Time to forget. (Af Sidsel og Emilie)

Det her er klart et af de bedste kapitler i har skrevet.. Det er rigtig godt!

godt at høre i kan lide den (:

Del 12...

Sidsel:

Jeg blev ved med at løbe og løbe og løbe, de fleste mennesker jeg mødte vendte sig om og kiggede på mig, men jeg var ligeglad, jeg var simpelthen ligeglad med alt lige nu.
Jeg anede ikke hvor jeg skulle tage hen, det eneste sted jeg havde i hovedet og vidste jeg kunne være alene var det sted Danny havde vist mig for et par dage siden, så jeg løb over i parken.

Jeg gik ind gennem busken og satte mig ned på græsset.
Hvordan kunne de gøre det her?
Hun vidste udmærket godt jeg ikke kunne sige det. Jeg troede virkelig hun vidste det!
Jeg sad og tænkte og kiggede ud over byen, måske skulle jeg sige det?
Det hele ville måske blive meget bedre, han ville kunne forstå hvorfor jeg var som jeg var engang imellem.


Danny:

- but.. but were is she?
- I don’t know Emilie said frustrated:
-we had a fight and she left.
- I’ll go look for her, I have an idea were she might be. You just stay here in case she comes back ok?
- Yes thanks Danny.
- Don’t worry. I said and squezzed her arm.
I started running, what is going on with her, this is really weird.
I thought she would be in my secret place it’s the only place she really know where is.
I ran down the park and through the bushes.

Sidsel:


Jeg hørte nogen komme, jeg skyndte mig at tørrer tårnene væk. Jeg vendte mig om, det var Danny, hvad fanden lavede han her.
Han skyndte sig hen til mig og gav mig et kram, jeg kunne mærke tårnene komme.
Jeg gav hurtigt slip på ham igen.
- Sidsel what is going on? Han blev ved med at snakke.
Jeg kiggede væk, alt det han sagde kørte rundt i hovedet på mig.
Jeg svarede ham ikke, men han blev ved.
- Sidsel what happened? You really need to tell me.
Jeg svarede ham stadig ikke, kiggede bare væk.
- Sidsel!? råbte han.
- I got raped ok! are you happy now, I mean that is what you wanted to hear. råbte jeg, tårerne trillede ned af kinderne på mig.
Han prøvede at kramme mig.

- get away from me Danny! Sagde jeg og prøvede at rejse mig op og gå.
- No! Not this time, I’m not going to let you go. We need to talk about this.
- No we don’t! because there is nothing to talk about. I got raped that’s it, and there is nothing you can do about it.
- Yes there is. Sagde han stædigt.
- NO! there’s not, You can't change the past!
You don’t know what it’s like to move to a new country because people wouldn’t let you forget it,
or what it’s like to wake up by a nightmare every night, and can’t remember it, but Emilie can because she’s the one who is going to stay up and wait before you fall asleep again and she is the one there is going to tell you the next morning cuz you forgot about it.
You have no idear what it's like not to have the gods to go out at night alone because you are afraid it will happen again!
- Oh god! I don’t know what to say.
- And you don’t know what it’s like to be reminded of it every day. Halvhviskede jeg.
Jeg tog hånden op til skulderen og hev blusen ned over arret.
- that! Let's just say I do remember how I got it! Sagde jeg.

Tårerne trillede allerede og jeg kunne ikke stoppe igen. De blev bare ved og ved. Danny sad bare og stirrede ud i luften jeg vidste det. Jeg vidste det!
Jeg rejste mig op og begyndte at gå.
-No Sidsel, wait! råbte han efter mig. Jeg stoppede ikke. Jeg mærkede hurtigt en hånd om min overarm.
-Let's get you home. Sagde han og lagde blidt armen om mig, som om han forventede jeg ville trække mig væk.
. Men det gjorde jeg ikke.
-I don't wanna go home.
-Come on. Sagde han bare.

Emilie:

Jeg gik uroligt frem og tilbage med min telefon i hånden og ventede på den skulle ringe. Han sagde han måske vidste hvor hun var, ville han så ikke have fundet hende nu?
Hvad hvis der var sket hende noget? Hvad hvis hun nu ikke var okay? Hvorfor fanden havde jeg også sagt det! Hvorfor kunne jeg ikke bare .
Hvorfor kunne jeg ikke bare have holdt min kæft!


