Fra Drøm til Virkelighed[Sofie&Caroline produktion]

ihh, hvornår kommer der mere?! xD den er altså virkelig god, girls.

theheartneverlies skrev:: ihh, hvornår kommer der mere?! xD den er altså virkelig god, girls.

snart forhåbentligt. men vi har altså begge lidt travlt pt. med lektier og social liv xD
og vi sætter kun nye kapitler ind når vi begge er online. (:
godt du kan lide den.

Wow

Det er i da mega gode til Wink

Glæder mig til næste kapitel Very Happy

Carooh____ skrev:

theheartneverlies skrev:: ihh, hvornår kommer der mere?! xD den er altså virkelig god, girls.

snart forhåbentligt. men vi har altså begge lidt travlt pt. med lektier og social liv xD
og vi sætter kun nye kapitler ind når vi begge er online. (:
godt du kan lide den.

ja, selvfølgelig. det skal der jo også være plads til ;D
- yeah.

de er så gode Rolling Eyes

Jelly beans! skrev:: Wow Det er i da mega gode til Glæder mig til næste kapitel

godt du kan lide det : D

ej tak til alle der læser dem, og kommentere dem i:
det betyder meget. ihvertfald for mig ;D

VIGTIGT!!!!

Da Sofie i dag er rejst til Østrig med sin klasse,
vil der ikke komme noget den næste uge, medmindre jeg bestemmer mig for at lægge nogen kapitler ind.
men er sgu ikke sikker på jeg har tid, ligesom i sidste uge, har jeg altså travlt med håndbold træning, lektier
og mange andre ting. ;s når Sofie kommer hjem igen, skal der nok komme en masse kapitler forhåbentligt.

jeg er hjemme nu ;b
og er gået i gang med et nyt kapitel (;

Sofie er hjemme.
YAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAY.
*danser frem og tilbage*

i skal da ikke tro jeg er glad for hun er tilbage igen.
Embarassed

Uuuh dx ny læser her dx

Kan virkelig godt li den indtil videre!!! lov mig at update så snart i kan Razz

Kan knap nok forstille mig hvor pinligt det egentlig må være :s
- men alligevel mega fedt!! tongue

Carooh____ skrev:: Sofie er hjemme.
YAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAY.
*danser frem og tilbage*

i skal da ikke tro jeg er glad for hun er tilbage igen.

nååh hvor er du søød i;

Emne: kapitel 7 Tirs Feb 12, 2008 10:19 pm

Kapitel 7.

