Mere fic girls
___________________________________________________________________________________________________
Kapitel 24
Jeg så rundt i store hotelværelse. Man kunne allerede se det var Tom der boede her. Det rene tøj lå pænt foldet sammen i det åbne skab, og det beskidte lå i en pose i kufferten. Meget organiseret.
”Sit!” sagde Tom og smilede. Jeg satte mig på en stol ved siden af kufferten.
”So… Mille…” begyndte Tom og satte sig på sengen. Den lille bamse af en af Sleepy sad på sin plads i sengen.
”How’s it going?” Jeg smilede og trak på skuldrende.
”It’s okay…” Han smilede og blinkede træt med øjnene.
”You dumped the idea of being a designer then?” Jeg nikkede.
”I did’nt really feel like being a designer? So now I’m a journalist!” sagde jeg og smilede. Han kiggede lidt til siden.
”Mille…” sagde han lavt. Jeg så på ham. Når han snakkede sådan blev jeg helt nervøs.
”We miss you!” sagde han og smilede skævt. Jeg grinede svagt.
”Well mostly Danny, but….” han holdte en lille pause.
”It’s not the same without you?” jeg smilede. Tom og jeg havde altid haft det sjovt sammen. Godt nok var Dougie den bedste ven jeg havde derovre, men Tom var altid med på en gang ballade. Jeg kunne slet ikke tælle hvor mange gange vi havde leget vandkamp ude i haven, men Bruce og Flea hoppende omkring os. Selv midt i februar legede vi vandkamp efter en opvask. Jeg var syg 1 uge efter.
”I know… And i miss you guys too! But I’ve got a life now? I’ve got a wok i really love, and I’ve got a lot of friends… And my family is here in Denmark. I can’t comme back to UK. And i don’t want to!” Jeg kunne se det sidste skuffede ham. Han nikkede.
”By the way what are you doing here?” spurgte han og grinede.
”I ehm…” fremstammede jeg.
”I know, I know. You were lookin’ for Danny and got cold feet when you saw him, so you hid in the plant?” Jeg så måbende på ham. Han grinede.
”I watch waaaay to much television!” jeg grinede.
”What about Sam by the way? She’s not here is she?” Han rystede på hovedet.
”We’re still together but her Nan has got cancer so she’s back in Liverpool.” Jeg nikkede alvorligt.
”I hope her Nan will get better.” jeg kunne høre den britiske accent begyndte at komme frem.
”And Harry and Klara?” Han rystede på hovedet.
”Did’nt work… Harry is single at the moment.. It’s kinda annoying… He won’t leave you alone?” Jeg grinede. Typisk Harry. Han var lidt af en trygheds narkoman, men ville ikke indrømme det.
Jeg fik et chok da de hule bank slog imod døren. Endnu engang havde Tom og jeg lagt os godt tilrette og sat back to the future på. Sikkert den 18. Gang. Tom havde den film med overalt!
”Mate open! It’s me!” Harry’s stemme lød en smule skinger.
"what are you doing here?" spurgte Harry og så mærkeligt på mig.
"Playing an ostrich..." sagde Tom uden at se på mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Harry så dumt på os.
"I don't get it?"
"the man with the worst sense off humor didn't got it ? what's wrong with you harry?" lo tom.
"back to the future?" Harry Ingorede Tom og pegede spørgende på tv'et
"Of course?? GIGS!!!" sagde jeg og lavede håndtegn til Tom. Han lavede et tilbage og Harry så mærkeligt på os igen.
"settle down mister" smilede jeg og klappede på sengen ved siden af mig
"Seriously.. What are you doing here?" sagde han og satte sig ved siden af mig.
jeg svarede ikke men kiggede på mine hænder.
"i think you know Harry" sagde Tom og blinkede til harry.
"off course, i just wanna hear Mille say it" sagde Harry og smed sig tungt ned på sengen .
"But i won't say it!" sagde jeg og så ned i gulvet imens jeg nervøst pillede i mine negle.
"Then yell it!" foreslog han og smilede.
"yell what?" lo jeg og slog ud efter Harry
"just yell you still love Danny?" sagde Harry og slog tilbage
"Auuch" sagde jeg og tog mig til skulderen.
