You are a Dad! by Sidsel

heej alle sammen
jeg har så besluttet at skrive min egen fic ( dam da da damm nu må vi se hvordan det går haha arrh spændene)
nåår men hehe det her er bare en lille for smag eller hvad man skal sige så bare rolig afsnittende bliver længere (:
_______________________________________________________

You are a Dad!

Hele mit liv var ved at brase sammen da jeg opdagede det. Jeg var 19 år, jeg var da slet ikke klar til det der skulle til at ske. Mig og min familie var lige flyttet lidt ud for London og jeg var flyttet fra min kæreste jeg havde haft gennem 2 år. Vi skulle flytte så langt væk at vi begge vidste det ikke ville holde.

Jeg turde ikke sige det til dem, jeg turde simpelthen ikke, for jeg anede slet ikke hvordan de ville reagere og det var heller ikke nogen god nyhed syntes de. Min mor og pap far vidste slet ikke hvad de skulle gøre af sig selv flere dage efter, indtil de endelig fik sagt hvad de ville have mig til. De ville have mig ud af deres liv. De mente at jeg havde bragt skam over familien. Så jeg måtte pakke alle mine ting og flytte væk og de var ligeglade hvor for de ville slet ikke tale med mig siden den dag jeg sagde det.
Så jeg har måttet klare mig selv fra jeg var 19 år.
Godt nok var det hårdt i starten men jeg klarede det nu godt nok, og jeg har fået den dejligste datter på 3 år, Hannah hedder hun. Det var den lille guldklump der var kommet ud af alle strabadserne. Jeg ville bare ønske at de kunne se hende, men jeg har ikke snakket med min familie de sidste 3 år efter de smed mig ud.
Det eneste jeg egentlig rigtig gerne ville nu det var at finde faren til min datter. Jeg ville ikke have hun skulle vokse op uden en far, for jeg vidste udmærket hvordan det var ikke at have en far i sit liv. Hun havde stadig en chance det havde jeg ikke.
________________________________

skriv endelig en kommentar til hvad der skal være bedre og sådan og selvf hvad i syntes (:

og jeg siger det lige undskyld for fejl vis der er haha (:

Uh, den lyder til at blive rigtig god
- Glæder mig til at læse mere

theirstargirl skrev:

Uh, den lyder til at blive rigtig god
- Glæder mig til at læse mere

taak hehe

glæder mig så meget til at læse videre !!!

McFlyLover<3 skrev:

glæder mig så meget til at læse videre !!!

vis i er heldige kommer det næste imorgen (:

McFLYxSidsel skrev:

McFlyLover<3 skrev:

glæder mig så meget til at læse videre !!!

vis i er heldige kommer det næste imorgen (:

Årh, det håber vi på Glæder mig til at læse videre

Håber !

har faktisk skrevet det så det kommer imorgen
(vis jeg husker det haha)

McFLYxSidsel skrev:

har faktisk skrevet det så det kommer imorgen
(vis jeg husker det haha)

Det gør du, Sidsel
- Ellers husker vi dig på det xD

theirstargirl skrev:

McFLYxSidsel skrev:

har faktisk skrevet det så det kommer imorgen
(vis jeg husker det haha)

Det gør du, Sidsel
- Ellers husker vi dig på det xD

Ja, glæder mig !!

her er del 1 så (:
undskyld fejlene vis jeg har overset nogle hehe
__________________________________________

Del 1

Jeg sad inde i stuen med Hannah på skødet og prøvede at finde ud af hvordan jeg skulle kunne komme i kontakt ham.
Jeg vidste det nok ikke ville blive let for han var næsten over det hele i byen.
Det band han var i, da vi var sammen var vist blive ret berømte for deres sange blev hele tiden spillet i radioen og der var plakater med dem i byen og det hele. Så at få fat på ham ville nok blive en stor opgave. Men jeg var fast besluttet på at jeg skulle have fat i ham, for han skulle vide at han havde en datter.
Jeg ville ikke prøve at presse penge ud af ham eller noget. Jeg ville bare have ham at han skulle vide, hvilken lille guldklump han havde som datter.
Inderst inde vidste jeg jo nok godt selv at han da slet ikke var klar til at tage rollen som far og alt det, det indebærer. Men han kan da godt få af vide han har en datter kunne han ikke?

