det går rigtig godt Very Happy

Ann-Jones skrev:: Hehe glæder mig til at læse den
det blir nok lidt underligt at den er på dansk, når man er vandt til de engelske, men jeg ser positivt frem til den

ja. jeg kommer også til at tænke i engelske sætninger når jeg skriver :s
jeg har læst alt for meget engelsk på det sidste, men det skal lige siges at der
snakkes engelsk når det er engelske vi snakker med xD haha.

Det første kapitel.
Lidt kort, I know.
Men sådan er det.

Kapitel 1
Så var vi her endelig. Efter så lang tid med lange arbejdstimer, opsparing og få det hele til at hænge sammen.
Vi var på vej til England, alene, ingen forældre, ingen søskende, kun Sofie og jeg.
Det skulle bare blive en måned vi aldrig ville glemme. En måned med gang i, hvor den bare står på shopping, fest og farver, og selvfølgelig grunden til det hele: McFly koncert.

“OMG, kan du fatte det? Om en time er vi i London?” jeg nærmest skreg det ind i hovedet på Sofie, jeg var så spændt. 1 måned i England! Vi havde lige fundet vores pladser i flyet efter at have tåget rundt i Kastrup lufthavn,
stødt ind i folk fordi vi var så pjattede og opførte os som små børn. Vi havde vidst været ret så irriterende,
for en mand kom hen til os og bad os om at slappe lidt af og opfører os ordentlig.
Det hjalp godt nok et ret meget, da vi begge flækkede sammen af grin,
manden sagde dog ikke mere til os, han gav os bare dræber blik og gik sin vej.
Men nu var vi her, i flyet, på vej til London.
“Jeg ved det! Jeg kan heller ikke fatte det. Niv mig i armen så jeg er sikker på jeg ikke drømmer” svarede Sofie.
Og selvfølgelig gjorde jeg da hvad hun sagde!
“AAAAV. Jeg mente det ikke seriøst!”
“Undskyld, skal jeg puste?”
“Jo tak”
Hun stak sin arm hen til mig og jeg pustede på den, hvilket endte med at vi igen flækkede sammen af grin igen. Sådan forsatte resten af turen og da vi enlig landede føltes det som om vi kun havde fløjet i 5 min. Vi var der og alt det sjove var først lige begyndt!

2. kapitel.
heller ikke så langt d;

Vi aftalte at lede efter nogle engelske blade, med masser af McFly i, inde i lufthavnen. Vi rendte rundt inde i kiosken, og grinte af næsten alt hvad vi sagde. Vi var i England, McFlys hjemland, og vi skulle til koncert om en uge. Jeg kunne ikke tænke på andet end McFly, og hvor fedt det ville være endelig at se det band, jeg havde været fan af i så lang tid nu. ”HEY Sofie! Her er masser af blade med McFly i!” råbte Caroline til mig, imens hun så på mig med store øjne. ”Yay! Jeg kommer” svarede jeg hende, jeg nærmest løb over imod hende da jeg stødte ind i en mand ”ups, ehm, sorry!” sagde jeg til ham ”that’s ok” svarede manden, og smilte. Jeg smilte tilbage, og løb hen imod Caroline. ”Årh fuck der er mange! Jeg skal have dem alle sammen.” sagde jeg og smilte for mig selv. ”Det skal jeg sgu også” sagde Caroline.
Da vi havde betalt, gik vi ud og ledte efter en taxa. Det var svært, men til sidst fandt vi en. ”Hello. We’re going to Avan Hotel” sagde Caroline lige efter vi havde sat os ind i taxaen. Da vi kørte igennem London, hørte jeg at ”Transylvania” blev spillet i radioen. Jeg skubbede til Caroline. ”Will you turn up, please?” spurgte jeg chaufføren, ”Of course” sagde han, og smilte til mig.
Vi begyndte at synge med på sangen
”People marching to the drums,
everybody’s having fun to the sound of loove”

