A dream come true :)

Jeg er ny herinde, og efter at have læst mange fan-fictions,
tænkte jeg at jeg ville prøve selv.
I får første del iaften, men tager på ferie i morgen (Yaay, Italien),
så I må vente med næste del til når jeg kommer hjem

Jeg vil meget gerne have jeres mening, men husk:
Det er min første EVER, så ha' ikke for store forventninger

Her kommer den :

A dream come true

1.

”Tror du virkelig vi vinder?”, sagde Sarah med et skuffet blik,
”Ja, altså nu har vi deltaget med alle de mailadresser vi overhovedet har kunnet få fat i, så hvorfor skulle det ikke lykkedes?!” Sagde jeg for at muntre hende op. Indeni tvivlede jeg selv lidt på, at vi ville vinde konkurrencen.
Sarah har været min bedste veninde i snart 5 år nu, og vi havde de samme interesser, eller skulle jeg sige interesse. Bandet Mcfly, med medlemmerne Tom, Danny, Harry og Dougie.
Vi sad på mit værelse og havde lige deltaget i en konkurrence om at møde Mcfly.
Selvom vi havde deltaget så meget vi kunne, var håbet stadig meget lille.
Jeg fandt min mappe på computeren med min musik, hvilket kun indeholdte Mcfly sange. Jeg fandt min nuværende yndlingssang, Born to run. Skruede op for lyden og begyndte at skråle med - ”Baby we were born to ruuuun”, sang jeg med fuld hals, samtidig med at jeg stod med hænderne i vejret og lukkede øjne. (Jeg lever mig altid meget ind i det jeg synger). Sarah sad nu på min seng og grinte af mig.
”Jeg elsker når de spiller saxofon” sukkede jeg og smed mig på min seng.
”Også mig” sagde Sarah og smed sig ved siden af mig.

Vi havde lige fået fri fra skole. Vores sidste eksamen var overstået og nu havde vi hele ferien foran os.
Jeg fylder 18 til efteråret som selvfølgelig skal fejres med en kæmpe fest og en næsten planlagt rejse til England. Jeg kunne bare ikke vente.
Min plan/drøm var at opsøge min barndoms ven Daniel. Jeg havde virkelig savnet ham og da vi var bedste venner, var vi uadskillelige. Selvom jeg havde mange dejlige venner i Danmark, var det som om en del af mig manglede.

”Jeg er sulten,” sagde jeg
”Du er altid sulten” svarede Sarah med et smil. ”Skal vi ikke finde noget at spise?”
”Hvad regner du med?” svarede jeg sarkastisk. ”Jeg har da ikke tænkt mig at sulte!”.
”Hvad skal vi finde på?”
”Hm,” sagde jeg og tænkte lang tid over det. ”Vi kunne bestille en pizza og se ’Just my luck’?”
”Lige mine tanker, sveske” smilede Sarah.

Jeg sprang op fra sengen, og hentede telefonen i køkkenet. Min hund Zimba kom gående fra vores bryggers med et meget træt ’ansigtsudtryk”. Han trænger sikkert til lidt luft, tænkte jeg og lukkede ham ud i haven.

Jeg gik ind til Sarah igen, satte mig på min stol ved computeren og ringede efter en pizza vi kunne dele. Bagefter satte vi os ind i stuen og gjorde klar til vores lille hyggeaften. Mine forældre var stadig på arbejde og min lillesøster Stine var hos en veninde.
”Anne!” råbte Sarah inde fra stuen. Jeg stod i køkkenet og lavede saftevand.
”Ja, smukke?” råbte jeg tilbage.
”Hjælp mig, jeg kan ikke finde ud af jeres dvd!”
Jeg tog bakken med vores drikkevarer og gik grinende ind til Sarah. Hun havde smidt sig på sofaen og opgivet at få dvd’en til at virke.


Haha, hvad synes I så ?

theirstargirl skrev:

Jeg er ny herinde, og efter at have læst mange fan-fictions,
tænkte jeg at jeg ville prøve selv.
I får første del iaften, men tager på ferie i morgen (Yaay, Italien),
så I må vente med næste del til når jeg kommer hjem

Jeg vil meget gerne have jeres mening, men husk:
Det er min første EVER, så ha' ikke for store forventninger

Her kommer den :

A dream come true

1.