Jeg sad og tænkte længe over hvordan jeg skulle bærer mig ad med at få fat på ham. Jeg tog min telefonbog og bladrede gennem numrene, Dannys mors nummer måtte være her et sted. Jeg kunne komme i kontakt med ham gennem hende, det var helt sikkert.
Jeg fandt nummeret og tastede det ind.

- hello
- Hej Kathy it’s Sidsel, don’t know if you remember me but…
- of course I do, how are you Hun.
- well I’m fine thanks and you?
- oh I’m brilliant thanks,
- how’s Danny?
- he’s god, but busy, busy, busy, busy you know how it is. Hun grinede lidt.
- Yearh I do. Do you know were I can get in touch with him?
- Well I can give you his address if it is.
- yes thank you so much that would be great. Jeg smilede
- Oh you welcome, see you soon hopefully
- yes bye.

Ok første skridt, jeg har adressen, så var der vel ikke andet for end at tage der ud.
Jeg fik pakket lidt tøj ned i en taske og alt det til Hannah vis det nu skulle ske det at vi skulle overnatte et sted.
Jeg gik ud i bilen og fik læsset alt det jeg skulle have med, fik spændt Hannah fast og så var det ellers bare af sted.
Jeg sad og tænkede hele vejen på hvordan jeg skulle fortælle ham det, hvordan han ville reagere eller om han overhovedet ville tro på mig.
Jeg tror nu ikke at man kunne gå uden om at han er far til hende. Godt nok husker jeg at han havde fladt hår den gang, men det var kun fordi han fladet det kan jeg huske, han hadet sine krøller så meget. Men de ligner hinanden utroligt meget, brunt krøllet hår, masser af fregner og de grønne øjne har hun for mig. Selv om jeg ikke har set ham i 3 år har jeg et rimelig godt billede af hvordan han ser ud.
Jeg vendte mig om og kiggede på hende da jeg var kørt op i indkørslen til det her gigantiske hus. Jeg kiggede over på hus nummeret for at se om det var det rigtige hus og det var det, adressen var også den rigtige så det måtte være det. Jeg gik om og fik Hannah ud af bilen og tog hende i mine arme. Jeg begyndte at gå ligeså stille der op af. Mit hjerte begyndte at hamre så meget at det føltes som om det lige var ved at springe ud. Jeg nærmede mig døren og jeg var lige ved at vende om da jeg kom til at tænke på at jeg jo gjorde det her for Hannah.
Men hvordan ville han reagere. Tja hvor mange måder er der at reagere på når der kommer en pige på 22 op og siger her, der her er din datter. Måske skulle jeg ikke sige at det var hans datter lige med det samme. Jeg mener kunne jeg ikke bare vendte med at fortælle at han egentlig er faderen til tidspunktet er rigtigt. Ja det ville jeg gøre. Først se hvordan han tager det nu når jeg er tilbage. Vis jeg var heldig ville han måske selv kunne regne det ud.

Jeg gik op til døren og bankede op. Det føltes som om mit hjerte hoppede et slag over.
Døren blev åbnet og der stod han. Med det sødeste ansigt og krøllerne. Selv når han har krøller ligner han sig selv.
Han kiggede på mig med et lidt spørgende ansigt.
- Kamile is that you??
__________________________________

det var det haha
skriv endelige hvad i syntes

Det er rigtig rigtig godt
Du bliver nødt til at skrive mere snart, ikk?
Glæder mig virkelig til at læse videre!