Danny:

I opened the door to my apartment. She sat in the sofa, I walked into the kitchen to get her something to drink.
I took a deep breath when I was alone in the kitchen. raped, she got fucking raped! If I ever found that son of a bitch, I would kill him! I took a deep breath again and turned around, Sidsel stood in the door.
-You don't know how to treat me now, right? You see me as a whole
diffrent person.
-No. I don't. It's just..
-Just what? I knew you wouldn't understand, Danny! I’m right this is to much for you! To complicated.
-No Sidsel. I placed the glasses on the table and placed my hands on her shoulders.
-Then what is it? She asked. Her eyes were all red and filled with tears. I felt a lump in my throat.
-If you can live with it, then so can I!
But if it's gonna be like this. That every time you have a nightmare you're gonna push me away, then I can't do this Sidsel!?
-Danny, I don't know what to say? She placed her head in her hands.
-You need to talk to me!
-So you want me to tell you about that night? Har voice were shaking.
-If you're ready?

She took a deep breath, then walked into the living room and sat on the sofa. I followed and sat next to her.
She began to tell me, now and then she stoped to cry or catch her breath.
I felt so useless. Nothing I could say would make her feel better. Nothing I cold do would change what happend.

Sidsel:

-He had a knife... And.. That's how. I I.. Jeg trak stille ned i blusen så han kunne se arret igen. Tårerne løb i stride strømme ned ad mine kinder. Jeg kunne ikke stoppe det.
Jeg skulle til at sukke af lettelse da jeg var færdig med at fortælle. Men det blev mere til en mellemting mellem et hiv efter vejret og et hulk.

-Oh god Sweetie. Sagde han og strøg blidt sin hånd gennem mit hår. Jeg lænede mig indtil ham og begravede ansigtet i hans skulder, han lagde armene om mig som jeg havde håbet han ville gøre. Vi sad i sofaen ude at sige noget. Jeg lå og kiggede ind i vægen.
- Sidsel don’t you think you need to call Em?
- Year I guess. Can I use your phone?
- Yes of course, you know where it is.

- Can I use the one in your bedroom?
- Yes.
Jeg gik op I værelset og satte mig i sengen.
Jeg tog en dyb indånding og trykkede nummeret ind.
- hello?
- Hej Emilie. Sagde jeg bare ligeud.
- Sidsel? Er det dig? Spurgte hun og lød lettet.
- Ja, jeg ville bare sige at jeg er hjemme hos Danny.
- Gudskelov, er du ok?
- Ja jeg har det fint. Og jeg har fortalt ham det nu.
- Godt. Hvordan tog han det?

- Ok tror jeg. Ikke lige i starten men vi fik snakket om det, det er vist ok nu.
- Det er godt kommet du hjem nu eller?
- Nej jeg tror måske jeg bliver her lidt hvis det er ok?
- Ja selvfølgelig er det, det søde.
- Tak vi ses senere i aften ikke?
- Jo hej, hej.
Jeg gik ned i stuen til Danny igen jeg satte mig hen i sofaen til ham. Det var ikke rigtig nogen af os der sagde noget.
- can I stay here tonight? I don’t feel like going back right now. Dougie is there too so?
- Yes of course you can. Han smilede stille.
- Thanks. I know it's much for you to take right now and all. But if you feel like you need a break just sa.. Men han stoppede mig.
-Lets just see what happens now okay? Han sendte mig et lille smil. Jeg nikede og kyssede ham på kinden.

Vi sad og så lidt tv og snakkede og tiden løb et fra os. Det var dejligt bare at side her med ham. Og vide at der ikke var mere at skjule. Klokken var ved at blive syv og jeg kunne høre Dannys mave rumle, det var nu meget sjovt.
- are you hungry? Spurgte jeg smilende.
- Haha how did you know? Ja som om jeg var en idiot.
- Well we can just make some dinner if it is? Sagde jeg.
- I don’t think I have any food? Grinede han
- I’ll go check sagde han.
Han gik ud I køkkenet og åbnede et par skabe.
-The only thing I have is some dry Toast an old cheese and two tomatoes? Sagde han med et flovt smil og kom ind med det i hænderne.
Jeg grinede.
-Well. I think we'll surviev with that. Come on lets make a delicious meal!
han grinede.

Jeg tog en bid og kunne ikke lade være med at grine.
-Well this taste.. Interesting?
Han tog også en bid.
-Yearh.. It's.. Han tyggede lidt og tænkte:
-really bad. Jeg grinede.
-Yearh!