”Tror du virkelig vi vinder?”, sagde Sarah med et skuffet blik,
”Ja, altså nu har vi deltaget med alle de mailadresser vi overhovedet har kunnet få fat i, så hvorfor skulle det ikke lykkedes?!” Sagde jeg for at muntre hende op. Indeni tvivlede jeg selv lidt på, at vi ville vinde konkurrencen.
Sarah har været min bedste veninde i snart 5 år nu, og vi havde de samme interesser, eller skulle jeg sige interesse. Bandet Mcfly, med medlemmerne Tom, Danny, Harry og Dougie.
Vi sad på mit værelse og havde lige deltaget i en konkurrence om at møde Mcfly.
Selvom vi havde deltaget så meget vi kunne, var håbet stadig meget lille.
Jeg fandt min mappe på computeren med min musik, hvilket kun indeholdte Mcfly sange. Jeg fandt min nuværende yndlingssang, Born to run. Skruede op for lyden og begyndte at skråle med - ”Baby we were born to ruuuun”, sang jeg med fuld hals, samtidig med at jeg stod med hænderne i vejret og lukkede øjne. (Jeg lever mig altid meget ind i det jeg synger). Sarah sad nu på min seng og grinte af mig.
”Jeg elsker når de spiller saxofon” sukkede jeg og smed mig på min seng.
”Også mig” sagde Sarah og smed sig ved siden af mig.

Vi havde lige fået fri fra skole. Vores sidste eksamen var overstået og nu havde vi hele ferien foran os.
Jeg fylder 18 til efteråret som selvfølgelig skal fejres med en kæmpe fest og en næsten planlagt rejse til England. Jeg kunne bare ikke vente.
Min plan/drøm var at opsøge min barndoms ven Daniel. Jeg havde virkelig savnet ham og da vi var bedste venner, var vi uadskillelige. Selvom jeg havde mange dejlige venner i Danmark, var det som om en del af mig manglede.

”Jeg er sulten,” sagde jeg
”Du er altid sulten” svarede Sarah med et smil. ”Skal vi ikke finde noget at spise?”
”Hvad regner du med?” svarede jeg sarkastisk. ”Jeg har da ikke tænkt mig at sulte!”.
”Hvad skal vi finde på?”
”Hm,” sagde jeg og tænkte lang tid over det. ”Vi kunne bestille en pizza og se ’Just my luck’?”
”Lige mine tanker, sveske” smilede Sarah.

Jeg sprang op fra sengen, og hentede telefonen i køkkenet. Min hund Zimba kom gående fra vores bryggers med et meget træt ’ansigtsudtryk”. Han trænger sikkert til lidt luft, tænkte jeg og lukkede ham ud i haven.

Jeg gik ind til Sarah igen, satte mig på min stol ved computeren og ringede efter en pizza vi kunne dele. Bagefter satte vi os ind i stuen og gjorde klar til vores lille hyggeaften. Mine forældre var stadig på arbejde og min lillesøster Stine var hos en veninde.
”Anne!” råbte Sarah inde fra stuen. Jeg stod i køkkenet og lavede saftevand.
”Ja, smukke?” råbte jeg tilbage.
”Hjælp mig, jeg kan ikke finde ud af jeres dvd!”
Jeg tog bakken med vores drikkevarer og gik grinende ind til Sarah. Hun havde smidt sig på sofaen og opgivet at få dvd’en til at virke.


Haha, hvad synes I så ?

Den er bare helt vildt god sveske! <3 Især fordi det er mig der er Sarah d:
Ej, jeg glæder mig virkelig til at læse videre på den, du er bare super god til det!

Super start, den tegner til at blive god Rigtig godt skrevet for en der lige er startet, fortsæt på den måde

Jeg synes også den er god , lidt forudsigelig indtil vidre . Men god i forhold til det er din første ..

Dannys-Princess skrev:

Jeg synes også den er god , lidt forudsigelig indtil vidre . Men god i forhold til det er din første ..

Mange tak .. Så må jeg se om jeg kan gøre den mere uforudsigelig :p

Ja god start.. :b men skete ikke så meget, men gør der ikke så tit når man starter.. hehe.. Men >Glæder mig til mere. XD

mcflys skrev:

Ja god start.. :b men skete ikke så meget, men gør der ikke så tit når man starter.. hehe.. Men >Glæder mig til mere. XD

Bare vent, jeg ved lidt af det der sker, og den er bare super god Men hun er på ferie, så næste afsnit kommer først om to uger

sarahXlovesXmcfly skrev:

mcflys skrev:

Ja god start.. :b men skete ikke så meget, men gør der ikke så tit når man starter.. hehe.. Men >Glæder mig til mere. XD

Bare vent, jeg ved lidt af det der sker, og den er bare super god Men hun er på ferie, så næste afsnit kommer først om to uger

Så må vi jo have lidt tolmådighed

Jep, så må vi bare være tålmodige.. Men rejser alligevel på ferie på fredag, så overlever nok

Okay, så er jeg endelig kommet hjem fra ferie Dejligt med total afslapning!