Endelig ankom vi til hotellet ”Hold kæft, det er flot….” sagde jeg. ”og stort! Jeg tror aldrig vi finder rundt derinde. Det var lige før vi heller ikke kunne finde rundt i lufthavnen” sagde Caroline, og vi begyndte at grine.
Da vi havde checket ind, skyndte vi os op på vores værelse. ”Her er det. Nr. 32” sagde jeg og kiggede på døren, og på nøglen bagefter ”Jep, det er her vi skal bo”.
Vi pakkede ud, og lagde os på sengene og snakkede. ”Jeg kan bare ikke forstå at vi er her! Og at vi skal se McFly” sagde Caroline, næsten med tårer i øjnene af lykke. ”Nej, det er næsten for godt til at være sandt.” sagde jeg. Jeg satte mig hurtigt op. Tog fat i min taske, og ledte grundigt. ”Hvad leder du efter?” spurgte Caroline, jeg svarede ikke. ”Halloo, hvad leder du efter?” spurgte hun igen. ”Billetterne til koncerten! Jeg kan ikke finde dem” sagde jeg, og kiggede på Caroline med frygt i øjnene. ”Fuck!”

ha ha det er godt, det i laver ;D
mig og min ven sider også også og laver en historie inde på msn og vi skriver lidt ver hehe sådan en vandre en ;D

Det er godt. ^_^
Nu må vi håbe at I finder billetterne! Shocked

Big applaus Razz

hehe, jeg sys det er godt, vi må da håbe i finder billetterne... Smile

godt i kan lide den.
vi syntes selv det er ret godt, og at i også syntes er bare skide dejligt.
de næste kapitler kommer op når både Sofie & jeg er online.

dejligt at høre at i kan lide den (:

woow god fic!! Glæder mig til der kommer mer =D

Sally-Judd skrev:: woow god fic!! Glæder mig til der kommer mer =D

godt du kan lide den. :b

carooh skrev:

Sally-Judd skrev:: woow god fic!! Glæder mig til der kommer mer =D

godt du kan lide den. :b

håhå caroline, jeg er rimelig stolt i:

sofiexmcfly skrev:

carooh skrev:

Sally-Judd skrev:: woow god fic!! Glæder mig til der kommer mer =D

godt du kan lide den. :b

håhå caroline, jeg er rimelig stolt i:

ved du hvad Sofie? det er jeg fandme også.

carooh skrev:

sofiexmcfly skrev:

carooh skrev:

Sally-Judd skrev:: woow god fic!! Glæder mig til der kommer mer =D

godt du kan lide den. :b

håhå caroline, jeg er rimelig stolt i:

ved du hvad Sofie? det er jeg fandme også.

