Moving back By Ditte and Sidsel

heej folkensk (:
ok.. her er så en fic jeg har skrevet sammen med Ditte.
første del kommer her, så skrriv endelig hvad i syntes og vis i har nogen gode råd er i da velkommende til at ligge det (:

_______________

Moving back

Part One

Sidsel

Det var ikke lige de fedeste tider jeg skulle til at gennemgå nu. Min mor og far havde besluttet at rejse hjem til Danmark, fordi min mor gerne vil hjem til sit hjemland og det passede fint med min far fordi han bare kunne blive forflyttet til Danmark så han stadig kunne beholdte sit gamle job, men bare var i et andet land. Efter 16 år beslutter de det, efter 16 år helt ærligt. Hvad havde de tænkt sig. Jeg har boet i England hele mit liv næsten. Jeg blev godt nok født i Danmark men vi rejste hurtigt til England for der kommer min far fra. Jeg syntes det er skønt at bo her og kan egentlig ikke forstille mig noget andet, men det bliver jeg vel nød til nu. Det er nok det sværeste jeg skal gennemgå at forlade de mennesker jeg kender og holder af. De eneste mennesker jeg kender. For jeg kender jo absolut ingen over i Danmark. Det værste af det hele bliver nu nok at forlade min bedste ven, ham som har været der gennem tykt og tyndt, ham som jeg nærmest har boet hos, mens min mor var i Danmark og ordne nogle ting og far var på arbejde. Ham der har været der for mig når tingene var gået helt galt og ham som har fået mig til at grine og græde på samme tid. Problemet var bare jeg ikke havde fået sagt det til ham endnu og vi flyttede om en uge.

Det var en mandag aften og vi sad nede i parken som vi plejede at gøre næsten hver aften.

- Danny?
- Yes? smillede han og kom løbende hen til mig med bolden mellem benene.
- I got something to tell!
- Sure what is it?
Han sad der helt uvidende om at jeg ville være væk for altid om en uge.
- well you know that my mum has been in Denmark, to sort some things out right?
- Yes?
- It is because we are moving back.
- Back were? Spurgte han med et underligt udtryk I ansigtet
- Back to Denmark. Jeg kunne mærke tårerne presse på.
- But you have never been in Denmark.
- No, I no but my mum is danish and she wanna live there, and there is nothing I can do.
- But.. but what about me?
- I don’t know?
- You can’t just move!
- What do you want be to do? I have to move. I’m sorry.
Han kiggede på mig. En tåre trillede ned af kinden på mig, og jeg kunne se han også havde svært ved at holde dem tilbage.
- sorry, sagde jeg stille.
Han kiggede mig dybt i øjnene og lagde hans arme om mig og krammede mig.
Tårerne begyndte at trille ned af kinderne i stride strømme og jeg kunne ikke stoppe.
- I don’t wanna move, I wanna stay here with you!
- I know, I which you could stay.
- I don’t know anybody there, I mean they are probably all just going to think that I’m weird and crazy and I’m not going to fit in.
- Yes you are, and you are not weird, just crazy but in a good way and they will think that too, else it’s them there is weird not for liking you.
Han grinede. Ligegyldigt hvad der var, var det altid ham der kunne få mig I lidt bedre humør igen.
Han tørrede en tåre af kinden.
- so when are you moving?
- On Sunday, sagde jeg stille.
- Well then we just have to make this the best 7 days of you live.
Jeg smillede og gav ham et kind kys.
- Thanks
Vi gik med armene om hinanden ud af parken og ud gennem byen hjem til os selv.


Ditte

*Et andet sted i England*

"We are leaving”, Ordene blev ved med at køre rundt i mit hoved, i dag havde mine forældre blæst den store nyhed op i hoved på mig, uden varsel havde de sagt at vi skulle forlade England og rejse til Danmark om bare 7 dage.
Egoistiske forældre, at lade deres 15 årige datter forlade alt hvad hun kender til for at komme til et nyt land bare fordi de begge havde fået et job der, de ville seriøst tvinge deres datter til at efterladen den person som havde været der for hende hele hendes liv.
Han havde været der når tårerne ikke ville stoppe med at løbe ned af kinderne, han havde været der når alt var perfekt, gennem ild og vand havde han aldrig givet slip i hende selvom alt hun gjorde var at snakke om hendes egne problemer uden at tænker på hans.