Danny:

After the dissarster of a meal we ordered some Pizzas.
We sat in the sofa and watched tv. It was getting kinda late. And slowly Sidsel fell asleep.
When I was tiered too, I carefully carried her into my bedroom and placed her slowly on the bed, afraid I might wake her up.
I picked up a pillow and was just about to walk out of there.
-Where are you going? She asked still half asleep.
-I'm just gonna sleep on the couch. I said quietly.
-No. You can just stay. She said.
-Are you sure?
-Yearh.
-Okay. I said and layed down on the bed next to her. I kissed her on the cheek and turned around.
-Hold me. She whispered. I turned around and placed my hands around her. I berried my head in her hair and slowly fell asleep...

_______________
det var det (:
hvad syntes i??

Så godt hun sagde det! Ville også være svært at holde hemmeligt for evigt..

Og rigtig godt skrevet!

Det var rigtig godt!. bliver bedre og bedre (:

Her er næste del:.

Del 14..
1 uge senere..

Sidsel:

Jeg vågnede op en morgen og kom til at tænke på der kun var en uge til jul og jeg havde ikke den fjerneste i dag om hvor jeg skulle holde jul. Jeg vidst at Emilie jo nok ikke skulle hjem, men om jeg skulle tage hjem til min familie eller blive her. Jeg elskede mine forældre og de havde virkelig været der for mig. Det er jo ikke ligefrem det man kan sige om Emilies forældre. Jeg gik ned i stuen hvor Emilie sad sammen med Dougie.
- godmorgen. Sagde jeg
- godmorgen søde, sagde Emilie
- morning
- godmorning Dougie
jeg viftede diskret Emilie ud i køkkenet.
- Hvad er det? Spurgte hun
- Hvor har du tænkt dig og holde jul henne egentlig?
- øh, det ved jeg faktisk ikke, ikke der hjemme i hvert fald grinte hun. Hvad med dig?
- Jeg er ikke sikker for vil egentlig gerne hjem, men jeg kan jo ikke bare lade dig være her.
- Dougie har faktisk spurgt om jeg ville med ham, smilede hun.
- Er det rigtigt? Hos hans forældre og alt muligt?
- Det tror jeg, men er ikke sikker. Jeg sagde ikke engang ja.
- Hvorfor ikke det? Det kunne da være rigtig hyggeligt.
- Ja, men jeg vidste jo ikke med dig og alt muligt.
- Nej men jeg syntes du skal gøre det, lige gyldigt hvad jeg beslutter mig til.
Jeg gav hende et kram og satte mig hen ved siden af Dougie med en kop te.
-So what are you guys doing today? Spurgte jeg ham.
-Erm. I have to go to town with Tom and Danny. to find a gift for Harry.
-When is his birthday? Spurgte Emilie der kom ind i stuen igen.
-The 23rd.
-Wow on little christmas eve. Sagde Emilie og satte sig på den anden side af Dougie.
-On what? Grinede Dougie.
-Oh. We call the 23rd. Little christmas eve in Denmark.
-Weird. Grinede han. ´
-But can we come to? Spurgte Emilie.
-You know, I can't I've got work. Sagde jeg.
-Okay. But can I come then?
-Sure sweetie.

Tom:

I felt a sinking fellig in my stomach when I saw she was coming with us. I actully thought i didn't have a crush on her anymore, I hadn't seen her in forever.
-It's okay I'm bringing Emilie right? Dougie asked on his way into the car.
-Sure, come on in it's freezing outside! Danny said. I didn't answer. She sent me a big smile. I just sent her a short one, I think it looked more like a grimace.Emilie:-Do you really think he'll like this? Spurgte jeg.-Of course. Sagde dougie og smilede.
-Okay. Sagde jeg og stillede mig hen i køen. Jeg købte den nye Hugo boss parfume, den med ham den hotte Jonathan et eller andet i reklamen.
Dougie og Danny stod og prøvede tøj. Jeg fik øje på Tom der stod i en anden kø, så jeg gik over til ham.
-Hi. Smilede jeg.
-Hi. Sagde han kort, der var stille lidt jeg skulle lige til at sige noget men han kom mig i forkøbet:
-I don't think I'm gonna buy this anyhow, I'm proberbly never gonna use it, so you can have my stand in the line. Sagde han men inden jeg nåede at sige noget var han allerede gået.
Mit humør sank, var jeg virkelig så slem? Vi gik videre. Mandebutik efter mandebutik. Ikke det mest underholdende. Jeg sad med en manniquing dukkes røv i hovedet og hvilede benene. De stod og diskuterede om de skulle give Harry en skjorte. Danny og Dougie gik over i køen mens Tom gik mod prøverummene. Jeg ventede på han kom ud igen. Han virkede overrasket over at se mig.
-Tom, can I talk to you for just a sec? Spurgte jeg. Han så ikke ligefrem ud til at have lyst. Han trak på skulderen
-Look, I know you don't like me. Han lignede en der skulle til at sige noget men jeg fortsatte.
-I know, I'm direct, weird and talk way to much. But If you get to know okay I'm proberbly not what you would define as 'normal' But I'm really not that bad. And I really like Dougie, So could we if not for me then for him just be friends. Han sagde ikke noget med det samme.
-Yes. Og course. I know I've been acting alittle strange but.
-Hey. We all do now and then. So friends? Sagde jeg.
-Friends. Smilede han. Jeg gav ham hånden og vi gik over i køen til de andre.
-So you're gonna buy that one then? grinede jeg og nikkede ned mod en hvid skjorte, stortset magen til den han havde stået med før. han så lidt flov ud.
-Yearh.
Dougie: We were walking down the street, Tom and Danny in front of me and Emilie.
-You know I would like to find a dress for christmas, if we're going to your moms I would like to make a good impression. She said with a smile. I lent in and kissed her.
-I didn't think you would come actully. I grinned.
- sure why not?
- well I thought you were going home to your family or something like that?
- I don’t have a family. Well yes I do we just don’t speak . my parents they are devorst, So they don’t talk, and we don't talk. They never really got me, you know? so I pretty much everyday all day at Sidsel’s and they practically became my new family. I really liked it there, so

- oh. Well my parents is devorst too so, that makes us two.
- Yes it does. she smiled


Sidsel:

Jeg sad og ventede på Emilie, Dougie og Danny skulle komme hjem.
Dougie og Emilie skulle vidst i biografen eller noget og mig og Danny skulle være her hjemme.

Jeg tændte for tv’et og sappede lidt rundt. Det har altid undret mig over hvordan man kan have så mange kanaler og vælge imellem men der er aldrig noget man gider kigge på.
Et par timer efter kom de hjem, jeg sad henne ved klaveret. Jeg hørte ikke af der var nogen der kom, så jeg sad henne ved klaveret og spillede og sang lidt med. Emilie har altid sagt jeg var godt til, men troet på hende har jeg

aldrig.
Jeg spillede sangen færdig og vendte mig om. Jeg fik et kæmpe chok da jeg så dem alle sammen stå henne i døren.
- oh god how long have you guys been standin there? Spurgte jeg mens jeg gik hen til Danny for at give ham et. Det havde været skønt at være sammen med ham her de sidste par dage, nu når han vidste det.

- Wow you play really good, and sing. Sagde Danny og kiggede på mig med et helt underligt ansigtsudtryk.
- Well thank you, sagde jeg og smilede. But i really don’t, that sucked what i just played before, grinede jeg.

- Seriously it did!
- Thanks smilede jeg.
Vi satte os hen I sofaen.
- hvad fik i købt til Harry? Spurgte jeg.
- Vi købte en Hugo boss parfume.
- Skønt, de er altid gode, smilede
Drengene havde vendt sig til at vi talte på dansk når det alligevel ikke vedrørte dem, så de sad bare i snakkede.

Efter en times tid skulle Emilie og Dougie af sted.
Efter et stykke tid besluttede mig og Danny at gå ned og leje nogle film.
- god it’s could, sagde jeg da vi gik nede på gaden. Jeg gik nærmest og rystede selv om jeg havde kæmpe jakke og hue på.

Han smillede til mig.
- come here, sagde han og lage en arm rundt om mig.
Vi gik stille og roligt hen af gaden.
- so were are you going to spend christmas? Spurgte
- I’m going home, sagde jeg stille.
- Oh ok sagde han og lød lidt skuffet.
- What? Spurgte jeg og kiggede på ham.

- It was just, i was thinking that maybe you would spend it here with my family.
- Jeg smilede til ham. I would like that very much. But I have to go home. I haven’t seen my family in a really a long time and I really miss them.
- Ok I understand that, han smillede

Jeg lænede mig hen for at give ham et kys. Han så lidt skuffet ud. Men jeg havde virkelig brug for at se min familie.


