her komemr så kap. 7 -... beklager ventetiden ! xD (lektierne er ONDE !)
Kapitel 7
Vi gik ud på terrassen. Jeg kiggede ud på græsplænen, der var våd af dug.
”I Like you!” sagde Dougie lige pludselig, og slog ud med armene.
Jeg vendte mig om. Han stod mig på fliserne og skrabede med den ene fod i jorden.
En lille latter undslap mine læber.
”haha! I don't know what to say? You don't know me!” jeg gik helt hen til ham, og han lagde arme omkring mig.
”What about don't say anything?!” sagde han smilende og kyssede mig.
”Anne Marie And Dougie COME QUICK! It's Emilie!” Danny stod i døren og prustede som en gal.
Jeg trak mig væk fra Dougie og gik forbi Danny ind i mylderet. Musikken var slukket og folk stod og stirrede på hende. Hun lå midt på gulvet. Jeg tænkte tilbage på førstehjælps lektionerne, og hvad min far havde lært mig. Jeg satte mig ned på hug ved siden af hende.
”Emilie? EMILIE KAN DU HØRE MIG?” sagde jeg og ruskede i hende. Hun reagerede ikke. ”EMILIE?!”
Tom stod ved siden af og så fuldstændig lost ud.
”what happend?”
”I don't know!” sagde Tom ”DO SOMETHING!” skreg Han mig ind i hovedet.
”SHUT the fuck up! You sit down and relax and someone call for an ambulance!”
Jeg tog hendes puls. Og begyndte at give hende kunstigt åndedræt. Da hendes vejrtrækning var regelmæssig lagde jeg hende i aflåst side leje. I det samme kom nogle læger ind og lagde hende på en båre
Jeg kiggede på dem bære hende væk Tom der løb ved siden af og satte sig med ind i ambulancen. Jeg hev efter vejret og Dougie kom og tog min hånd.
"Come on. We're going after in Harrys' car" Sagde han og jeg nikkede bare. Jeg havde lyst til at tude, jeg kendte ikke Emilie så godt endnu. Men hun var en af mine bedste venner her ovre... Og en af de eneste ægte veninder jeg nogensinde havde haft! Jeg vidste ikke hvad der var sket? Men var bare glad for at jeg havde interesseret mig så meget for lægevidenskab som lille, og at jeg ikke havde drukket så meget!!
"MOVE THE FUCK ON YOUR DICKHEAD!" Råbte Harry til bilen foran, det var stortset det eneste vi havde sagt hele vejen. Trafikken var lort og der var stadig et stykke til hospitalet.
Dougie tog min hånd.
"Good work you did in there." Sagde han og jeg smilede svagt.
"Did none of you see what happend?" Spurgte jeg da jeg endelig havde samlet mod.
"Maybe she drank too much?" Spurgte Dougie, selvom han ikke anede hvad der var sket, han var jo udenfor sammen med mig.
"Not really, She didn't have that much to drink.. I.. She just suddenly colapsed." Sagde Danny stille mens han bed sine negle. Vi sagde ikke mere resten af kører turen, og stilheden var ved at tage livet af mig.
Jeg hoppede nærmest i armene på Tom da vi fandt ham på en af de uendelig hvide gange.
"You've heard something?" Spurgte Danny. Han rystede på hovedet.
"Not really, she's stabil, but not anything else than that." Sagde han og satte sig ned igen.
"We're gonna get you some coffee" Sagde Danny og ham og Harry gik.
"Thank you" Sagde Tom og kiggede op på mig med et svagt smil. Jeg nikkede og tog hans hånd.
"Sorry I yelled at you"
"No, you had every right to do that, I completly panicked"
"Of course you did" sagde jeg og gav ham et knus.
"God, I wish they would tell me something soon" Sagde han og kørte hånden gennem håret:
"I didn't even see what happened, If she isn't okay then.." Han stoppede sig selv og jeg kunne se tårerne samle sig i hans øjne. Jeg gav hans hånd et klem.
"She is gonna be fine, she's stabil, just wait, they'll tell you everything in a minute"
"But I just don't understand.. She's always fine! She's never sick, or if she finally is it's just a cold, never more than that." han kom til at smile og jeg vidste ikke hvad han smilede af.
"This one time she must have had 40 in fever, but it was the day of our end show at wembly and she always comes to that so she went even though she felt like crap."
Jeg smilede ved tanken, det kunne jeg faktisk godt forestille mig, Emilie der ligger i sin seng skide sur over hun var blevet syg, også af ren og skær stædighed bare tage med alligevel.
"This is the first time I'm ever having a party!" Sagde han, men jeg tvivlede på det var rigtigt. De andre kom tilbage med kaffen og vi sad i stilhed i noget der føltes som timer! men ikke var det. Døren blev åbnet og en læge kom ud, Tom rejste sig automatisk op. Han smilede. "She's gonna be fine" Sagde han og alle kom med et lettet suk. "We're gonna keep her in alittle while. Rest of the night and probably tomrrow too. To take some tests.
"Can we see her now?" Spurgte Tom.
"Just for ten minutes, she needs to get some sleep. But you can come back tomorrow"
Tom stormede næsten ind af døren inden lægen nåede at snakke færdig. "So what actually happened to her?" Spurgte jeg inden lægen gik. Hun havde bare hyperventileret, også mente de at hun manglede jern, sagde han så det var intet farligt.