- mandag aften ved Big Ben -

- Doug, i ned to talk to you! sagde jeg med rust i stemmen, vi sad på en bænk under Big Ben. Han kiggede på mig og ventede på at jeg forsatte.
- I'm leaving England! Sagde jeg stille og tænkte tilbage på den dag hvor Dougie smed mig i søen men jeg trak ham med i, det var den dag jeg fik mit første kys med min bedste ven for 8 år siden.
- Doug, Please say something! sagde jeg nervøst, mens tårerne pressede på for at komme ud,
- Why? you can't just leave me, i'm so stupid. I will kill myself if you aren’t here to make my days easier! Sagde han og kiggede på mig med hans ocean blå øjne,
- Dougie please, my mum and dad just said it today and I don't have a choice! Sagde jeg og tørrede tårerne væk fra mine øjne.
- When are you leaving? Sagde han Det var det spørgsmål jeg mindst ville svare på, for vi
har ingen tid til at sige ordentlig farvel.
- W-we're leaving in a week!
Hans øje blev helt røde, han rejste sig op fra bænken og kiggede på mig,
- how, why! So son! sagde han og begyndte og græde jeg rejste mig op og holdte om ham,
- I don't wanna leave you, but I have to. sagde jeg og kiggede ham ind i øjnene men det virkede som om at hans øjne ikke ville møde mine.
- Poynter, please say that this isn’t going to ruin our friendship.
- D, It won’t ruin our friendship, it will make it stronger. sagde han og trak mig ind til ham.
- Come on, we are going to enjoy our last days together! Sagde han og tog min hånd, mens vi gik gennem Londons gågade.

________________________

ok det var det husk drop en kommentar man bliver så glad (:

Mega god start! (:
Det er rigtig godt, glæder mig til mere.
Det eneste jeg har at sige er at i måske lige skal læse det igennem en gang inden i sætter det ind.. hehe
Men mere snart!

Det er en af de bedste start jeg har læst! Så rigtig godt

wee tak (:

Hehe, mange taak piger!!
Aww taak, meget glad for at høre, næste stykke kommer snart.. : )

Ja det er altså rigtig godt , men som sagt skal det nok lige læses igennem . Hehe , men ellers RIGTIG godt !!!
Glæder mig til næste ..

ok her kommer del 2 (:

jeg ved faktisk ikke hvad Ditte laver lige pt haha, så jeg ved heller ikke hvornår del 3 kommer (:
men skriv endelig hvad i syntes taak
__________________________________________________________________________________

Part two

Sidsel

Dagen var kommet, dagen jeg skulle flytte. Jeg stod og kiggede på mit tomme værelse med den sidste flytte kasse i hånden. Flytte bilen var kommet tidligt fordi alle vores flytte kasser skulle med et fly før os.
Det virkede egentlig ret stort mit værelse nu når det var helt tomt, jeg havde ellers altid syntes det var lille. Vi skulle tilbringe de næste par timer hjemme hos Danny og hans familie, de boede ikke så langt fra os så det passede fint.
Jeg kom gående ned af trappen med flytte kassen, min mor smilede til mig for hun var jo virkelig glad over vi skulle flytte men mig Nej, jeg kiggede bare på hende og gik videre. Hun vidste vist godt at det her ikke lige hvad jeg havde drømt om.
Efter flytte bilen var pakket og kørt af sted til lufthavnen kastede vi et sidste blik på huset. Mine forældre syntes åbenbart det må have været ååh så dejligt at stå og kigge på for de blev der hvert fald i ret lang tid, jeg gad ikke blive ved med at stå og kigge på et hus jeg skulle forlade så jeg gik over til Danny.
Han sad ude i haven og spillede guitar som han altid plejede og gøre. Jeg satte mig hen ved siden af ham og stirrede lige ud i luften.
- it’s weird to se the house empty, sagde jeg.
- Yearh, when are you leaving?
- In a few ours. Sagde jeg stille.
- Ok. Han prøvede at smile. Do you wanna sing a song? Spurgte han og havde det største smil på læben. Han elskede at synge og selvfølgelig skulle han også have mig med på ideen.