Men her kommer lige lidt mere fra min fan-fic.
Er glad for at I kan lide den


2.

”Anne skat, vi kører nu” sagde min mor stille.
Jeg lå i min seng, klokken var 07.40 og min mor havde lovet at vække mig inden hun tog på arbejde. Det var torsdag morgen og jeg skulle på arbejde om ca. halvanden time.
”Mmmh,” mumlede jeg og vendte mig mod hende. ”Jeg skal nok stå op om lidt” kvækkede jeg med min altid så dejlige morgenstemme.
”Lover du det?”
”Ja” sagde jeg i et gab og nikkede. Hun gik ud fra min værelse mens jeg vendte om på siden og blundede videre.

”Shit” sagde jeg og satte mig op med et sæt!
Jeg kiggede på klokken og så at jeg heldigvis kun havde sovet i en halv time. Jeg stod op og gik ud på badeværelset.
Nøj, hvor så jeg forfærdelig ud. Mit hår stod ud til alle sider og jeg så meget træt ud. Underligt, for jeg var ellers ikke kommet sent i seng dagen før.
Jeg tog et hurtigt bad, vaskede hår tog med tøj på. Med et håndklæde om håret, gik jeg ud i køkkenet for at spise morgenmad. På køkkenbordet lå den sædvanlige ”ferie-seddel” fra min mor. Jeg læste den og sukkede

Godmorgen skat (Og så havde hun tegnet en lille smiley)
Dagens opgaver:
- Støvsuge
- Lægge vasketøj sammen
Hav en god dag,
Knus mor <3

”Ih, sikke dejligt” sukkede jeg og kiggede mig omkring efter vasketøjet. Jeg fik øje på en stor bunke, hvorefter jeg sukkede endnu mere. Det må jeg ordne efter arbejde, tænkte jeg.
Jeg spiste min morgenmad, gik ind på min værelse og tændte for min computer. Jeg tørrede og glattede hår, og lagde make-up, samtidig med at jeg selvfølgelig hørte musik. I mellemtiden skete noget, jeg aldrig i mit liv havde regnet med.

I får lige en mere, 2. del var ret kort

3.

Med min musik i ørerne, cyklede jeg af sted på arbejde. Jeg arbejder i Matas, hvor jeg gør rent og hjælper med diverse småting. Radioen i butikken kører altid på den samme kanal, men det passede fint med mig. Pludselig lagde jeg mærke til det manden i radioen sagde:
”I dag bliver vinderen til vores store Mcfly konkurrence fundet. Jeg kan desværre ikke afsløre hvem vinderen er, da Mcfly-drengene ligger en personlig voicemail på vinderens telefonsvarer”.
Jeg sukkede opgivende og vendte tilbage til mit arbejde. Så havde vi alligevel ikke vundet. Dagen gik hurtigt og jeg cyklede hjem omkring kl. 12.

Da jeg kom hjem, kiggede jeg hurtigt på vores telefon. Det kunne jo være at vi alligevel var heldige. Et ikon blinkede. Jeg ringede op til telefonsvareren og begyndte at skrige og danse rundt.

”Hi Anne” sagde et stemme jeg kendte, men alligevel ikke var vant til at høre.
”Congratulations, you and your friend are the lucky winner of the radio-competition. Please show up at the radio station as soon as possible. We can’t wait to see you. Bye”

“Aaaargh” skreg jeg ind i telefonen da jeg efter at have hørt beskeden igennem omkring 10 gange, ringede til Sarah. Jeg håbede virkelig ikke, at jeg har givet hende en høreskade.
”Hvad sker der?” spurgte Sarah forvirret. ”Er du okay?!”
”Vi vandt” sagde jeg med et kæmpe smil.
”Hvad?”
”VI VANDT” nærmest råbte jeg ind i telefonen.
”Jeg hørte dig første gang” sagde hun grinende og fortsatte ”Jeg kommer over med det samme”. Og så smed hun på.
Ti minutter senere dansede vi rundt på mit værelse. Jeg havde allerede forklaret hende hele historien op til flere gange, samtidig med at hun havde hørt beskeden om og om igen.
”Vi må nok hellere se at komme af sted” sagde jeg.
”Årh jeg kan ikke vente til at se Danny” sukkede Sarah glad. Danny var hendes favorit og hun var nærmest forelsket i ham. Min var Dougie. Hans blå øjne og søde smil var bare ikke til at stå for.