Og ind af døren trådte resten af McFly, ingen andre end Tom Fletcher og Dougie Poynter.
Hvis vi var oppe og kører før, blev det 2 gange så meget nu. Vi kiggede på hinanden, begge med store øjne.
De gik forbi os og gik hen og satte sig ved Harry og Danny, der gik ikke ret mange sekunder inden vi var glemt.
Vi stod begge i et par minutter og stirrede på dem med halvt åben mund. Efter et par minutter mere sagde jeg med et suk “Måske skulle vi bare gå, vi har ikke flere penge og de ser ud som om de har glemt alt om os.” og kiggede hen på de 4 drenge. Med et suk svarede Sofie, “Tja, det har du ret i, kom lad os gå.”
Det tog os et par sekunder for at samle os selv og vi gik sørgmodigt hen til døren, heldet var bare ikke med os.
Vi havde mistet vores koncert billetter, en fremmed mand havde råbt af mig, godt nok havde jeg snakket i få sekunder med Harry Judd, men nu virkede det hele bare lige meget, for vi kunne ikke tage os sammen til at snakke mere med dem. Vi ville jo ikke forstyrre dem og opfører os som nogen små skrigende fans og hvad skulle i sige til dem?
Sofie tog fat i dørhåndtaget og åbnede døren, da en stemme kaldte efter os “Hey girls, where are you going?” .
Vi vendte os begge forskrækket om og så at stemmen tilhørte ingen anden end Harry Judd, den fantastiske trommeslager i McFly, vi stod begge og kiggede målløse på ham i et stykke, da jeg endelig fik stammet nogen ord ud “Uhm, we where on our way back too our hotel.” han smilede det sødeste smil og sagde så “Why? I though you where here to eat?” jeg må have stirret mærkeligt på ham, for han begyndte at grine og forsatte med at snakke “Why don’t you 2 girls and join us? We need some company.”
Jeg kunne ikke tro mine egne øre, jeg kiggede på Sofie som nikkede og sagde et hurtigt okay.
Jeg kiggede på Sofie igen og hun havde det største smil på læberne, så jeg kunne ikke lade være med at smile selv og vi begyndte begge to at grine. Vores held havde vendt! Vi gik langsomt hen til det bord de sad ved, begge 2 meget, meget nervøse. De smilede alle sammen til os og sagde hey.
Vi sagde hej igen og kiggede så lidt på hinanden.
“Come on girls, sit down, dont be shy” sagde Tom smilende til os og vi satte os ned på de to ekstra stole de havde ved bordet. Der var stille lidt, hvor vi alle bare sad og kiggede på hinanden.
Da Danny enlig brød stilheden og spurgte “So, What is your girls names?”
“Uhm, my name is Sofie” sagde Sofie og smilede genert.
“I’m Caroline” sagde jeg og vinkede lidt.
“Thats some pretty names and you obviously know our names” sagde Harry med et grin.
Vi rødmede begge to, vi havde ikke været så diskrete med vores kendskab til dem.
“Yeah, we do.” sagde jeg.
“Well, it’s all right , we dont mind.” sagde Harry og kiggede på os.
“Where are you from, you dont sound english?” spurgte Dougie.
“We’re from Denmark, thats properbly why we don’t sound english.” sagde Sofie med et smil og kiggede på Dougie. Han havde også altid været hendes yndlings.
“That’s cool, so why are you here? In England?” sagde Tom.
“Well, we’re here mostly because of you, we where supposed to go to you’re koncert.” svarede jeg.
“Supposed to? What do you mean?” spurgte Harry undrende.
“Uhm, well, we kinda lost our tickets.” svarede Sofie og kiggede rundt.
“How? You just lost Them or what?” spurgte Dougie.
“Eh, we dont rally know actually. They just seem to have disappeard.” svarede jeg og rødmede lidt.
“Well that sucks” sagde Danny.
“Yeah, it does and there really isnt anything we can do about it.” sagde Sofie med et suk.
“What hotel was it you lived in?” spurgte Harry med et lusket smil og kiggede på de andre drenge, som fik fat i hvad han prøvede på, men vi fattede ingen ting.
“Uhm Avan Hotel” svarede jeg forvirret.
“And you’re room number?” spurgte Dougie grinende.
“Eh, 32.” svarede Sofie og vi blev begge endnu mere forvirret.
I det samme hun havde sagt det ringede Toms telefon og han havde en hurtig samtale med en og sagde så
“Guys, we have to go. Fletch need us for something.” De rejste sig alle sammen op, gav os et kram hver og sagde så farvel og vi ses snart. Vi stod i flere minutter og stirrede forvirret på hinanden , da Sofie sagde “Okay, jeg fatter ikke hvad der lige er sket.” “Heller ikke mig. Har vi virkelig lige snakket med McFly og sagde de virkelig ‘See you later’?” svarede jeg.
“Åbenbart.” sagde Sofie med et smil og vi begyndte begge at grine og smile som nogen sindssyge mens vi gik ned ad gaden, på vej tilbage til vores hotel!

Vi gik i noget tid, uden at sige noget. Vi tænkte begge på hvad der lige var sket. Vi havde snakket med McFly! Vores yndlingsband gennem lang tid.
”Dougie!” udbrød jeg pludselig.
”HVOR?!” nærmest råbte Caroline, og kiggede rundt og hen på mig bagefter.
”jeg har fucking lige snakket med Dougie!” skreg jeg.
”Slap af mand!” sagde Caroline for sjovt. Hun syntes sikkert det var pinligt at gå sammen med mig.
Lidt efter råbte Caroline ”JEG HAR SNAKKET MED HARRY!” udover hele London.
”Nu tror jeg sgu det der dig der skal slappe af” sagde jeg grinende til hende.
Vi begyndte at grine, og synge ”Baby’s Coming Back” for fulde drøn.
Da vi nåede til hotellet, og var kommet op på værelset, gik vi rastløse rundt. Vi vidste ikke hvad vi skulle lave.
Jeg satte en cd på med McFly, og skruede helt op. Vi rendte rundt på værelset, dansede, hoppede i sengene som små børn, og skrålede med på sangene. Vi var lykkelige.
Da vi havde hoppet rundt i noget tid, blev vi pludselig meget trætte. Caroline skruede ned for musikken, og vi lagde os ned og snakkede på sengene.
”Så du den måde Harry kiggede på dig?” sagde jeg frækt til Caroline.
”Ja da. Han er allerede vild med mig” svarede Caroline ironisk, og vi begyndte at grine.
Jeg lå og kiggede op i loftet, og tænkte på de ting vi havde oplevet.
Jeg følte mig rigtig hjemme i London. Bare tanken om at McFly boede der, gav mig sommerfugle i maven.
”Hvad tænker du på?” spurgte Caroline pludselig, og grinede. ”Kan du godt lide loftet?”
”Neej, jeg tænker bare på dagen i dag. Den har altså været lidt uvirkelig”
Caroline kiggede på mig. ”Jeg fatter det altså heller ikke”