Vi sad der til mine forældre kom kørende. De gik inden for til Dannys forældre som de var gode venner med.
Mig og Danny blev sidene ude i haven til vi skulle af sted. Mine forældre kom gående ud af døren og gjorde et hint til at det altså var nu.
Jeg kiggede over på Danny og rejste mig op. Jeg kunne mærke mine øjne svulme op.
- Bye sagde jeg stille og prøvede ikke at begynde at græde.
- Bye sagde han og gav mig et kæmpe knus.
Jeg gav hurtigt slip og gik ind i bilen. Den startede og jeg stirrede ud af vinduet. Jeg kunne slet ikke holde tanken ud at skulle forlade ham. Jeg tog hånden op til ruden og lod den glide ned af.
Farvel Danny Jones, viskede jeg stille og en tåre trillede ned af kinden.

Ditte.

I morgen var den store dag, dagen hvor jeg skulle forlade England og alt den glæde det land havde givet mig. Jeg kiggede rundt i mit værelse, kun min seng og de sidste ting jeg skulle bruge var ikke pakket ned i kasserne.

- So I guess this is goodbye! Sagde jeg stille mens jeg lagde mig ned under min dyne og slukkede mit lys. Jeg lå længe og tænkte på i morgen, Dougie havde sagt at han ville komme og sige farvel inden vi skulle køre, tanken om at aldrig at se Dougie mere holdte mig vågen..
Jeg kiggede på min mobil, klokken var 3.35. Hvad nytter det at ligge i min seng og kigge tænkte jeg til mig selv før jeg stod op fra min seng og tog mit tøj på. Jeg gik stille ned af trapperne og ud af døren, Dougie og hans forældres hus lå et på meter fra mit..

- Doug! hviskede jeg mens jeg kastede nogle småsten op på hans rude. jeg vidste at han ikke sov for der var lys på hans værelse, men da han ikke kom ud på altanen ved hans værelse besluttede jeg at kravle hele vejen op til ham.
- Hey! sagde jeg og smilede, han så helt forbavset ud..
- Hey, what are you doing here? Sagde han og tog Zukie og Jerry ned af hans skulder jeg smilede han havde altid dem i nærheden.
- I could't sleep, Sagde jeg og satte mig ned på hans seng.
- diddo here! sagde han og lagde Jerry og Zukie ind i deres bur..
- Can i sleep here? Spurgte jeg og smilede.
- You don't have to ask! Sagde han og lagde sig ned ved side af mig på hans seng. Vi lå og snakkede det meste af natten, inden jeg faldt i søvn.
- Ditte, wake up! Sagde Dougie og stak hans hovedet helt ned til mit,
- What? Oh, Doug You just. No Doug. you just thought that I was dead didn't you!? Sagde jeg og grinede.
- NO, I didn't!! Sagde han og rødmede..
Jeg grinede bare og krammede ham inden jeg løb hjem og op på mit værelse.

- Ditte are you ready? min far råbte efter mig, jeg tog alle mine små ting og gik lige forbi ham og ud i bilen.
- Young lady,! You have to get it into your head. We are moving and you can't do anything about it! sagde min far efter mig..
- Ja, jeg er da ligeglad, i behøver da ikke at ødelægge mit liv! Råbte jeg.
hver gang jeg var sure på mine forældre råbte jeg dansk efter dem, for jeg var den eneste i min familie der kunne snakke og forstå det..
- Ready to go?" Min mor spurgte og kyssede mig på panden.
- if I have to! sagde jeg og proppede høretelefonerne ind i mine øre. min far startede bilen og kørte..

Dougie Lee Poynter, ilu.
we are going to keep in touch no matter what, tell me everything about your life when i'm not there.. coz, I will be there in your heart..
Love Ditte.

jeg sendte beskeden og kiggede ud af vinduet mens en tåre trillede ned af min kind,
- Doug, that was for you! Sagde jeg og smilede af alle de ting vi havde oplevet sammen.

Rigtig godt, glæder mig til at høre mere om hvad der sker ..

Rigtig godt!! glæder mig til mer..

Tænkte egentlig på om hvornår der kommer mere ??

vi er igang med at skrive næste del
så om ikke så lang tid hehe
det er lidt svært at sige, men der går nok ikke så forfærdelig lang tid endnu (:

McFLYxSidsel skrev:

vi er igang med at skrive næste del
så om ikke så lang tid hehe
det er lidt svært at sige, men der går nok ikke så forfærdelig lang tid endnu (:

Okay det er helt perfekt !