hahah xD

Kapitel 3

“Du laver sjov ikke?” spurgte jeg panisk.
“Nej, jeg kan virkelig ikke finde dem!” svarede Sofie endnu mere panisk.
“Okay, okay, nu tager vi det helt stille og roligt. Hvor havde du dem sidst?”
“Jeg er sikker på jeg havde dem i min taske. Jeg lagde dem der i hjemmefra.”
”Men de er der ikke nu? Okay, så pakker vi ALLE vores ting og begynder at lede” sagde jeg og prøvede se det hele på den lyse side. Så vi begyndte at pakke alle vores kufferter og tasker ud. Efter en times tid og intet spor af vores McFly billetter mistede vi ligesom modet.
”Okay, jeg giver op. Billetterne er her ikke.” sagde jeg.
”Nej, det er de ikke. Men vi kan jo ikke bare give op, vi har arbejdet så hårdt for at komme her over!” svarede Sofie og kiggede sig omkring.
”Jeg ved det, jeg ved det. Men de er her jo ikke? Vi har kiggede alle vores ting igennem og de er ingen vejne.”
”Nej, de er væk. Men hvad gør vi?” Spurgte Sofie med et suk.
”Lad os bestille noget roomservice, se en film også tænker vi over det til i morgen. Vi har 6 dage til at finde ud af hvordan vi så kommer ind og ser dem!”
”God ide. Vi finder på en perfekt plan i morgen!”
”Fint, så ringer jeg og bestiller noget roomservice & du finder en film.” sagde jeg og over til vores telefon og ringede.
”Hello, Can I help you with anything?” spurgte receptionist damen.
”Yes, I would like to order some roomservice for rom 32.” svarede jeg.
“Alright what do you want?”
“Uhm, Strawberrys, Ice Cream and some champagne.”
“It’s on the way.”
“Thank you” sagde jeg og lagde på.
“Jeg har bestilt jordbær, is & champagne, lyder det ikke fint?” råbte jeg til Sofie.
“Det lyder helt fint, jeg har fundet 2 film, enten John Tucker Must Die eller A Cinderella Story, du bestemmer?” sagde Sofie og stillede sig foran mig og viftede med filmene.
“Jeg vælger John Tucker Must Die.”
“Fint, jeg går ind og sætter den på.” sagde hun og gik ind i vores ‘stue’ for at starte filmen.
I det samme bankede det på døren og jeg gik hen for at åbne.
“Strawberrys, Ice Cream and Champagne?” spurgte mand lidt ældre end mig.
“Ah, yes, thank you.” svarede jeg og gav ham lidt drikke penge og lukkede døren.
“Hvem var det?” råbte Sofie fra stuen.
“Det var bare vores roomservice” sagde jeg og kom ind med vores ting.
“Mh, lækkert, lad os så få startet den film”
Og før filmen var færdig lå vi begge to og snork sov med is & jordbær ud over det hele.

Kapitel 4 (:
Næste morgen vågnede jeg klokken halv 11. Jeg havde en rigtig dårlig smag i munden, fordi vi ikke havde børstet tænder inden vi var faldet i søvn. Jeg ryddede op. Vores senge lignede noget der var løgn. Isen var smeltet, og der var et glas med champagne der var væltet. Jeg slukkede for fjernsynet, der flimrede.
Caroline lå stadig og sov, så jeg tog et bad, og håbede på at hun ville vågne af den grund.
Jeg tænkte på hvad vi skulle gøre ved vores forsvundne billetter. Jeg fandt ikke rigtig nogen løsning.
Da jeg kom ud af badet, var Caroline stået op. ”Her stinker!” råbte hun inde fra soveværelset.
”Af hvad?”
”Ulækkert is, og klamme jordbær”
Jeg begyndte at grine, og jeg kunne høre hun også grinte. Selvom vi havde mistet vores elskede billetter, havde vi ikke mistet humøret.

Da Caroline også havde været i bad, og vi havde fået noget at spise, gik vi på billet-jagt. Det var svært at finde nogen, faktisk alle de steder vi spurgte efter billetter, sagde at der var udsolgt, men at vi kunne komme tilbage igen næste dag, hvis nu der var nogen der havde afbestilt sine billetter.
Det så sort ud, og vi mistede modet … igen.
”Skal vi ikke tage noget at spise” spurgte jeg.
”Det kan vi godt. Jeg er faktisk enormt sulten” svarede Caroline.
Vi gik og ledte efter et rart sted at spise, da vi så et hyggeligt sted, hvor de solgte pizzaer.
Vi besluttede os for at gå derind, og se om der var noget særligt.
Da vi kom ind, var der ikke ret mange mennesker. Der sad kun nogle få stykker rundt omkring, og spiste. Der stod også to lidt ældre drenge oppe og var ved at bestille noget mad.
Den ene havde krøllet hår, en hvid T-shirt, og blå cowboybukser på Han mindede mig om en eller anden. Drengen ved siden af ham, havde helt kort hår. Han havde mørke bukser, og en ternet skjorte på. Jeg kunne kun se dem bagfra.
Jeg skubbede til Caroline, imens jeg kiggede på drengene.
”Jeg føler virkelig jeg har set dem der før”
”OMG! Sofie …. Det kan ikke … er det dem jeg tror det er?! Sofie!!”
Drengene vendte sig om. Jo, det var præcis dem Caroline troede det var..