Næste dag vågnede Caroline tidligt. Hun stod henne ved telefonen, da jeg vågnede. ”Yes, thanks” sagde hun.
”Hvad laver du?” sagde jeg med en rusten morgenstemme.
”Jeg har lige bestilt roomservice. God gammel engelsk morgenmad!” sagde hun.
”Uhh jo. Lige fra morgenen af” sagde jeg ironisk.
”Ej come on, vi er i England, og her skal vi være i en måned, vi skal lige indrette os lidt”
”Ja okay.” sagde jeg, og stod op fra sengen. ”Hold kæft jeg er smadret”
”Det var jo ikke fordi vi lavede ret meget i går” svarede Caroline, imens hun sad og så fjernsyn.
Det havde hun egentlig ret i.
”Hvad skal vi så lave i dag?” spurgte jeg, imens jeg satte mig ved siden af hende.
”Tjah, hvad med en shopping tur? Det kan vi nemt få dagen til at gå med”
”Ja god idé. Jeg finder lige nogle penge i tasken så. Og nu tager jeg ekstra mange med denne her gang!” svarede jeg.
Det bankede på døren, og Caroline åbnede den.
”English breakfast? ” sagde manden.
”Yep, that’s us” svarede hun, og gav ham lidt drikkepenge.

Da vi havde fået tøj og make up på, gik vi ned for at shoppe.

rigtig god!.. håber der kommer mere snart Very Happy

ih altså! den er bare så god king

Ikke det længste kapitel. but who cares ?

Kapitel 9
Der stod vi så, midt i London og prøvede at bestemme os for hvor vi skulle gå hen.
Det var rimelig svært, for der var så mange butikker vi gerne ville ind i og det var svært at bestemme hvilken en vi ville ind i først. Folk gik forbi os, alle slags mennesker, unge, gamle, nogen havde travlt, andre tog det stille og roligt.
“Okay, skal vi ikke bare gå ind i en butik og tage det der fra? Jeg gider virkelig ikke stå her og glo mere!” sagde jeg og kiggede på Sofie.
“Jov, lad os det.” svarede hun og vi smilede begge.
Og de næste 5 timer stod den på powershopping, ind i den ene tøjbutik efter den anden, vi var i sko butikker, musik butikker, taske butikker, ja vi var i alle slags butikker og vi fik købt en masse nye ting.
Da vi begge 2 var ret trætte bestemte vi os få at finde et sted og spise, vi faldt over en lille café i en side gade.
Der fandt vi et bord og satte os ned.
“What can I get you girls?” spurgte en tjener efter vi havde siddet der et stykke tid.
“Uhm, I would like to have the nachos and chicken please” sagde jeg og gav hende menu kortet.
“Make that two” sagde Sofie lige efter.
“And what would you like to drink?” spurgte hun.
“Some water and two small beers” sagde jeg og kiggede smilende på hende.
“All right, you’ll get it soon” sagde hun og gik.
Der gik ikke så lang tid inden hun kom tilbage med vores drikkelse og mad. Vi sad og snakkede og grinede og diskuterede alt det der var sket dagen før, igen, vi havde ikke helt fattet det endnu. Da vi var færdige bestemte vi os for bare at gå tilbage til hotellet, da vi begge var ret udmattet efter mange timers shopping. Vi snakkede løs på hele hjem turen og folk kiggede lidt på os, fordi vi var meget larmende og vi snakkede dansk. Da vi så endelig kom tilbage til vores værelser skyndte jeg at smide mig i sengen og sagde “Hold kæft, hvor er jeg bare smadret, det føltes seriøst som om mine ben snart falder af”. Sofie grinede lidt og kiggede rundt på vores værelse, hun frøs og stirrede på noget der lå på vores bord og gik så hen og kiggede på det. 2 sekunder udbrød hun “OH MY GOD”
“Hvad er det?” spurgte jeg. Da hun ikke svarede, spurgte jeg igen.
Hallo Sofie, Hvad er det?” jeg havde rejst mig op og gik hen mod hende. Hun vendte sig rundt og med rystende hænder viste hun mig en lille seddel med noget engelsk skrift på. Jeg tog sedlen og læste hurtigt hvad der stod:
Hi girls,
Here are two tickest and backstage passages for you (:
Since you lost you’re ovn, we tough we would be a littlle
Helpfull and give you these
See you in 3 days
With Love,
Harry, Dougie, Tom & Harry.