"do it"
"no!" sagde jeg og stak stædigt underlæben frem
"you don't dare" drillede Harry for at få mig til at gøre det.
"Shut up!" sagde jeg stædigt til Harry. Han vidste jeg ikke kunne klare når nogen udfordrede mig.
"that because you are a girl. you don't dare!" blev han ved. Han kendte mig for godt. Han vidste lige hvad han skulle sige for at gøre mig vred. Lige siden jeg var lille havde jeg bare hadet når drengene begyndte på det med at det var fordi jeg var en pige.
"just yell I LOVE DANNY JONES!" sagde han og jeg kunne se han havde det der røv irriterende drilske glimt i øjet
"harry?" sagde Tom nervøst. Han havde lagt mærke til min kæbe skød frem og mine næsebor blev store. Harry ignorede ham.
"Say it!" hviskede han og kiggede drillende på mig. '
"i Love Danny" hvæsede jeg ud gennem tænderne og havde lyst til at springe på Harry og rive hans lemmer fra hinanden.
"Louder!" sagde han stille. Jeg så vredt på ham.
"Louder!" sagde han højere. Tom så nervøst til. Han vidste at jeg enten ville gøre det eller springe på Harry og flå hans stemmebånd ud.
"I FUCKING STILL LOVE DANNY!" skreg jeg og sprang på Harry . og jeg kunne se Tom tænkte 'fuck, hun gjorde sgu begge dele'. Jeg satte mig på ham så hans arme var under mig. Han så forskrækket på mig. Jeg nikkede.
"Yeah.. I've got muscles now!" jeg begyndte at give ham smølfespark på næsen. Han vred sig under mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Jeg begyndte at sidde at hoppe på hans mave.
"Mil-le, sto-oo-oo-op!" sagde han imens hans hev efter vejret. Jeg smilede og satte mig stille igen.
"Little annoying boy..." Tom kiggede på et punkt bag mig, og jeg drejede hovedet for at se hvad han kiggede på. Danny stod i døråbningen kun med et håndklæde omkring livet, og kiggede mærkeligt på mig. Jeg kunne ikke få øjnene væk fra hans mave. Den var meget mere trænet end den var dengang. jeg kunne høre Harry fnise bag mig og jeg stak ham en syngende lussing og gik fordi Danny og ned af gangen uden at sige et ord.
"WHAT THE HELL WAS THAT ABOUT!?" råbte Danny. Jeg begyndte at løbe. Jeg kom ned til elevatoren.
"LUK LUK LUK" hvæsede jeg, men lige som jeg troede elevatoren lukkede kom et par fregnede fingre til synge mellem dørene og de gik op igen.
"ooh Hi Danny" sagde jeg og prøvede og lyde rolig mens jeg rettede på min trøje. Han så forvirret på mig. Det hvide hotelhåndklæde sad skævt om lænden på ham. Jeg smilede svagt. Hans hår dryppede ned på hans fregnede skuldre. Han gik ind i elevatoren. Han havde ikke sagt noget endnu. Dørene lukkede bag ham. Han stillede sig op mod væggen. Hans blå øjne så gennemtrængende i mine.
”Mille…” hans stemme rungede næsten i den lille elevator. Det gav et sug i maven på mig. Håndklædet gled længere og længere ned.
”Ehm Danny…” sagde jeg og fniste lidt. Typisk Mille. Han så undrende på mig.
”Towel…” sagde jeg og pegede. Han så ned af sig selv. Han smilede og hev håndklædet op.
”Sorry… Ehm Mille… Is was about to say… Ehm..” Jeg smilede til ham.
”I mean… Ehm… MILLE!” det sidste råbte han nærmest. Jeg hoppede op. Jeg så forskrækket på ham. Pludselig skraldgrinede vi begge to. Måske var det fordi vi var nervøse? Eller også havde vi bare utroligt dårlig humor? Danny stoppede ligeså stille. Han så alvorligt på mig igen. Han gik tættere på mig. Det kildede i maven. Jeg kunne mærke hans åndedrag imod mig. Han bøjede sig ned og satte næsen imod min pande. Jeg lukkede øjnene. Han satte armene imod væggen som støtte. Jeg åbnede øjnene igen. Hans øjne så en smule slørrede ud. Han satte næsen imod min hals. Jeg lagde hovedet tilbage.