Part tre

4 år efter:

Sidsel

4 år er gået og jeg er endelig tilbage. Jeg nåede at bliver færdig med gymnasiet og holde et år fri hjemme i Danmark. Jeg måtte den sødeste person i Danmark. Ditte hedder hun, det er hende jeg er flyttet her over med. Det sjove er faktisk hun også flyttede til Danmark samme tidspunkt som mig og vi mødtes et års tid efter da hun startede på den skole jeg gik på.
Kontakten med Danny holdt ikke, vi skrev nok nogen breve i et halvt års tid, men det blev til mindre og mindre og pludselig holdte vi op. Siden har jeg hverken set eller skrevet med ham. Og jeg har ingen ide om hvordan han har det, eller hvad han foretager sig nu.

Vi kom gående med de sidste to flytte klasser fra lastbilen, og vi sukkede lettet da vi satte dem på gulvet i vores nye lejlighed i London.
- Endelig udbrød Ditte og satte sig med et bump i sofaen. Jeg satte mig ved siden af hende og smilede.
- Hold kæft der er fedt det her, endelig at være tilbage mener jeg. Jeg grinede
- Ja det er så, endelig at være fri.
- Nemlig, skal vi ikke se at få pakket ud, og så gå ned i byen og se på lidt butikker og sådan, studere byen. Jeg grinede
- Jo det lyder som en god ide.

Da vi havde fået pakket ud og fundet os tilrette gik vi ned i byen.
Vi gik gennem gaderne og kiggede på butiks vinduer da jeg pludselig fik øje på en kæmpe plakat med et meget bekendt ansigt men jeg kunne ikke komme i tanke om hvem.
- hvad er der? Spurgte Ditte efter at jeg var stoppet op for at kigge på en kæmpe plakat.
- Ham der? Sagde jeg og pegede. Ham med krøllerne han minder mig om en eller anden.
- Tja det er jo heller ikke første gang der har hængt en plakat med dem.
- Nej, det er ikke der fra, det er et andet sted fra.
- Måske, hun smilede og hev mig videre.

Hvor var det jeg kendte ham fra. Var det Danny? Nej det kunne det da ikke være, hvorfor skulle han dog hænge på plakater rundt i hele byen.

- jeg har noget jeg skal have ordnet nu når vi bor her nede, sagde Ditte. Eller rettere her er nogen jeg skal fine.
- Ok hvem? Spurgte jeg
- Dengang jeg boede havde jeg en bedste ven som hed Dougie, og vi holdt ligesom ikke kontakten så godt, så jeg syntes bare det ville være sjovt at finde ham.
- Så er vi faktisk to, jeg skal nemlig også have fundet en.

Vi kiggede videre på butikker end til vi syntes det var på tide og komme hjem og slappe og få en god nats søvn efter flytningen.

Ditte.

4 år var gået, kontakten mellem mig og Dougie var blevet meget dårlig. I de 4 år havde jeg fået 3 breve og vi havde ringet sammen en gang. Men jeg havde da fundet ud af at han er sammen med en sød pige som hedder Louise, eller han havde ikke rigtig tid til det på grund af et band han var med i men hun var der da.

Nu var det sommerferie, mig og min veninde som hedder Sidsel, som også var flyttet til Danmark fra England, havde købt en lejlighed i London.
Da vi havde pakket alt ud i vores lejlighed besluttede vi at gå en tur ned i byen og 'genopleve' vores minder her fra eller mine. Sidsel havde boet i Bolton. Pludselig stoppede hun foran en kæmpe plakat med 4 fyre.

- Hvad er der? Spurgte jeg.
- Ham der sagde Sidsel og pegede på en fyr på billede.
Jeg må nok indrømme at jeg ikke hørte efter resten, for alt jeg havde i mit hoved var at finde Dougie, for der var ikke gået en dag hvor jeg ikke havde ham i mit hoved.
Da vi havde kigget på mange af butikkerne gik vi hjem igen, for at få sovet ud, mine planer for i morgen var nemlig store. Arh okay måske ikke så store endda. Jeg skal ud og finde et job, ellers har vi ikke råd til at bo i vores lejlighed.
Da vi kom hjem hoppede jeg i mit nattøj og under dynen inde i stuen.

- Kom sagde jeg og klappede på sofaen for at få Sidsel til at komme hen og se film sammen med mig.
- Ja, kommer. Sagde hun, hun hoppede under dynen.

Jeg nåede aldrig at komme helt ind i min seng, jeg faldt i søvn på sofaen.