Rigtig godt Glæder mig til at finde ud af hvordan han reagere på at det er hans Datter Mere snart forhåbentlig..

hej alle se sammen
har skrevet næste del gider ikke lige ligge den ind nu hehe
men regner med det kommer i aften, der er i hvert fald skevet

McFLYxSidsel skrev:

hej alle se sammen
har skrevet næste del gider ikke lige ligge den ind nu hehe
men regner med det kommer i aften, der er i hvert fald skevet

Det lyder godt Glæder mig vildt til at læse hans reaktion !

her kommer det næste (:
______________________________

Del 2

Han stod nærmest med åben mund da han så mig. Det fik mig til at grine lidt.
- yearh it’s me. Jeg smillede
- what are you doing here?
- Just wanted to se how you were, it’s a long time since I’ve seen you. Løj jeg, det var jo ikke kun derfor jeg var kommet.
- Yes it is, come in, come in. Han gav mig et kram.

Jeg gik inden for og kiggede mig omkring, det var godt nok et stort hus i forhold til det lille et jeg bor. Jeg stillede min taske og bevægede mig ind i stuen, Hannah hang stadig på siden af mig. Inde i stuen sad der 3 andre. Var det virkelig dem.

- so I guess you remember these guys sagde Danny og smillede.
Hold da op det var dem.
- Of couse I do, hej guys, sagde jeg jeg grinede
- kamille is that you, røg det ud af Dougie.
- Haha yes it is.

De rejste sig alle op og jeg skyndte mig at sætte Hannah ned på gulvet og give dem et kram.

- so how have you been?
- I’ve been good, how about you guys? Jeg kiggede rundt på dem alle sammen. I can se the band is going great. Jeg smillede
- yearh it is, smillede de alle. Really good.
Hannh sad og hev I mit bukseben.
- mum, mum!!
Jeg smillede.
- what is it? viskede jeg til hende.
Hun strakte armene som tegn på hun ville op. Jeg bukkede mig ned for at få hende op.
- so who is this? Spurgte Tom og gik hen og tog hendes hånd.
- This is Hannah.
- I didn’t know you had a sister. Sagde Dougie og kiggede rundt på de andre for at få lidt forståelse.
- I don’t smillede jeg. She’s my dougther.
- Oh han smillede skævt

Det blev en lidt akavet stilhed efter det.
- well i guess we better get going home, smillede Tom og skubbede lidt til de andre som tegn til at de skulle gå.
Da de var gået satte mig og Danny os over i sofaen.
- so how long are you here for?
- Erm I don’t know, smillede jeg
- How long do you want me to be?
- Erm let me se… han kløede sig lidt I håret. You can stay as long as you like. Han grindte
- Thanks. Smillede jeg tilbage.

Vi brugte det meste af tiden på og side og snakke om alt det vi havde oplevet sammen og om hvad vi eller gik og lavede.

Da det var ved at blive aften og tid til aftensmad gik vi ud i køkkenet og begyndte at lave noget mad. Det var rigtig skægt for det blev mere mad kamp en madlavning. Det bragte en masse gamle minder og følelser frem som jeg egentlig ikke troede jeg havde mere. Men jeg tog fejl de var der stadig og de væltede frem i mig nu.
Var jeg den eneste der stadig følte sådan?
___________________________________________
skriv hvad i syntes og undskyld fejl hehe (:

Årh hvor er det godt ! I'm official addicted

Haha, fortsæt endelig

Del 3

Da vi havde spist, gik jeg ind og lagde Hannah i seng. Heldigvis havde jeg stadig barnevognen i bagagerummet fra sidste gang jeg havde brugt den, så der passede det med hun kunne sove.
Jeg puttede hende stille og kiggede så lidt på hende mens hun lå og nussede med en bamse.
Da jeg var sikker på hun var faldet i søvn gik jeg ind i stuen hvor Danny sad, jeg satte mig ned ved siden af ham.
Mon han overhovedet havde nogen ide om at det rent faktisk kunne være ham?
Vi sad lidt og kiggede til der til sidst var en der sagde noget.