Vi cyklede af sted så hurtigt vi kunne og nåede inden længe ind til radio stationen. Vi stod udenfor og var ved at låse vores cykler. Det var nok bedst at fortælle Sarah min hemmelighed, inden vi gik ind. Jeg vidste jo ikke, hvordan han ville reagere, når han så at det var mig, der havde vundet konkurrencen.

”Sarah?”, sagde med alvor i stemmen. ”Der er lige noget du skal vide, inden vi går ind”.
”Hvad?”, spurgte hun. ”Sig det, sig det. Jeg bliver helt nervøs.”
”Du kan godt huske jeg fortalte dig om da jeg boede i London som barn,” sagde jeg stille.
”Ja da, og din bedste ven.”, sagde hun og smilte.
”Jah, det var Danny”, sagde jeg genert.
”HVAD?!” Sagde hun overrasket og med et kæmpe smil.
”Ja,” sagde jeg igen. ”Det var Danny. Vi mødte hinanden og blev rigtig gode venner. Vi var sammen konstant. Fuldstændig uadskillelige. Men vi skulle så flytte tilbage til Danmark og vi holdte ikke kontakten. Nu ved jeg ikke, om han kan kende mig igen.”
”Er det rigtigt?” spurgte Sarah og begyndte at hoppe op og ned. Hun var helt ustyrlig nu. ”Selvfølgelig vil han da kunne kende dig, smukke. Ingen kan nogensinde glemme dig.” Hun gav mig et knus.
”Men altså uanset hvad der sker” forsatte jeg, ”Så er han din, hvis noget sker. Vi er, eller var kun venner og jeg vil hellere have Dougie.” Jeg grinte nervøst og fik endnu et kram.
”Det skal nok gå, sveske.” Sammen gik vi ind.


Nu begynder der endelig at ske noget , Håber ikke at den stadig er for forudsigelig

Rigtig godt , der er ikke sket så meget endnu , men glæder mig til historien rigtig begynder !!

Dannys-Princess skrev:

Rigtig godt , der er ikke sket så meget endnu , men glæder mig til historien rigtig begynder !!

Hehe , havde ikke lige læst 3 del . men nu er det godt begyndt , håber der sker et eller andet vildt ! (hader sådan hvor man kan gætte hele handlingen på de første 4 linjer) Men tror den bliver rigtig god, bare fortsæt den gode stil !

Så må vi jo se om der kommer noget uventet

Ja , jeg venter med spænding !

Dannys-Princess skrev:

Ja , jeg venter med spænding !

Det er godt

Så kommer 4. del

Håber stadig I kan lide den , og at den ikke er for langtrukken i starten

4.

Jeg var nervøs og vidste ikke hvordan jeg skulle opføre mig. Hvordan ville Danny reagere, og hvordan ville jeg selv reagere? Jeg besluttede mig for at se hans reaktion, inden jeg ’afslørede’ mig selv. Jeg kunne stadig ikke forstå, at jeg efter næsten 10 år, skulle møde min bedste ven igen. Det var simpelthen surrealistisk!
”Hej med jer tøser” sagde en venlig ung mand. Jeg genkendte hans stemme. Det var den samme som i radioen. ”Jeg hedder Martin og jeg går ud fra at I to har vundet vores Mcfly-konkurrence?”
”Ja, det var mig de ringede til” svarede jeg og forsøgte at smile. Argh, hvorfor er jeg så nervøs? Jeg skubbede tankerne til side og fulgte efter Martin. Han førte os ind i en kaffestue med et ta’ selv bord fuld af mad. Ved et bord sad fire drenge og snakkede. Mcfly!
”Guys?” sagde Martin, med en alt for engelsk accent, ”This is Sarah and Anne, our competition winners.”
Tom rejste sig op, idet vi gik hen mod dem. Jeg tøvede et øjeblik. Nu var det nu. Jeg skulle møde mit all-time yndlingsband, men samtidig min tidligere bedste ven. Jeg rakte hånden frem mod Tom, men han trak mig i stedet ind til et kram.
”Hi” sagde han glad. ”My name is Tom, but you probably already know that. Han blinkede til mig og gik videre til Sarah. Jeg sagde hej til Harry, som også fik et kram.
”Hi”, smilede han.
Næste var Danny. Åh nej, åh nej, ÅH NEJ, tænke jeg. Han smilede og gav mig et knus. Jeg tror ikke han havde opdaget noget, og jeg lod som ingenting. Jeg gik videre til Dougie. ”Hello”, sagde han og smilte. Jeg smeltede indeni. Mens jeg snakkede lidt med Dougie, lagde jeg mærke til Danny der kiggede på mig. Jeg kunne se på ham, at han tænkte som en gal. Gad vide om han kan huske mig, tænkte jeg og vendte tilbage til min samtale med Dougie.

