Så kommer næste kapitel, det blev lidt langt men whatever
Jeg overvejer lidt at droppe den her fic, da der vist kun er en herinde der læser den.. Anyway her er det:
Chapter 6 - Will you be my bloody Valentine ?Drengene var på tour, og jeg var ved at rydde op i min lejlighed.
Lyden af Mcfly‘s sang “The End” kom ud af højtalerne, og jeg skrålede med på sangen.
Selvom jeg boede i en lejlighed øverst i en opgang, var der ikke særlig mange folk i bygningen. Faktisk så boede der kun en gammel, eller undskyld ældre mand og hans kat, i den nederste etage, så jeg holdte jeg ikke tilbage. “
Everybody knows the end, The curtain hits the floor, And everybody knows the end” min stemme gik i overgang hist og her.
Jeg havde mit kineser nattøj på og mit lange brune hår var sat op i en tuslet frikadelle.
Drengene havde været afsted i 2 uger i Wales, og kom hjem i dag. Uhh, jeg glædede mig, til at se Danny, hans smil, hans øjne og hans fregner. Jeg blev altid så glad af at være sammen med ham. De sidste to uger var bare gået rigtig langsomt.
Vi skulle mødes til Valentins middag i aften, men Danny ville ikke sige hvor, det kriblede, bare jeg tænkte på det.
Jeg kikkede på uret der hang over det store runde spejl i stuen. Arg, jeg måtte hellere se at komme i bad hvis jeg skulle nå det hele.
Jeg kikkede på mit spejlbillede, og tænkte på hvad jeg dog havde gjort for at fortjene en engel som Danny.
Altså let face it, jeg var ikke ligefrem en skønhed, med en alt for stor næse, kedelige brune øjne, håret ligeså kedeligt som øjnene, og bleg som et spøgelse der var blevet bange for sit eget spejlbillede. Plus at jeg var rimelig buttet, store lår, og jeg kunne blive ved i en evighed.
Jeg gik ud på mit lille badeværelse og tog mit tøj af. Jeg ignorerede som altid brandsåret.
Da jeg var færdig med badet hoppede jeg i den lyserøde kjole jeg havde købt. Normalt var jeg ikke til lyserød eller pink, men den passede godt til dagen i dag. Desuden var det lidt svært at vælge et outfit når man ikke ved hvor man skal hen.
Kjolen gik til knæene og havde en sløjfe på brystet. (
http://www.asos.com/Asos/Asos-Bow-Front-Bandeau-Dress/Prod/pgeproduct.aspx?iid=482731&cid=5186&clr=Pink&sh=0&pge=0&pgesize=20&sort=_None) Jeg havde glattet mit hår, og lagt en enkel make up, smokey eyes.
Det bankede på døren, jeg kikkede på uret. Danny skulle først hente mig om en time ? Jeg åbnede døren, og fik noget af en overraskelse, uden før min dør stod en mand iført et rødt hjerteformet kostume, så man kun kunne se hans ansigt og hans ben. Han begyndte at synge A Time To Love af Stevie Wonder. Jeg stod med gabet hængene ned på jorden.
I den ene af hans hænder havde han en kurv fyldt til randen med roser, røde selvfølgelig, og i en anden en helt masse røde hjerte balloner.
Det her ville måske have været romantisk, hvis ikke at manden havde en så dyb stemme, at det lød som om at han havde slugt en askebæger.
*****
Danny bankede på døren og jeg åbnende. Han var iført et musegråt jakkesæt og et pink slips der tilfældigvis matchede min kjole. Hans mørkebrune krøllede hår sad som altid perfekt. Jeg kiggede ind i de blå øjne og følte min mave lave en dobbelt saltomotato efterfulgt af en flikflak. Han smilede helt op til ørerne.
”You look great” sagde han stadig smilene.
”Thanks, you too” Svarede jeg smilende.
”Did you like the singing heartman?” spurte han.
Han smilede sit englesmil som jeg kunne sidde og kigge på i en evighed, og jeg kunne ikke nænne at fortælle ham, at jeg bare havde snuppet roserne og ballonerne og bedt ham om at smutte igen.
”Sure, it was fun” sagde jeg og undgik øjenkontakt.
”So, where are we going?” spurte jeg.
”You’ll se, are you ready?” Jeg tog min fake læderjakke og låste døren.
”Uh, fancy” sagde jeg da jeg så hans blå mini cooper. Jeg havde altid synes at de var ret seje.
”Yeah” sagde han og grinede.
”You’re gonna have to put this on” sagde han og tog et sort øjenbind frem.
”Why, are you kidnapping me?” spurte jeg drilsk
”Yes, I am” han tog det over mit hoved og ledte mig i bilen.
