Mille's fic

Her er første kapitel af min første (vellykkede) fic(: Håber i vil kommentere den da jeg (som mange andre) er ret nervøs for sådan noget her;) Her kommer den så

Første kapitel:

Jeg var lige kommet til lufthavnen. Jeg skulle med flyet til England. Jeg havde fået en værtsfamilie i London. Jeg skulle på designer skole og havde valgt England som det land jeg ville være i det 2. år. Jeg havde egentlig regnet med at der var nogle andre fra min klasse som påså ville til England, men de ville alle sammen til Paris eller Milano. Jeg fik min billet og kom hurtigt ind i flyet. Jeg kom til at sidde ved siden af en meget tyk dreng og en høj tynd pige med briller. De var begge englændere. Pigen tog sin iPod frem og satte musik på. Det gjorde jeg også. På min skærm rullede teksten “Busted - Losing you” frem. Jeg elskede virkelig den sang. Jeg lænede mig tilbage og nynnede maget lavt med. Da jeg åbnede øjnene igen var den tykke mand i gang med at fråde sin madpakke. Jeg kunne ikke lade værre med at kigge. Aldrig i hele mit liv havde jeg set en dreng spise så grimt som ham. Jeg væmmedes ved synet af hans gigantiske mund fortære hans burger. Adrk!? Drengen kiggede ondskabsfuldt på mig. - What the fuck are you starring at!? Drengen så meget vred ud. - Øhm… Øhm… Jeg vidste overhovedet ikke hvad jeg skulle svare. Pigen med brillerne havde åbenbart hørt efter hvad manden sagde til mig. - She’s looking at you eating you’re burger you idiot! Now leave her alone Peter. Drengen gryntede og vendte sig om. Han begyndte at snakke med de andre i flyet. Jeg fandt ud af jeg var havnet midt i en eller anden kæmpe familie tur. Den tykke dreng snakkede med en anden dreng. Jeg kunne høre de bagtalte pigen ved siden af mig.

Da jeg kom ud af flyet så jeg pigen komme gående. Jeg havde lyst til at løbe over til hende og sige tak fordi hun sagde det der til drengen ved siden af mig. Pludselig kunne jeg høre nogle kalde på mig. Det var familien Willis. Jeg gik hen til dem. - Hello Mille. Sharon Willis kom hen og gav mig en krammer. Hun var moderen i familien. - Welcome to England. We have been looking forward for you to come. Andrew kom hen og gav mig hånden. Han var faderen. - Let me take your lugage. Jeg havde mødt familien Willis for et stykke tid siden. Lige fra første gang jeg mødte dem kunne jeg lide dem. Deres datter Lily på 5 år kom hen med en buket blomster til mig. - These are for you sagde hun genert. Jeg smilede til hende. - Thank you so much! They are beautiful! Hun fnisede og løb efter sin far.

Da vi kom hjem til huset fik jeg et helt sug i maven. Jeg kunne slet ikke fatte at jeg skulle bo her et helt år! Andrew bar mine ting op på mit værelse. Jeg gik ind og smed mig på sengen. Jeg var død træt efter den fly tur. Jeg kiggede på mine kufferter. Jeg måtte nok hellere lægge mit tøj ind i skabet. Jeg rejste mig og kiggede ud af vinduet. Jeg kunne se hele gaden fra mit tag vindue. Jeg stak hovedet ud og trak vejret dybt. Jeg måtte vænne mig til storby lugten. Selvom det her var i det vestlige London var der stadig meget bil støj og fabrikslugt. Jeg kiggede ned på fortovet. Der kom en mand gående med sin hund. Han var på vej hen på den åbne græsplæne lige ved siden af huset. Jeg kiggede lidt på dem. Det var en labrador. Manden slap den løs. Han kastede en bold og hunden løb glad efter den. Jeg smilede ved tanken af mine hunde derhjemme. Jeg savnede dem. Jeg savnede alle mine dyr! Hunden fik øje på mig og begyndte at gø. Manden kiggede op mod mit vindue. Han smilede og vinkede til mig. Jeg vinkede tilbage. Manden grinede og kastede bolden igen. Den fløj meget langt. Da hunden fik fat i den lagde den sig på jorden. Manden grinede. - Nooo! Flea! Come here! Come’on! Give me the ball!

glæder mig MEGET til at høre mere
weeeee!

Også mig, det er rigtig godt
Kunne bare godt bruge en anelse flere følelser

Mere snart ?