Jeg stod helt målløs. Vi havde fået billetter til McFly koncerten alligevel også havde vi enda også fået backstage pas. Jeg kiggede på Sofie og vi begyndte begge at hoppe rundt i hele værelset og skreg og grinede. Det så ud som om vores ferie ville blive bedre end vi nogensinde havde forestillet os.

Kapitel 10

Vi hoppede rundt, og skreg som om vi skulle dø. Det bankede på og jeg åbnede. Det var en af de ansatte fra hotellet.
”Hi!” sagde jeg over-glad
”Hello. Can you please be quit? You’re very loud” sagde manden, og så en lille smule sur ud.
”Ups, I’m sorry. We’re just very happy!” smilte jeg.
”That’s great, but I’ve had complains about you girls. You’re too noisy.”
”Oh. I’m really sorry. We won’t scream that loud anymore” sagde jeg, smilte til manden, som sagde tak og gik så. ”Hvem var det?” spurgte Caroline inde fra soveværelset. ”Det var bare en meget sur mand” svarede jeg, og jeg kunne høre Caroline grine.
Vi lagde os til at sove ved 11 tiden, da vi begge var utrolig trætte efter den shopping tur vi havde været på.

Vi vågnede sent den næste dag. Faktisk var klokken omkring 12. Jeg lå i sengen, kiggede op i loftet, og tænkte. Hvad skulle der ske når vi skulle backstage til McFly koncerten? Hvordan var billetterne egentlig kommet herind? Og alle mulige underlige tanker om McFly.
”Nu kigger du på loftet igen Sofie” sagde Caroline pludselig, og jeg spjættede.
”Hold kæft du gav mig et chok. Jeg troede ikke du var vågen?”
Caroline grinte lidt. ”Hvad skal vi så lave i dag?” spurgte hun lidt efter.
”Hmm. Det ved jeg ikke.” svarede jeg, overrasket over at jeg ikke kunne finde på noget at lave. Vi var trods alt i London.
”Det kan ikke passe, at vi ikke kan finde på noget at lave.” sagde jeg,
”nej det er sgu lidt underligt. Okay, hvad er der at se i London?” spurgte Caroline.
”Jeg orker ikke at se på ret meget kultur i dag.” sagde jeg med et grin.
”Ej, det er altså også rimelig kedeligt nogen gange”

Vi besluttede os for at gå i biografen. Der var kommet en ny James Bond film, og den ville vi begge gerne se. Filmen gik først klokken 4, så vi måtte vente noget tid.
Da klokken så endelig var blevet 3, begyndte vi at gå ned imod den nærmeste biograf.
”Hm, hvad skal jeg vælge” sagde jeg, imens vi stod inde og skulle købe slik. Jeg blandede noget slik, ligesom Caroline havde gjort, og vi gik op for at betale.
”That’ll be 6 £, please” sagde drengen der sad ved klassen.
”Here you go” sagde jeg, og gav ham lige penge.
”Thank you” smilede han tilbage til os begge.

Filmen var god, selvom vi ikke rigtig havde hørt ordentlig efter. Vi havde bare sat og snakket, og grint. En mand bagved os var blevet sur, og sat sig væk. Det fik os bare til at grine endnu mere.

Da filmen var slut, var der blevet en smule mørkt udenfor. Vi besluttede os at gå rundt i Londons gader, for at finde et hyggeligt sted at spise aftensmad.
Vi fandt en lille fin restaurant, og fik noget at spise. Efter vi havde spist, sad vi og snakkede om McFly koncerten, som vi skulle til om 2 dage. Det hele føltes så uvirkeligt, især at vi skulle backstage med drengene. Da vi sad og snakkede om det, fik jeg så mange sommerfugle i maven, jeg havde aldrig haft så mange.

Vi gik hjemad, og larmede som sædvanlig.

ATTENTION:
er folk overhovedt intreseret i at læse vores fic?
vi får nærmest ingen kommentarer. eller noget feedback.
come on, hvis i læser den så giv en kommentar.
hvis folk ikke gider læse den, så stopper vi med at skrive på den
& så er der heller ikke nogen ide i at lægge den ind.

Jo, jeg læser den Very Happy

sys den er mega god, viste bare ikke lige hvad jeg skulle skrive.. Surprised

Bliv endelig ved at skrive på den...

Jeg læser den også.. den er rigtig god. Very Happy

jeg læser den også, please don't stop the writing! Very Happy

den er skide go :b

tak d:
men når i så læser den, så kommenter.
ellers så stopper vi altså med at lægger kapitler ind.
sorry, men derhar vi altså bestemt os for.

okay. så må jeg hellere til at kommentere den så Wink

jah. det må du hellere. d: