things can change by Sidsel

Sidsel, jeg kan ikke vente på mere!

Du ved jo at jeg kan lide den, men du får liige en kommentar alligevel (;
Jeg er jo næsten allerede afhængig, haha. Du bliver nødt til at skrive mere snart!

, please!

Lyder rigtig godt Sidsel xD glæder mig til at læse mere..

Det bar' så godt!!

MER MER MER! :D

dejligt i allerede syntes den lyder god hehe
her kommer første del
_______________________________________

Part 1

Mit liv er for tiden i en kuffert, jeg rejser rundt hele
tiden. For tiden er jeg i Italien til et stort modeshow. Jeg har aldrig troet
jeg ville kunne lide lyset der rammer mig på catwalken, alle menneskerne der
kigger på mig eller alt den opmærksom jeg for. Men jeg elsker det virkelig. Det
er det bedste der kunne ske for mig. At blive model var noget jeg aldrig ville
tro kunne ske. Da jeg var mindre havde jeg vildt dårlig selvværd og det eneste
jeg tænkte på var hvor grim og uduelig jeg var. Min far kunne ikke engang holde
ud og være i nærheden af mig altså. Eller det var i hvert fald sådan jeg havde
det.
Der er en dag jeg husker bedre end alle andre dage. Den dag
de pressede mig for hårdt. Den dag hvor jeg ikke kunne klare det mere. Og stod
over for den sværeste beslutning, beslutningen om jeg skulle leve eller dø.

Flashback*

Alle stod og kiggede på mig mens de stod og svinede mig til.
Vis jeg skal være helt ærlig hørte jeg ikke rigtig efter hvad de sagde, alt
kørte rundt i hovedet på mig, alle ordene. Mest af alt havde jeg lyst til at
forsvinde. Jeg ville ikke være her mere. Alt var blevet for meget, jeg kunne
ikke klare det mere.

- what the hell are you even doing here chuppy? You don’t belong here and you know it.
Han skubbede mig ind I skabet. Alle omkring mig grinede.
-God! You are so ugly with the glasses and all. You are so fat. Nobody want to look
at you and you don’t have any friends.
En tåre begyndte at trille ned at min kind. Jeg maste mig ud af mængden og løb grædende ud af døren.

- yearh you just fuck of bitch. Jeg kunne høre Harry råbe efter mig. Alle
grinede.

Jeg løb ud til vande,t ud til broen hvor jeg havde stået så
mange før og overvejet om jeg skulle springe eller om jeg skulle blive.
Jeg kiggede ud i horisonten, den var så smuk. Hvorfor kunne
jeg ikke være pæn? Hvorfor kunne jeg ikke bare være som de andre? Hvorfor kunne
de ikke bare lade mig være i fred?
Denne her dag havde jeg svarende til alle min spørgsmål, og
svaret var simpelt. Jeg var ubrugelig. Jeg kunne ikke bruges til noget og jeg
ville aldrig blive til noget. Jeg var for grim til at nogen nogensinde vil have
mig.
Vis de så gerne vil af med mig skal de da nok blive det.
Jeg tog et skridt ud mod på kanten af broen. Der var langt
ned, bølgerne ramte stenene hårdt. Jeg lukkede mine øjne og tog en dyb
indånding. Hvad nu vis jeg kunne få vendt det her om? Hvad nu vis jeg kunne
blive til noget? Var jeg stærk nok til det? Ville jeg virkelig kunne det?

End of flashback*

Det var den dag jeg besluttede at få det bedste ud af livet.
Prøve at klare mig så godt jeg nu kunne, ikke høre efter hvad det var de sagde
oppe i skolen, selv om det var svært. Rigtig svært.
Men jeg fik vendt mit liv om og klarede mig.

Jeg er 19 år nu og mit liv ruller allerede på skinner.
Som sagt er jeg model og nyder det. I næste uge skal jeg til
London og lave et modeshow, det er det sidste i et stykke tid. Så jeg kan
endelig få slappet af i den lejlighed jeg har i London som jeg næsten aldrig er
i da jeg som regel ikke er hjemme.
Det kan godt blive lidt ensomt til tider og man er ret ensom
og man trænger nogen gange til en man bare kan holde om. Men når man først er
der ude og gør det man nyder så er der ikke noget bedre.
_________________________

det var det skriv endelig hvad i syntes hihi

Guf!!!

Det bar' godt!

Mer snart!

iiiiiih, hvor er det godt

God start xD glæder mgi til at komme mere ind i den (;

faaaaaaaaantastisk

Fantastisk Glæder mig til mere!!!!

Sidsel, det er vildt godt!
Du bliver nødt til at skrive mere snart (;

hehe godt i kan lide det.
her kommer del 2
det er måske ikke lige så godt, men havde lidt svært ved at komme igang.
__________________________________________________________________

Part 2

Jeg kan stadig huske deres navne, dem der gjorde mit liv til et maridt. Dougie Poynter og Harry Judd. De tænkte altid kun på dem selv. Og selvfølgelig var de en del af den populære klike det kunne man jo have sagt sig selv. Det var som om det eneste der kunne holde dem oppe var at få andre ned, lige gyldigt hvad der skulle til før det skete.

Jeg sider i flyet til London nu, kat skal bo sammen med mig i min lejlighed mens vi er der. Hun har nemlig ikke nogen lejlighed i London selv så for at hun ikke skulle bo på hotel i så lang tid og jeg ikke skulle bo alene tilbød jeg hende at bo sammen med mig. Hun er også model og skal også være med i showet.
vi skal være i London i 3-4 måneder før vi skal lave noget igen, så det er dejligt med en lille ferie.
Kat kommer sammen med en guitarist ved navn Tom Fletcher så hvor meget hun vil være i lejligheden ved jeg nu ikke helt.

- so kat are Tom coming to the after party on tomorrow?
- Yearh he is, I’m so exited. Jeg grinede af hendes ansigts udtryk. He’s actually taking some one with him from his band. Danny I think it is.
- Okay, jeg smilede. It’s going to be fun.

Vi skyndte os ud af flyet og fandt vores bagage. Gik ud og fik en taxi og kørte så videre til lejligheden der ikke lå så langt væk.
Efter lidt tid var vi fremme, jeg låste døren op og stillede kufferterne.
Gud hvor jeg dog hader det sted her, det er virkelig upersonligt og kedeligt. Men jeg skulle jo være her i 4 måneder så mon ikke jeg fik tid til at dekorere lidt.
Klokken var meget så vi rede bare sengen og lagde os ind. Det varede ikke lang tid før vi begge var faldet i søvn.
- God morning sagde jeg og smilede da jeg så kats ansigt stikke hovedet ind. Det har altid forbløffet mig hvordan hun kan være så frisk hver morgen, ligegyldigt hvor sent vi kom hjem dagen inde.
- God morning sweetie, I made breakfast.
- Oh yummy. Jeg rejste mig og gik ud i køkkenet. Hvor der stod lækker frugt og cornflakes.
- So what are you going to do today?
- I’m going to se my dad before tonight. What about you? Jeg tog en grape og skar den over.
- Hmm I don’t really now, just stay here I think. Maybe call Tom to here if he’s ready for tonight. He’s also coming to the show you know?
- Oh really? Good for you. I’m going to call my dad now.
- Okay Sid.

Jeg gik ind I soveværelset og trykkede nummeret ind.

- Hello this is Hansens and Smiths lour firm. How can I help you?
- Hi is Peter Hansen there?
- Yes it is, who’s calling? Nej hvor jeg hader de sekratære de skal altid stille så mange spørgsmål. Hvorfor kan de ikke bare give min far i telefonen!
- Hmm it’s Sidsel Hansen his doughther.
- Ok hold on please I’ll transfer you.
- Thank you.

….

- hello this is Peter Hansen
- Hej far. Hvordan går det?
- Hej med dig Sidsel. Det går rigtig godt. Der blev stille et øjeblik.
- Far..
- Var det i dag skat? Var det i dag vi skulle have været sammen.
- Ja det var far. Jeg sukkede.
- Ååh nej, det må du altså meget undskylde skat, men jeg har så meget arbejde. Jeg har simpelthen ikke tid. Jeg har så meget papir arbejde.
- Oh ok, hvad så med i aften kommer du?
- Nej det svære skat jeg har en vigtig aftale med en stor kunde.
- Nårh ok så må vi jo bare gøre det en anden gang.
- Ja selvfølgelig må vi det. Jeg ringer.. ja ja du siger du ringer men du gør det aldrig!
- Ok farvel far.
- Farvel og undskyld.

Selvfølgelig havde han ikke tid, det kunne jeg have sagt mig selv.
Da jeg kom ind i køkkenet kunne hun se det med det samme.
- he isn’t coming is he?
- No he isn’t he has this big work thing.
- Oh. Hun gav mig et kram.
- Let’s go out and relax before tonight. Doesn’t that sound good?
- Yearh it does, let’s go.

IH ! Det er så godt altså !!

Mere snart!!!

MERE PLEASE!!

Det er helt vildt godt,!! More soon

and it's SO GOOOD ! (den der bratz sang ?)
skide god Sids!

MeusDeus skrev:

and it's SO GOOOD ! (den der bratz sang ?)
skide god Sids!

NEJ! Du måå for guds skyld ikke bruge Bratz sangen om den her fic!?
Det er den for god til!?

Ja det hele er bare rigtig godt
Please give us more very soon! (;

mmdc94 skrev:

MeusDeus skrev:

and it's SO GOOOD ! (den der bratz sang ?)
skide god Sids!

NEJ! Du måå for guds skyld ikke bruge Bratz sangen om den her fic!?
Det er den for god til!?

undskyld sad bare lige og tænkte på den

haha godt i kan lide det
regner med der kommer mere i weekeden <3
er bare toal smadret men der kommer nok noget (:
jeg har drømt hvad der skal ske haha. det ligger jeg altid og gør når jeg skal sove. rimelig åndsvagt meen.

her kommer næste del
________________________

Del 3

Der var kun 30 minutter til showet startede og jeg sad stadig og stressede over at stylisterne ikke kunne få mit hår til at være så stort som de nu gerne ville have det til.
De prøvede og prøvede og prøvede. Jeg tror endda de næsten nåede og bruge hvert fald 1 bøtte hårspray.
- 15 minutes people. Var der pludselig en stemme der råbte.
Piis og jeg havde stadig ikke fået mit tøj på endnu. Jeg skyndte mig ud i gaderoben og fik det på. Jeg nåede det lige inden showet begyndte, heldigvis var jeg ikke en af de første så jeg nåede det på et hængene hår.

Det er ligesom om man glemmer alt når lyset rammer en og man ikke kan se andet end det lys der blinder en.
Det er nok det eneste tidspunkt jeg rigtig glemmer det der skete den gang. De personer der gjorde mit liv trist og surt. Og hvad de gjorde.

Det var dejligt at være der ude og bare glemme alt, nu glædet jeg mig bare til after partyen. Der ville komme så mange mennesker og vi skulle bare fyrer den af og hygge os så meget.

- hey Sid! Sid come here a sec. jeg hørte kat’s stemme og kiggede rundt for at se hvor hun var. Da jeg fik øje på hende fik jeg klemt mig gennem alle menneskerne og over til hende.
- Sid, this is Tom. Tom this is Sid or Sidsel Hansen.
- Arrh you are the famous Sidsel. Han grindte.
- Well yearh. Jeg smillede lidt og kiggede ned i jorden.
Jeg blev altid genert når folk snakker om mig på den måde. Jeg er jo stadig en ganske almindelig 19 årig pige.
- When is Danny coming, spurgte kat.
- He’s here right now, I just need to find him.

Jeg vendte mig om og kiggede rundt.
- hey Tom, var der pludselig en stemme der sagde bag mig.
- hey, well you know Kat. De hilste på hinanden. And this is Sidsel.
Jeg vendte mig om og hilste på ham.
- hey, sagde jeg smillede. Mums tænkte jeg for mig selv. Han havde bundt krøllet hår, fregner og blå øjne.
- He… Hey… Stammede han. Jeg grindte. Can I get you a drink spurgte han efter vi havde stået lidt i stilhed. Tom og kat var allerede daffet stille af.
- Yearh sure. Vi gik hen til baren og bestilte.
Vi fandt os et bord at side ved og faldt hurtigt i snak.
- so what do you do beside from modelling? Spurgte han.
- Well I like to play guitar and sing, but I don’t have the time for it when there are shows and all. You are busy all the time, but I love it any way. Jeg smillede.
Jeg kunne se han sad og betragtede mig når jeg snakkede og det kunne jeg egentlig ikke lide. Selv om man ikke skulle tro det, er jeg virkelig genert når det kommer til sådan noget. Og jeg er ikke speciel god til det der med drenge.
Vi sad og snakkede i rigtig lang tid og jeg kunne virkelig godt lide ham, han virkede så afslappet og såå, jaa såå… normal. Ikke ligesom alle de andre drenge man kender. Dem der også er moddeler og virkelig tror de er noget. Ej jeg kan virkelig ikke holde dem ud.
- Sidsel come over here there someone who will like to talk to you, hørte jeg en råbe. Jeg kiggede der over og rejste mig for bordet.
- Well I guess I have to say goodbye now, dudy calls. Smilede jeg.
- Oh ok, well can I have your number?
- Yearh sure, jeg smilede og gav ham det.
Jeg gik over til Brenda som havde kaldt på mig.
- Sidsel this is as you can see Giorgio Armani, and he will like to have you in his fashion show in April.
Jeg kiggede på hende og stod nærmest helt mundlam.
Jeg havde haft hans tøj på før, men aldrig har jeg været med i HANS modeshow.
- what?? Me?? Spurgte jeg og stor smilede samtidig.
- Year you, grinede han. You have something in you when you are op there and I like it. Han gav mig et klem på skulderen. So I will like you in my show, if you are interested of course.
- Yes! Råbte jeg nærmest. Of course I am. I would love to.
- Good, I will have my assistant calling you. I know it’s not until four months so there is going to be a little waiting time, but I’m sure you need some time of any way.
- Well yearh I do, smilede jeg.
- Ok, well I’ll see you, bye.
- Bye Giorgio. Jeg vendte mig om og kiggede på Brenda. Hun havde det største smil på.
- Congratulations sweetie.
Uuh. Jeg skyndte mig og kramme hende. Jeg havde virkelig lyst til at skrige. Det var så stort for mig.

Resten af aften svævede jeg nærmest rundt og kunne ikke få det ud af hovedet. Det eneste jeg tænkte på var det jeg skulle om 4 måneder.
_____________________________

hvad syntes i Godt/dårligt? hehe

Godt selvfølgelig!! Hvad mon der sker når hun møder Harry og Danny igen :S For kan jo nærmest ikke undgåes Hvis hun kommer til at snakke emget med Danny..

-More soon

Uh, Armani

Det er super godt, Sidsel
Mere snart ?

Virkelig godt sidsel ! Den er rigtig god !

Uhh Armani !
Og ja ghvad mon der sker når hun møder Harry og Dougie igen ? :S

Mere snart !