Tak:D

Skal nok putte flere føelser i det næste kapitel;) Syns bare det var lidt svært at starte op, men tusind tak for rådet:D

ja rigtig godt. :b
og gad vide hvem 'manden' er? XD Mere snart, men ja husk lidt flere følelser, ellers er der ikke mere at sige, godt første afsnit.

mmdc94 skrev:

Tak:D

Skal nok putte flere føelser i det næste kapitel;) Syns bare det var lidt svært at starte op, men tusind tak for rådet:D

Det var da så lidt
- Glæder mig til mere

Lyder som en god start Ligesom de andre glæder jeg mig også til mere, og det med føelserne skal nok komme

Er i fuld gang med at skrive næste kapitel

Så er 2. kapitel klar. har prøvet at tage imod det med føelserne og håber det er blevet godt!

Kapitel 2.

Jeg var lige vågnet. Jeg gned mig i øjnene og så på uret. Klokken var halv 10. Jeg sukkede og smed mig ned på puden igen. Jeg gad ikke stå op. Jeg havde bestemt mig for at jeg skulle ud og løbe i dag. Jeg gad virkelig ikke! Måske skulle jeg hellere lade være? Nej jeg skulle!? Ellers kunne jo altid bare gå en lille tur i parken. Jeg rejste mig og tændte for mit anlæg. Der sad green day deri. Jeg skrålede alt hvad jeg kunne med på basket case. Min rustne morgen stemme gik rimelig tit i overgang og jeg valgte bare at tie stille. Jeg kunne simpelthen ikke klare når folk sang falsk eller at jeg selv gjorde det. Jeg gik ud på badeværelset og klaskede vand i hovedet på mig selv. Jeg satte mit hår knold og sukkede. Jeg måttet hellere komme af sted. Jeg tog mine høretelefoner og min imod og gik udenfor.


We don’t fight faaaaaiiiiiiiiirr! Fall out boy dunkede i ørene på mig. Jeg gik i raskt tempo igennem parken. Jeg kom lidt til at tænke på dengang jeg havde idræt i skolen hvor mig og min veninde gik og rappede hele vejen. Jeg smilte ved tanken. Pludselig så jeg ham manden igen. Manden med hunden. Jeg holdte en lille pause og stod og så på ham. Hunden var meget fjollet. Der var nogle piger der sad og hviskede om ham på en bænk. Jeg slukkede musik for at prøve at høre hvad de sagde. Jeg er jo ret nysgerrig. - Oh my god he’s so cute! Pigerne fnisede og kiggede over på ham. - The cutest guy ever! Jeg kiggede lidt på manden. Han så da ikke helt tosset ud? Jeg lå mærke til det tøj han havde på. En grøn hurley trøje, stump bukser, en kasket, tennissokker og store sko. Lidt blink 182 agtig? Han hoppede rundt med hunden. Pigerne sad stadig og fniste over ham. Han kiggede over på dem. Derefter på mig. Han rystede på hovedet og smilede. Jeg grinede igen. Jeg havde lyst til at gå over og snakke med ham. Men hvem fanden gider at snakke med en der lugter godt og grundigt af sved? Ikke mig i hvert fald. Han kiggede på mig og kastede bolden lige i retningen af mig. Jeg greb den. Pigerne kiggede på mig. De vildeste dræber øjne faldt bare lige på mig! Jeg skraldgrinede inden i! Jeg løb over til manden for at aflevere den tilbage. - Hello. Manden smilede til mig. - Hey. I just wanted to give you the ball back. Jeg blinkede til ham. - Well thank you! Flea is very thankfull. I’m Dougie. Han rakte hånden ud mod mig. Hello Dougie. I’m Mille. Jeg tog imod hans hånd. - Mille? Thats a strange name? Jeg smilede. Det var 8. Gang jeg havde hørt det på den uge! - Well thats because i’m from Denmark. Dougie smilede. -Oh! Cool… Sooo…. Ingen af os vidste rigtig hvad vi skulle sige. - So i’ll see you soon? Han gav flea sele på. - Yeah.. Jeg ville egentlig gerne ha’ snakket med ham, han virkede jo rigtig sød? Han vendte sig om. - Ehm Mille? Jeg smilede. -Yeah? Han så ned i jorden. - Do you wan’t to take a cup of coffee With me? Jeg smilede over hele fem øren. - Yeah sure!

Synes det er ret godt Bare bliv ved.. Glæder mig til mere

rigtig godt meget hyggeligt at sidde og læse

Ih tak Var pænt nervøs for den her for syntes egentlig at det ikk blev så godt? Men 3. kapitel kommer snart

Ja et er rigtig hyggeligt. :b hehe. Sød historie, mere snart

Rigtig godt skrevet (:
- Virkelig sød fic!