Vi satte os alle sammen ved bordet og Martin fortalte os detaljerne. Vi havde vundet en rejse til London i en måned. EN HEL MÅNED!! Vi skulle bo på hotel sammen, Sarah og jeg. Mcfly boede ikke så langt derfra, og vi skulle tilbringe en masse tid sammen med dem.
En hel måned med Mcfly i London, bedre kunne det ikke blive, tænkte jeg. Eller kunne det?

Rigtig godt, men synes afsnittene er lidt korte .. Bare min mening !
Men ellers er alt som det skal være ..

Dannys-Princess skrev:

Rigtig godt, men synes afsnittene er lidt korte .. Bare min mening !
Men ellers er alt som det skal være ..

Tak tak

Jeg har tænkt over det med at de er korte , men de bliver længere det lover jeg

theirstargirl skrev:

Dannys-Princess skrev:

Rigtig godt, men synes afsnittene er lidt korte .. Bare min mening !
Men ellers er alt som det skal være ..

Tak tak

Jeg har tænkt over det med at de er korte , men de bliver længere det lover jeg

Hehe tak ,

Her kommer 5. del , det her er nogenlunde længden på afsnittene. Nogle er lidt kortere, og andre er længere. Jeg skal nok se om jeg kan gøre dem længere, så der sker mere.

5.

Det var dagen inden vi skulle af sted til London. Sarah og jeg var hjemme hos mig. Vi pakkede. Eller, jeg gjorde. Men det gik ikke særligt godt, jeg vidste ikke hvad jeg skulle have med. Til sidst fik jeg dog pakket alt mit grej ned i den kuffert jeg skulle have med. Der var bare et problem: Den kunne ikke lukkes!
”Sarah!” råbte jeg. ”Du bliver nødt til at hjælpe mig”
”Jeg kommer nu,” råbte hun fra badeværelset, hvor hun skulle hente min toilettaske.
”Jeg kan ikke få den lukket”, sagde jeg opgivende. Hun grinte af mig og satte sig på kufferten ved siden af mig.

Om aftenen kunne jeg ikke sove. Tankerne fløj gennem hovedet på mig. En hel måned med Mcfly. Alle de ting vi skulle opleve, shoppe og rigtig hygge på hotellet. Men hvad med Danny? Hvordan skulle jeg få det sagt til ham? Eller havde han allerede fundet ud af hvem jeg var? Og hvis jeg fortalte ham det, ville han så afvise mig, og beskylde mig for at have ødelagt venskabet?
Jeg rakte min arm ud fra den varme dyne, tændte lampen på mit natbord og stod ud af sengen. Jeg fandt mine fotoalbum frem og kiggede billederne igennem. Billeder af Danny og mig i hjemmelavede huler, med is i hele hovedet og billeder af hvor vi bare tossede rundt. Minderne væltede ind over mig og en tåre trillede ned af min kind. Hvad skete der siden vores venskab ikke holdt? Tænkte jeg, mens jeg kiggede billederne igennem. Det kunne da ikke passe, at vi som havde været alt i gennem, bare pludselig ikke skulle være sammen mere.
Jeg lagde mig ned i sengen igen og faldt i søvn med fotoalbummet i hånden. Billedet på siden, var det sidste der blev taget af Danny og jeg sammen inden vi rejste tilbage til Danmark.