Næste dag vågnede jeg ved at Sidsel kiggede underligt på mig før hun begyndt at grine.
- Hvad? Sagde jeg forvirret men hun svarede ikke.
- Hvorfor ligger jeg på gulvet uden min dyne? sagde jeg og kiggede ondt på Sidsel. Hun smilede bare og tændte for radioen.
Jeg gik ud i køkkenet og tog noget at spise,
- Hvad skal vi i dag? spurgte Sidsel.
- Job interview. Begge to! Sagde jeg med mad i munden.
- åårh shit.
- Yep, sagde det jo, hvis vi skulle have den her lejlighed skal vi også have et arbejde der giver godt i kassen. Ingen af vores forældre vil betale sagde jeg.
Jeg vidste godt at vores forældre havde penge nok, men mine forældre ville ikke give noget til lejligheden da de var imod at jeg rejste tilbage til England og de ville ikke betale for noget at bo i, men de ville da give penge til mad og tøj.
Sidsel havde det samme problem som mig.
Da vi havde spist gik vi begge ind på hver vores værelse for at få noget tøj på og komme af sted til samtalen.

- Arh, det var dejligt.. var mine første ord jeg sagde da jeg kom hjem og smed mig selv på sofaen. Sammentalen var gået som jeg ville have det, og hvis jeg var heldig ville jeg komme til og arbejde som make-up artist på en af de steder hvor alle mennesker kom og fik lagt make-up. Lige fra normale mennesker med mange penge til kendte.
- Lad os høre om der er noget ordentligt i radioen sagde jeg til mig selv dag jeg tændte for den. Jeg kom lige ind i en sang som hed 'One For The Radio'
- Well if that's the best you can give me then okay sagde jeg til mig selv og gik ud i køkkenet for at lave noget mad.
- Hej sagde Sidsel og smed alle hendes poser på bordet,
- Nå du fik lige tid til at shoppe nerverne væk, sagde jeg og kiggede på de ting hun havde købt, hun var til interview i en bar, eller skal vi ikke sige pub.
- ARH! Dejligt at væ..
- Shh! afbrød jeg hende. Lyt
I radioen var sangen lige blevet færdig og radioværterne sad og interviewede fire unge fyre fra 'McFly'
'' Hey, and welcome Mcfly. Danny Dougie, Harry and Tom.''

Jeg hoppede op i sofaen og skreg - Dougie Lee Poynter? og der gik ikke længe før Sidsel hoppede med.
- Danny?!
______________________________________
kommenter folkens (:

Rigtig godt , men et lille råd , prøv og læs den igennem før du sætter den ind . Der er sådan nogle små fejl hvor man så ikke kan forstå det. men ellers rigtig godt !

Dannys-Princess skrev:

Rigtig godt , men et lille råd , prøv og læs den igennem før du sætter den ind . Der er sådan nogle små fejl hvor man så ikke kan forstå det. men ellers rigtig godt !

Enig, der er nogle små fejl, men ellers godt

ja det skal jeg nok huske
prøver ellers men det smutter altid haha
(:

McFLYxSidsel skrev:

ja det skal jeg nok huske
prøver ellers men det smutter altid haha
(:

Det var godt ,

hehe
jeg tror ikke folk kan lide den fic jeg har skrevet "goodbye" haha
der er ikke nogen der har lagt nogle kommentare.!!
er heller ikk selv lige så vild med den, så den er nok ikke så god hehe

McFLYxSidsel skrev:

hehe
jeg tror ikke folk kan lide den fic jeg har skrevet "goodbye" haha
der er ikke nogen der har lagt nogle kommentare.!!
er heller ikk selv lige så vild med den, så den er nok ikke så god hehe

Bare rolig nu er der i hvert fald kommet en kommentar ! Synes altså ikke det er dårligt , havde bare lige overset den . (ved stadig ikke hvordan det kunne lade sig gøre ??)

McFLYxSidsel skrev:

hehe
jeg tror ikke folk kan lide den fic jeg har skrevet "goodbye" haha
der er ikke nogen der har lagt nogle kommentare.!!
er heller ikk selv lige så vild med den, så den er nok ikke så god hehe

Har bare ikke lige haft tid til at læse den endnu, men gør det snart

McFlyLover<3 skrev:

McFLYxSidsel skrev:

hehe
jeg tror ikke folk kan lide den fic jeg har skrevet "goodbye" haha
der er ikke nogen der har lagt nogle kommentare.!!
er heller ikk selv lige så vild med den, så den er nok ikke så god hehe

Har bare ikke lige haft tid til at læse den endnu, men gør det snart

hehe nåår ok
troede lige den var SÅ dårlig haha