”I’ve been missing you so much…” hviskede han imod min hals. Jeg satte hænderne på hans hoved og mærkede det kolde våde hår.
”Don’t get sentimental..” prøvede jeg imens hans næse stadig var mod min hals. Han kyssede mig ikke. Han stod bare der.
”Don’t talk about getting sentimental Mille…” hviskede han. Jeg så på elevatordøren. Et lille ”pling” kom fra døren og Danny fór sammen. Vi ventede spændt på om der stod nogen udenfor døren.
”Thank god…” sagde Danny da han så der var tomt udenfor. Jeg grinede. Han smilede til mig og trykkede på knappen. Han vendte sig imod mig og så ned ad sig selv.
”I feel kinda stupid.” sagde han og hentydede til at han var halvnøgen. Jeg stod helt henne i den anden ende af elevatoren. Jeg prøvede at komme så langt væk fra ham som overhovedet muligt. Flot Mille… Du har lige stået helt tæt med ham. Du har ligesom ødelagt det nu.
”You look stupid too…” grinede jeg. Han så ”fornærmet” på mig.
”Oh! You think i look stupid!? Well look at this!?” sagde han og vendte sig om imens han lod håndklædet falde ned.
”NO DANNY!?” skreg jeg og vendte hovedet væk. Han grinede.
”What!? You have seen it before?” grinede han.
”Yeah 7 years ago!? It proberbly look old now?” sagde jeg og grinede.
”HEY !? My but is still as good looking as my face?” Jeg kunne ikke lade være med at grine. Døren klingede igen. Men denne gang på den rigtige etage.
”Come on… I need to get some boxers on…” sagde han og begyndte at gå ud.
”And pants!” tilføjede jeg og gik op på siden af ham.
”Noo… Pants is made for girls! Us real men need thongs!” Jeg så på ham og prøvede på at løfte øjenbrynet.
”Don’t look at me like that..” sagde han og drejede ind på sit værelse. Han vendte sig om.
”Comming?” spurgte han pludseligt. Jeg så chokeret på ham.
”Me?” spurgte jeg forvirret. Jeg så nedad gangen. Jeg fik øje på Harry og Tom i døråbningen fra Toms værelse.
”GO!!!” råbte Harry og tom tyssede på ham. Jeg smilede.
”I’ve got to get back… You know… I’ve left my wok 2 times today..” Han nikkede svagt.
”It’s okay… Then i can be nude much longer!” jeg smilede. Jeg havde savnet ham. Specielt det sjov vi havde sammen. Hans humor. Hans grin. Jeg vinkede til drengene og gik. Da jeg stod i elevatoren kunne jeg se Danny stadig stod i døren. Han vinkede til mig. Jeg vinkede tilbage. Dørene lukkede og jeg stod alene tilbage i elevatoren.
AM's POV:
"You've got it all?" Dougie så rundt på stuen.
"I think so. My mum just called, they are on the storebælt's bridge, so they will be here for about an hour!" smilede jeg og satte en tot hår om bag øret
Han smilede og tog James ud af armene på mig. Han smilede stolt. Jeg tog tasken over skulderen.
"Let's go back to the hotel!"
Jeg satte taskerne inden for døren og tog imod James.
Jeg lagde ham forsigtigt hen i den der baby holder ting, og stillede den hen på sengen.
”have you called your mum? And jazzie?” spurgte jeg og lagde mig ned ved siden af james.
”i did few minuts ago. They can’t wait to we get home” smilede han og stod lidt og kiggede på os.
James lignede stadig de fleste andre små børn, men det var allerede tydeligt at han havde fået Dougie’s næse, men at mine farver var slået igennem.
Jeg sukkede, og lagde mig til at sove.
Jeg vågnede ved lyden af Danny’s stemme.
”Is she sleeping?” hviskede han.
”Yeah.. Just come in..” Jeg kunne høre døren blev lukket stille i. Mine øjne var stadig lukkede. Jeg vendte mig ”tilfældigt” om.