Om morgenen vågnede jeg ved at Stine, min 10-årige lillesøster kom styrtende ind på mit værelse.
”Anne” sagde hun storsmilende. ”Du skal op! Mor siger vi kører om to timer.”
Kunne hun dog for en gang skyld ikke bare banke på, i stedet for at forskrække mig sådan.
Idet jeg rejste mig fra sengen, faldt fotoalbummet, der i løbet af natten havde klistret sig fast på min kind, af. Ad, tænkte jeg. Jeg gik hen til mit spejl og så et stort mærke fra fotoalbummet på min kind. Fed start på dagen, tænkte jeg. Jeg fandt mit tøj frem og gik i bad. Da jeg var færdig gik jeg ud i køkkenet hvor familien sad og spiste morgenmad.
”Nåh, glæder du dig?” spurgte min far
”Mmh,” svarede jeg med munden fuld af brød.
”Det lød godt nok overbevisende” svarede han drilsk.
”Det er heller ikke nemt at snakke og spise morgenmad på samme tid” svarede jeg igen og grinte, hvorefter jeg fortsatte: ”Ja, far. Jeg glæder mig utrolig meget.” Han grinte.
”Var det det svar du havde håbet på?” spurgte jeg kækt.
Da jeg havde spist færdig, gik jeg ind på mit værelse. Pakkede min taske til flyet og puttede et par baby-billeder i både kufferten og tasken. Dem ville Sarah og forhåbentligt også Danny gerne se, tænkte jeg.
”Anne, du har en time” sagde min mor, da hun stak hovedet ind på mit værelse. Jeg stoppede min lille dans og skruede ned for musikken.
”Du må gerne banke på næste gang” sagde jeg.
”Det gjorde jeg også”, sagde hun og grinte. Ups, tænkte jeg og smilede flovt

Jeg skulle mødes med Sarah i lufthavnen. Vi havde aftalt at mødes tidligt, så vi kunne nå gennem butikkerne.
”Hej sveske” sagde jeg og gav hende et kram.
”Hello sweetie” svarede hun og forsøgte at snakke med en engelsk accent.
”Det er godt du har et par timer endnu, til at øve dig i” sagde jeg.
”Nå!” Sarah prøvede af virke fornærmet selvom det var svært. Hun begyndte straks af sprutte af grin.
Vi sagde farvel til vores forældre og gik videre ind i lufthavnen. Vi brugte tiden på at drikke varm kakao og spise på en café og kigge butikker. Efter en times tid, blev passagerne til flyet til London kaldt op i højtalerne. Vi sørgede for at have alle vores ting med og skyndte os af sted til flyet.

Flyveturen tog ca. 2 timer og vi brugte tiden på at planlægge vores ophold i England. Alle de ting vi skulle nå at opleve. Sarah var især helt oppe og ringe. Hun havde aldrig været i England, og glædede sig virkelig meget. Jeg kunne heller ikke vente til vi ankom, men samtidig var jeg ufattelig nervøs for at skulle tilbringe al tiden sammen med Danny.
”Hvornår har du tænkt dig at fortælle Danny om dig?” spurgte Sarah efter vi havde haft et kort øjeblik uden snak.
”Jeg ved ikke om jeg tør!” svarede jeg stille. ”Tænkt hvis han hader mig, fordi det gik galt”
”Det gør han ikke. Hvorfor skulle han dog gøre det?”
”Det ved jeg ikke, men altså.. Årh” sukkede jeg. ”Jeg skal nok gøre det på et tidspunkt”.
”Godt, for jeg vil have alle detaljerne”. Jeg grinede af hende.

Inden længe landede vi i London, hvor vi blev modtaget af drengene. De havde flag og balloner med. Flagene var engelske, men det gjorde ikke spor. Det er tanken der tæller.
”Hi everyone” sagde jeg glad og gav dem alle et stort knus. Efter vi alle havde sagt hej til hinanden, gik vi ud af lufthavnen, hvorefter drengene kørte os til vores hotel.
”Wow” sagde jeg overrasket da jeg gik ind på vores hotelværelse, en halv time senere. ”Are you sure, we are in the right room? Spurgte jeg Harry. Han nikkede og smed sig på sofaen.

det er rigtig godt (:
og dejligt de blev ldt længere hehe (:

McFLYxSidsel skrev:

det er rigtig godt (:
og dejligt de blev ldt længere hehe (:

Det lyder godt
Kunne godt se de var lidt korte, når jeg fik dem lagt her ind xD

hehe det kan være fordi man er blevet van til alle andres er længere (:

McFLYxSidsel skrev:

hehe det kan være fordi man er blevet van til alle andres er længere (:

Ja sikkert Og så fordi de ser længere ud i 'Word'

Men dejligt at høre at I kan lide den