Super sød historie
Glæder mig til mere ..

mer mer mer!!!!!!!!

så er 3. kapitel klar! Og bare lige hvis det er nogen der har opdaget det er jeg ikke så god til komma og har måske nogle grammatiske fejl Men bortset fra det håber jeg da at det er blevet godt

3. kapitel

Dougie viste mig vej til “The greatest coffee café in the world!” som han kaldte den. På vej derhen snakkede vi lidt om hvorfor jeg var kommet til London. - Wauw! I’m going to get all my friends to buy your clothes! Jeg grinede. - Well if i’m going to have my own collection? Dougie kiggede mærkeligt på mig. - Of course you are! Weel i have’nt seen anything you’ve made but i’m sure it looks great! Jeg smilede og kiggede ned i jorden. Jeg HADEDE at få ros! Eller i hvert fald noget i nærheden af det? Pludselig blev vi stoppet af en flok piger som gik fuldstændig amok! Jeg kiggede forskrækket på dem, men Dougie smilede bare til dem og skrev på deres papirer. - Oh my god! Is this your girlfriend Dougie? Dougie kiggede på mig. Han smilede. - No this is one of my friends. Jeg fattede ingenting overhovedet! Jeg stod bare med åben mund og polypper og så forvirret ud. Hvorfor ville de piger have hans autograf? Var han kendt? Sportsmand måske? Nej han lignede ikke en sportsmand. Hmm… Måske musiker? Jeg blev nødt til at spørge ham!

Da vi kom ind på kaffebaren fandt Dougie et bord. Der kom en af tjenere hen efter Flea og tog ham med udenfor. Dougie pegede efter hende som en hentydning til mig. - One of my sisters friends. She takes Flea out “backstage”. Jeg nikkede med et lille smil. Jeg vidste ikke helt om jeg turde spørge ham om hvorfor de piger ville have hans autograf. - Ehm Dougie? Dougie kiggede på mig og smilede. -Yeah. Jeg kiggede ned i bordet. - Those girls…. Why did they went so crazy when they saw you? Dougie grinede. Jeg følte mig lidt dum. Jeg skulle bare ha’ ladet være med at spørge! Nu syntes han sikkert jeg var dum! - Don’t you know who i am? Jeg kiggede mærkeligt på ham. Hvor fanden skulle jeg vide fra hvem han var? - Ehm no? Obviously! Han så lidt mærkeligt ud i hovedet. - Seriously? Nu var det min tur til at se mærkelig ud i hovedet. Var han dum eller hvad? - Yeah god damn it! I mean it!? Jeg kunne ikke lade være med at grine. Tænk at han overhovedet ikke fattede noget som helst! - WHAT! I’m i a band! Have’nt you heard McFly? Jeg tænkte lidt. - McFly? Is’nt it the guy from back to the future? Dougie smilede. - Yeah it is. My friends are geeks. Jeg grinede. - Weel i have’nt heard you, but i’ll do it as the first thing when i get home! Dougie smilede. - Good!

Da jeg kom hjem gik jeg direkte op på mit værelse og tændte min computer. Jeg blev nødt til at høre dem! Jeg havde aldrig hørt om dem slev om jeg hørte busted? Tænk at jeg har hørt Busted i så lang tid og aldrig vidst noget om McFly? Det var ærlig talt lidt dårligt. Jeg kunne høre start tonen på commen. Jeg skrev youtube.com i søgefeltet. McFly og enter! Jeg blev helt forskrækket da jeg så alt hvad de havde lavet. De måtte være ret kendte? Jeg tog den første sang der var der. Transylvania? Den startede lidt øhm… Hvad skal vi kalde det.. Specielt? Jeg sad og hørte godt efter. People marching to the drums… DET VAR JO DOUGIE!! Han sang jo faktisk ret godt… mit hoved kørte lidt i takt med musikken. Det var faktisk rigtig godt! Pludselig kunne jeg høre en anden stemme. En fantastisk stemme! Jeg kiggede op på skærmen og fik øje på en mand med halvlangt krøllet hår og fregner. Jeg sad fuldstændig stille. Den mand var jo helt fantastisk! Han er lige sådan en jeg meget nemt kunne blive forelsket i! Lige hvad jeg ledte efter! Langt hår, fregner, guitar spillende og syngende! Nu skulle vi bare lige tjekke om han havde blå øjne og om overkroppen var i orden. Resten af aftenen sad jeg og stenede foran computeren. Mest McFly.

Rigtig godt Og så længe man kan forstå hvad der er skrevet, gør det ikke så meget med det grammatiske
Mere snart

Mille !? mere !

4. kapitel kommer snart

mmdc94 skrev:

4. kapitel kommer snart

Det lyder godt Glæder mig

Ja så er kapitel 4 allerede klar Håber ikke det er blevet alt for forvirrende!

Well, here we go!