- so were are you living now? Spurgte Danny
- erm here in London, smilede jeg
- oh right.. so how old is Hannah?
- She is 3 years old.
- Ok, She is really sweet, grinede han.
- Thanks haha
- So who is the father.

Shit hvad skulle jeg nu sige.

- erm.. erm just some guy, no one important.

Hvad! Bare en dreng var det virkelig det bedste jeg kunne komme på. Dumme, dumme, dumme Kamille.
Der var stille et øjeblik, jeg sad og håbede på at han ikke sad og regnede tilbage nu.
Jeg kunne ikke holde det inde mere. Han havde det jo fint nok med at jeg var her, det overraskede ham ikke det store. Den her nyhed ville nok, men jeg kunne bare ikke holde det inde mere, jeg måtte sige det.
Men hvordan?? Jeg tror jeg måtte have en nat og ligge og fundere over det. Han ville få det af vide i morgen tidlig så.

- I think I’m going to bed now
- ok I think I will to. Han smiled I’m tired to so.

Jeg gik ind I gæsteværelset hvor Hannah stod og hvor vi havde fået red op.

Næste morgen vågnede jeg ret tidligt, jeg havde slet ikke kunnet sove af tanken af at skulle fortælle ham det i dag.
Hvad nu vis han nægtede og slet ikke ville have noget med os at gøre. Tanken har strejfet mig mange gange. Det var nok også derfor det har taget mig så lang tid overhovedet at finde ud af hvor han befandt sig henne.
Men nu var der ligesom ikke rigtig nogen vej uden om.
Da jeg kom ned i stuen var Danny ikke stået op endnu så jeg lagde mig hen på sofaen med Hannah på maven.
Det var altid sådan vi plejede at starte dagen så det kunne vi vel også her, nu når han ikke var stået op endnu.
Der kom det dejligste smil frem i hende når hun sad på min mave og jeg hoppede med den. Jeg kunne slet ikke forstille mig en morgen uden det smil der bare lyste op i hele hendes ansigt. Hun var ved at flække af grin hver eneste gang og det fik mig til at grine.

- What are you doing? Kom en grinede stemme frem fra døren.
- Oh Sorry grinede jeg. Did we wake you? Hannah blev stadig ved med at grine og jo mere jeg grinte, jo mere hoppede maven op og ned.
- No it’s ok, smilede han. I couldn’t sleep
- Oh good.
- So I don’t think we have any breakfast so I will just go to the store and get some.
- Ok, jeg smilede, then I will just stay here
- Sure, I’ll be right back
- Ok bye.

Da han var gået gik jeg ud og tækkede bordet. Der gik heller ikke lang tid før han var tilbage med morgenmad så det passede fint.
Da vi havde siddet og snakket lidt, kiggede jeg over på ham.

- Danny I have to tell you something.
- Sure what is it?
- Erm, you know how I said that the father was just some guy right?
- Yeah han virkede lidt nervøs.
- Well that was a lie. it’s erm… it’s you, you’re the father!

Var det her det rigtige eller havde jeg lige begået en den største fejl I mit liv.
__________________________________________________________________

det var så det hehe
skriv endelig en kommentar

Det er rigtig godt

Jeg kan ikke holde det ud, jeg vil have hans reaktion !!

her er en til tror det er den sidte men er ikke sikker
jeg syntes selv denne her del er rimelig lausi altså meget dårlig haha
men i må jo blive dommerne så her kommer den
____________________________________________________