"but you have to be quiet cas' James is sleeping" hviskede Dougie .
Jeg åbnede øjnene på klem. jeg kunne se deres spejlbillede i det mørke vindue.
"No, she's sleeping... Talk..."
"Mille still loves me!" Danny's stemme lød nærmest skræmt.
"WHAT?" udbrød jeg og satte mig op i sengen. James vågnede og begyndte at klynke
"earsdroppers!" lo Danny og kiggede på mig
den ubestemmelig lyd kom ud mellem mine læbe og jeg smed en pude efter dougie.
fik endelig James spændt ud af stolen/sengen you know den der sove tingest. og begyndte at knappe trøjen.
Danny skyndte sig at vende sig om.
"Wooooho!!! AM's boob!"
"tumpe" sagde jeg og lagde James til.
Jeg så underligt på ham.
"What? You have seen it before?" sagde jeg. Han så genert ind i væggen.
"No? That was Tom!"
"it doesn't matter ! it's just boobs ? i've seen yours. now tell your best friend about your loveromance" smilede jeg go blinkede med det ene øje
”It’s not JUST boobs? It’s god’s gift to every men!” sagde Dougie og grinede.
"fIrst of all, that's different. I show my nipples to everyone! And second of all, you have a baby hanging in yours so i don't wanna tell you right now! I would like to see you in the EYES!?"
"yeah you would like to see her in her eyes! EYES Danny" smilede Dougie
"It's quite dificult !? They're lookin' at me!?" sagde Danny og satte en hånd op foran øjnene. Jeg så irriteret op på ham. Jeg vendte ryggen til.
”Now they’re not looking at you! Now tell me ’bout Mille!!!” Jeg så ud ad vinduet. Han sukkede.
” I don’t wanna tell you okay! ”
"you are afraid of i will be mad right?" sukkede jeg. jeg blev faktisk ikke ramt af at han sagde det lige ud .
"but ,i understand. but i'm not gonna leave this room"
"AM you are the best!" smilede Danny, og de gik ud af døren.
"I know...." sagde jeg til mig selv og smilede til James der var ved at drukne sig selv.
Danny’s POV :
"Soo.." Dougie started.
"i'm sorry about AM she is just abit .. you know stressed after she gave birth" smiled doug and lsat down on the bed.
"It's okay..." I said and bit in my nails.
"so.. what's up?" Dougie looked around the room
"i didn't epect to see Mille here... i've missed her so much... but do you think we can start over again?"
Dougie looked like it was to many questions for his head.
"But... She lives here?? In Denmark???" I nodded.
"yeah i know.. But she's just... She was the first.." I couldn't quite finish the sentence.
"i wanna spend the rest of my life with her!" i said fast with out looking at Dougie.
"maybe you should talk to Tom about this" said dougie and looked quite uncomfortble with the situation
"NO !! He'll just cry if I tell him…”
"but Harry is ALWAYS good to talk to" Dougie kept trying . I looked at him and shook my head.
"No... Doug you're the only one who can understand this! You're the grown-up now!" I looked a bit annoyed on him.
"YOU KNOCKED HER UP!!" I laughed.
"But that's not the same as marrying her?" He said and looked like he was smart.
"but you have been together for years now, don't tell me you haven't thought about it?" He looked at me like I was stupid.
"Don't tell me you havn't thought about it?" He said with the cheeky voice and made fun of me. Dougie smiled a wierd smile, and i knew he hadn't
"but you haven't?" i looked at him. He shook his head.
"Danny... Don't do this... You know it'll ruin her life! She's happy here?"
"is she?.. actually she looked like she missed me too?"
"Of course she misses you? It's the only thing that she really misses!! Or else she's happy here! All her friends are here, her work is here, everything is here!" I sighed. I couldn’t believe he actually said that? He sould be on my side!
”But I love her so much!” Dougie sent me that look that means ’I don’t wanna talk about this anymore so SHUT UP!” I lent back.
”But well…” I said. He slowly winked With his eyes.
”I’ll go back to my room…” Dougie said and turned around.
”Okay… See ya…” I said quitely.
Mere, mere mere om 2 cm...