Kapitel 4.:



Jeg var lige kommet hjem. Det var fredag og jeg havde lige fået fri fra skolen. Jeg synes selv jeg var godt med i det hele allerede. Alle menneskerne var meget venlige der og det hele! Jeg kiggede på min telefon. Jeg havde fået besked fra Dougie hvor der stod: Hi Mille! I need to talk to you so please call me! -Dougie. Jeg fandt hurtigt Dougies nummer og trykkede kald op. Der var koldt på mit værelse. Jeg gik hen og skruede op for radiatoren. - Hello. Jeg kunne høre Dougie’s stemme i den anden ende. - Hi Dougie! Whats up? - I just wanted to ask you about you first week in school. Sorry i have’nt asked before but i’ve been a little busy. But how is it? Jeg smilede. -It’s great! The school is HUGE! Han grinede. - Nice! So you’ve got any new friends? - Yeah! A guy called Christian. He’s really great! He draws the most amazing things! Han grinede. -Thats great! Han holdte en lille pause. - Actually i also needed to talk to you about something else. - What? Jeg gik hen for at tænde min computer. Jeg trængte til at høre lidt musik. - My friend Tom is hæving a little party and i wondered if you wanted to come? Jeg blev helt målløs. Hvorfor spurgte han mig allerede om det? Vi havde jo ikke kendt hinanden i mere end 2uger! - Ehm…. Why? Jeg fattede bare ingenting! - It’s just i’ve told my friends about you and they really want to meet you. Jeg fik det helt mærkeligt. Jeg vidste ikke om jeg skulle sige ja eller nej. - Ehm.. When is it? Jeg tror måske jeg var begyndt at stamme lidt. - Ehm.. Tonight? - Tonight!? Well ehm… Well yeah… Yeah i’ll go With you. - Great! I’ll pick you up tonight at 7o’clock! See ya! - Ehm.. Yeah see ya.. Jeg satte mig på min seng og lagde min telefon på bordet. Jeg måtte nok hellere sige til Andrew og Sharon at jeg skulle til fest i aften. Jeg sukkede og løb nedenunder. Hvad fanden skulle jeg dog tage på!

Kl. halv syv samme aften stod jeg og fladede hår ude på mit badeværelse. Jeg stod og skrålede med på fall out boy med Thriller. Pludselig stod Sharon på mit værelse. Jeg kiggede forskrækket på hende, tog min morgenkåbe på og slukkede musikken. Hun havde sikkert stået der lang tid. Jeg blev helt rød i hovedet. Jeg hadede når folk så mig synge. Godt spørgsmål hvorfor jeg overhovedet synger? - Yeah sorry i just walked in, but you did’nt hear my knocking. Sharon grinede. - But your friend is here. Jeg kunne mærke mine øjne blev store. Var det ikke først kl. 7? Jeg havde slet ikke tøj på endnu. - Now!? Pludselig så jeg Dougies hoved titte ind af døren. Han grinede. - Hello Mille. Jeg blev endnu mere rød i hovedet. Smukt Mille. Nu står du her i undertøj og morgenkåbe og har lige skrålet for fulde lungers kraft! Hvor er du dygtig! - Ehm hi Dougie. Sorry but i’m not ready at all! Han grinede igen. - That’s okay! I just wanted to see how you live? Jeg smilede. - Okay then but i will stay at the bathroom. Sharon grinede. - Well i’ll leave you two alone then. Døren lukkede sig bag hende. Jeg løb hen til mit spejl hvor mit tøj hængte. - Just sit down Doug. I’ll be there in a minute. Jeg gik ud på badeværelset og tog mit tøj og mit make-up på. Da jeg kom ind igen gik Dougie rundt og kiggede på mine plakater og billeder. Han stoppede ved et frem af hele min familie. - That’s my family. Han vendte sig om og kiggede på mig. - Wauw! Looking good tonight huh? Jeg drejede rundt så min kjole flagrede. Han grine og gik hen til mig. Han stak sin hånd hen i mod mig. - May i have the honour of taking the madamme to the ball? Jeg smilede. - Of course Edgar! Dougie kiggede mærkeligt på mig. - I dont wanna be the evil butler from aristo cats! Jeg grinede. - Okay then! James! Take me to the ball James. - That’s better. Follow me my lady!

Så! Hva syns I?

Haha, det er altså bare rigtig godt
- Mere hurtigst muligt!

Rigtig godt ! bare fortsæt på den måde..

Mere snart

Sorry, er altså over hovedet ikk kommet igang med næste kapitel endnu pga. Lektier. Har en stil på 10 sider, matematik aflevering og engelsk stil for til næste uge! Lorte uge... Men fuck nu det... Håber i lige kan vente et par uger måske for har altså ikk tid før