Del 4

- wha.. what. Han havde et underligt udtryk i ansigtet. Jeg havde slet ingen ide om hvad jeg skulle tro hans reaktion ville blive.
jeg tog en indånding og kiggede op på ham.
- your Hannahs father.
- Are you sure?
Jeg smillede hvad regner han med.
- yes Danny i’m sure.
- But.. But as fare as I know you could had slept with other guys, I mean..
- What Danny. No I think I know who I had been with. Jeg rejste mig på, det kunne han bare ikke sige.
- Ok, ok I’m sorry i shouldn’t had said that,
- No you shouldn’t. jeg kiggede på ham. Look i just came to tell you that. Because i thought you should know. And I don’t expect something from you, not money or anything, I just wanted to give you the chance.
- The chance to what?
- I never had a father so I guess I just. I wanted you to have the chance to be a father to your child ok.
jeg gik hen til Hannh og tog hende op, tog min taske og gik hen mod døren.
- No wait, jeg vendte mig om og kiggede på ham.
- I. i guess i just need a little time to get use to it.
- Well if you wanna do something about it. Jeg smilede til ham. Here’s my number, call and I will come again ok.
- Ok, han tog imod nummeret og gav mig et kys på kinden da jeg gik ud af døren.

Ok det var ikke sådan jeg have forventet det skulle komme ud og det var ikke hvad jeg havde forventet ville ske. Måske havde jeg bare sat mine håb for højt.
Men nu må vi se måske ville han ringe tilbage og så må vi jo tag det som det kommer.

Danny

En far, jeg er en far. Ordene kørte gennem hovedet på mig, igen og igen. Det her ville ændre alt. Men jeg kunne da ikke bare vende dem ryggen kunne jeg?
Jeg kan da ikke leve mit liv videre som jeg plejede når jeg vidste at jeg havde en datter. En datter jeg egentlig har haft i 3 år uden at jeg har vist det.
Nu følte jeg bare at der ikke rigtig var nogle vej uden om, nu vidste jeg, jeg havde en datter. Så skulle jeg også være far.
Jeg vidste Kamille ikke havde nogle far og det havde hun være ret ked af, så det ville jeg ikke gøre ved min egen datter. Når jeg først var blevet involveret i hendes liv, var der heller ingen vej tilbage.

Et par dage senere ringede jeg Kamille efter at have tænkt det godt og grundigt igennem. Også med hvad det ville gøre ved min karriere, men lige nu syntes jeg barnet var vigtigst.

. . . . .

Vi bor sammen nu og vi nyder det. Det er dejligt og være i hinandens selskab igen og jeg husker hvorfor jeg forelskede mig i hende. Jeg ved ikke om hun føler det samme, men de er der hvert fald igen følelserne altså.
Hannah er bare den sødeste lille pige i verden og vi har det rigtig godt sammen. Vi er nærmest som en rigtig lille kerne familie. Bortset fra at mig og kamille slet ikke er kærester men hvem ved, måske kommer det en dag?

Kamille

Mit liv er endelig faldet i hak nu, jeg føler virkelig at der er her jeg høre til, det her er hjem for mig nu.
Vi har boet sammen i lidt over et halvt års tid nu og det har bare været det bedte halve år i hele mit liv. Det eneste jeg ønsker i verden nu er at det vil blive ved.
At bo sammen med Danny får også alle de gamle følelser til at komme frem igen. Det er nu sjovt vis vi forelskede os igen, så ville det hele være rigtigt, mit liv ville være perfekt. Vis det var sådan, ville der ikke være noget der kunne slå mig ud.
Jeg viste at der var her jeg hørte hjemme ingen andre steder.
Og hvem ved måske finder vi sammen en dag?
________________________________________________
som sagt jeg er ikke stolt af denne her hehe syntes den er dårlig
men min fantasi ragte simpelthen ikke til mere lige pt

undskyld fejl mange gange, men det er ikke min stærke side haha

Det er godt

Men lidt trist at den måske slutter
Glæder mig til at læse din næste xD

Det er rigtig godt, elsker historien bag .
Men det er en super måde at slutte den af på

Dannys-Princess skrev:

Det er rigtig godt, elsker historien bag .
Men det er en super måde at slutte den af på

tak hehe

Rigtig godt Hvis du vil, er det i hvert fald en god afslutning, men ville ikke have noget imod at læse mere!... Overhovedet ikke!!

Rigtig godt! (: hehe
sød historie må man sige. XD og ja god måde at slutte det på