Vi ventede på Tom kom ud igen, vi tænkte vi ville give dem lidt privatliv. Han smilede træt da han to minutter efter kom ud igen.
"So she's fine?" Spurgte Harry.
Han nikkede "Just very tired" Jeg smilede.
"So are you gonna come with us home?" Spurgte Danny.
"No I think I'm just gonna sleep here" Sagde Tom og smilede, jeg tror det var lige meget hvor han var, han ville nok ikke få sovet særlig meget.
"Okay, we'll see you tomorrow then" Sagde Danny og vi gav ham alle et knus inden vi gik.
Vi tog tilbage til sygehuset, tidligt om formiddagen næste dag, tog lige et hold ved Starbucks inden og drengene fik bestilt Toms yndlings kaffe.
"Hey" Sagde hun og smilede da hun så os.
"So Tom told me you gave me mouth to mouth" Sagde hun med et lille grin og jeg rødmede lidt.
"Yearh, she rocked at that" Sagde Dougie og lagde en arm om mig.
"But hey, I thought you were used to kissing girls" Sagde Danny drillende til Emilie. "Haha, very funny. You're just jealoux that I'm better picking up chicks than you are" Sagde hun med et smil.
Okay hun havde det klart bedre. De andre grinede af Dannys fornærmede udtryk. "Yearh, that tells alot about the fact that you're with Tom" Mumlede han halvt. Tom slog ham.
"So was that your first kiss with a girl AM?" Spurgte Danny og pludselig kiggede de allesammen på mig.
"Maybe" Sagde jeg bare og rødmede.
"Uuuh.. You guys better watch out otherwise the girls are gonna leave you in favour for eachother" Grinede Harry til Tom og Dougie.
"We're actually already having an affair" Grinede Emilie men det forsvandt hurtigt og hun tog sin hånd til maven, jeg kiggede underligt på hende.
"Er du okay?" Spurgte jeg og slog automatisk over i dansk. Hun nikkede og smilede men det blev mere til en grimasse.
"Emilie?" Spurgte jeg igen.
Drengen fortsatte deres 'lesbian lovers' samtale, og lagde ikke rigtig mærke til noget.. "Auv! auv for satan min mave!" Sagde hun med svag stemme. Hun klemte øjnene i og en tårer trillede ned ad hendes kind.
"Hvad sker der Emilie?" Spurgte jeg bekymret.
"Auv forhelvede!" Græd hun.
"Der er et eller andet helt galt" Sagde hun. Drengene kiggede nu på hende. Tom så ud cirka som aftenen inden.
"What's going on?" Spurgte han.
"Find a Doctor!" Råbte Harry og Danny spurtede afsted...
Vi blev hurtigt alle sammen smidt ud fra stuen. Tom gik nervøst rundt i små cirkler og snakkede med sig selv. Jeg sad og stirrede ud i luften. Hvorfor gør hun det der ?! Hun gør mig pisse bange hver gang! Tænkte jeg og en tåre løb ned af min kind. Jeg trak knæene op under hagen. Dougie lagde forsigtigt armene omkring mig og jeg satte mig ind til ham og begyndte at græde for alvor nu.
”shhh. She i gonna be fine!” hviskede han og vuggede mig stille fra side til side.
”I just don't wanna lose her!” hulkede jeg ind i hans skulder. ” I've never had i friend like her before”
”i don't think it's that bad! She is gonna be fine!” sagde han og holdte mig ud fra sig og kiggede mig ind i øjnene. ”She is gonna be fine!” sagde han igen og tog mig ind til sig.
”Doug?”
”mmmh” mumlede han og lukkede øjene.
”i need tell you something?” spurgte jeg så kiggede tomt ud i luften.
Han kiggede ned på mig, og de andre havde også opmærksomheden på mig.
”i was the popular girl in my class. I was the queen. But it 5. grade it turnt upside down.” begyndte jeg. Og jeg fortalte hvor dan jeg havde været, hvordan de begyndte, og hvor meget det stadig plagede mig.
”and now i'm so affraid of losing Em! She is my first real friend who doesn't only wanna be together with me to get gossip about me so she can slader about me with the other girls. If i lose her... what do i have?”afsluttede jeg.
”first of all! You are not gonna lose her!” sagde dougie og så fast på mig. ”we don't know what's wrong with her, but she is a strong girl! And she is gonna be okay!” han holdte en lille pause og kiggede så ned på mig igen.
”and what ever happens to her, you still got me!.... and the other guys!” sagde han. Jeg smilede og han fortsatte: ” it sound tough what you've been through, but it's over now!”
Jeg sukkede lettet og Dougie tørrede forsigtigt tårene væk fra mine kinder.
”so... that's why you are so shy?” sprugte Danny.
”yeah.. i guess!”
”wauw! Girls can be so mean!” svarede han og rodede rundt i sine krøller.
”I was pretty mean to!” sukkede jeg.
”not any more! You have learnt something about it...” svarede Danny.
”Thomas? Can i talk to you for a second?”
Tom skyndte sig hen til sygeplejesken. De stod lidt med hovederne sammen. Toms øjne blev størrere og størrere, og jeg var ved at være bange for at de snart faldt ud af hovedet på ham. Sygeplejesken gik, og Tom gik med langsomme skridt over til os.
”what's up” sprugte Harry og rejste sig op.
Forumforside 
.. Glæder mig til mere 
(også er det sjovere og skrive lidt med Mille ;p )