Hans bil duftede af hans parfume, og sjovt nok lidt af øl, også.
Vi havde kørt i omkring en halv time, og jeg havde helt mistet min stedfornemmelse.
”We’re here now” sagde han.
Han trådte ud af bilen og gik om på min side.
Han åbnede døren. ”Mylady” sagde han og tog min hånd.
”Can I take this off, now?”
”No, not yet” sagde han.
Han begyndte at gå ligeud stadig med min hånd i hans. Så gik vi lidt op af noget der føltes som en rampe. Det vi stod føltes som om det bevægede sig lidt, fra side til side.
Nu kunne jeg også høre og lugte havet.
Han gik om bag mig, og tog øjenbindet af.
Jeg gispede.
Vi stod på en båd af en slags, oppe foran førerhuset. Og havde udsigt over en hel kanal.
Lige foran mig var der et bord dækket op for to.
Der var lys næsten over alt på båden, og roser på bordet.
”Do you like it?” Spurte han usikkert. ”I know that you are a vegetarian so I made ..err ..mushroompaté I think it’s called. Well actually it’s Tom who made it”
”Waw, you did that for me?” Spurte jeg.
”Sure, let’s just say that I owe someone a big favor now, have a seat” han trak stolen ud for mig. Sikken gentleman.
Vi sad og snakkede.
”So, I were born in Bolton, and lived with my mum and my sis Vicky, til I were 17, my dad left me long time ago and I’ve seen or heard anything from him since.
And I like it that way, I don’t know what I would do if I saw him.
Sagde han, og så lettere bedrøvet ud.
”Anyway, then I met Tom, and we made Mcfly. I’ve been with the lads since then, and we’ve lived together, but now we just live right next to each other.”
”What ’bout you”
”Well” begyndte jeg ”I were born in Denmark in a town called Sønderborg, my mum left a long time ago, too. ”Then I moved to England to become a photographer, and I’m almost done with that” Jeg kiggede på ham.
”Aww, come on, I just gave you a complete rapport on my life, can’t you tell some more about your life?” Sagde han. Og kiggede på mig med de blå øjne man bare ikke kunne modstå.
Men jeg havde virkelig ikke lyst til at fortælle ham om min far og ulykken. Ikke endnu.
Det ville bare ødelægge stemming, og jeg ville ikke have at han følte sig nød til at blive ved at se mig pga. medlidenhed.
”My life isn’t intresting, at all”. Sagde jeg.
*****
Det havde virkelig været en fantastisk aften, vi havde snakket, og grinet. Han var så nem at snakke med. Og havde humor, ikke plat drenge humor, men rigtig humor, som man ikke kunne andet end grine af.
Vi fulgtes ned til hans bil og satte os ind.
Jeg var lettere beruset, men Danny havde kun drukket lidt champagne så han kunne stadig køre.
Vi kørte ud på en større vej, men vi snakkede stadig om alt mellem himmel og jord. Normalt var jeg ikke den type der snakkede nemt med folk, men med danny var det naturligt, og jeg følte mig behageligt tilpas når jeg var sammen med ham.
Jeg kiggede på hans fregner, han havde så mange af dem. Over hele hovedet og på armene.
”Are you starring at me ?” Spurte han med et grin.
”Just looking at your freckles, you have so many of them”
”And you, you don’t have any” sagde han og lavede et overrasket udtyk.
Han begyndte at kigge mig I hovedet, vist for at se om jeg virkelig ikke havde en eneste.
Danny havde ikke set lastbilen der var kørt over I vores vejbane.
”DAANNY WATCH OUT”
nåede jeg lige at sige, inden den kørte direkte ind I os, og alt blev sort.
*****
Jeg kunne ikke mærke mine ben, faktisk kunne jeg ikke mærke noget som helst. Jeg følte noget vådt I mit hår, blod.
Jeg kiggede over på Danny, han var bevistløs.
”Danny, Danny please wake up, I’m scared” Min stemme var hæs, og jeg var ikke engang sikker på om han kunne høre mig.
Jeg kiggede mig omkring, bilen havde rullet, og endt nede I en grøft.
”Jasmin” hviskede han ”please talk to me, so I won’t pass out”
”I..I had a really good time tonight” jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle sige.
Han fik et lille smil frem på læben. Men så, så han ud som om at han var I kæmpe smerte.
”Arg, shit shit it hurts” hviskede han, med tænderne presset sammen.
Og så besvimede han igen. [/size]
Tell me what ya guys think
Sorry med billedet af hjertemanden, men viste bare ikke lige hvordan jeg skulle for klare det
Forumforside 