Kommentare?

Rigtig godt .. rent faktisk så elsker jeg det hele !

rigtig godt. glæder mig til mere!

Super godt!! Glæder mig til mere!!

Dejligt at høre i kan lide den (:
det er altid godt heeh

McFLYxSidsel skrev:

Dejligt at høre i kan lide den (:
det er altid godt heeh

Er du igang med næste kapitel , eller hvad det nu hedder ??

jeep det er vi (:

McFLYxSidsel skrev:

jeep det er vi (:

Perfekt, så glæder jeg mig !

Glæder mig også!

haha godt at høre (:

del 15...


Sidsel:

-Hils dem og ha' en rigtig god jul mus! Sagde Emilie til mig med et smil og gav mig et knus.
-Det skal jeg nok, også må du hygge dig med Dougie. Vi må håbe du ikke skrammer hans mor alt for meget.
-Hvad skal det nu mene? Sagde hun med et smil og gav mig et knus til.
-Hov, din gave! Sagde jeg og tog den ud af min taske:
-Og du skal ikke åbne den inden juleaften! Tilføjede jeg.
-Nej nej. Sagde hun. Jeg puttede din i din kuffert da du ikke kiggede. Vi ses om en lille uge søde. Ha det godt. Sagde hun og trådte lidt tilbage.
Jeg vendte blikket og kiggede på Danny.
-And you make sure she doesn't open the gift until tomorrow! Smilede jeg.
-I will. I'm gonna miss you, you know that right? Sagde han med et smil. Jeg nikkede.
-I'm gonna miss you too. And here is your gift, it's nothing special. Smilede jeg stille.
-And here is yours. Sagde han og gav mig en lille firkantet gave.
-Thanks. Smilede jeg og kyssede ham.
-Well I better get going. Sagde jeg stille da jeg endelig brød løs. Han nikkede og gav mig et knus inden jeg gik mod mit fly.

Danny:

I missed her already!
Me and Emilie,sat silently in the car.
-Are we going direct to Harrys? She asked me.
-Well I guess. He's not having the party tonight, cus no one ever can because it's christmas tomorrow.
-Okay. She smiled, then turned and looked at me with a weird look.
-What you say, can't we open the presents now?
-No. You heard Sidsel, not until tomorrow.
-But she'll never know. Aren't you exitede to see what she've bought you? That I was.
-No. It's wrong. I said.
-Oh.. You're boring. It made me laugh.
-And you havn't got any pasion have you.
-No. not really. She grinned.
-I think you better give the gift to Dougie and he can keep it til tomorrow.
-Okay. Okay. I'll do that. She sighed

Emilie:

Vi ringede på døren ved Harry.
-Hi. Smilede han.
-Hi. And happy birthday. Smilede jeg og gav ham et knus.
-Yearh. Mate Happy birthday, your old lad. grinede danny og gav ham et mandeknus. (du ved hvor de klapper hinanden på ryggen og giver hurtigt slip igen)
I stuen sad hans kærerste, nogle venner jeg ikke vidste hvem var.
-Are you having christmas here? I asked
-Yearh. my parents and siblings are coming down tonight.
-Hi sweetie. Sagde Dougie og lagde armene om mig bagfra.
-Hi. Smilede jeg og kyssede ham.
-Oh. Here. Danny said I should give this to you. It's my gift from Sidsel. And he think I might open it if I keep it my self. Which is so unfair cus I wouldn't ever do such a thing! Danny grinede.
-Yearh right. She begged me all the way here to open the gifts. De andre grinede.
-Oh. And here Harry.Happy birthday it's also from Sidsel Sagde jeg for at skifte emne..
-You shouldn't have. Smilede han da han havde åbnet den. Han gav mig et knus og kiggede så på Dougie og så derefter på Danny.
-These girls are defnatly keepers! Grinede han.
-Oh. I know. Smilede Dougie Til mig.
-Look It snows! Sagde Danny og pegede ud af vinduet som en lille dreng. Og rigtig nok det sneede og sneede og sneede og blev ved resten af eftermiddagen.

Arrh.. Jule morgen og jeg vågnede op i dougies seng! Jeg strakte mig og kiggede lidt ud af vinduet. Det var hel hvidt! Hvid jul!
-Good you're awake. Sagde han og kom ind med en bakke i armene.
-Cus. We gotta go in an hour. It gonna take alttile longer to drive up there in that weather. Smilede han og kravlede ned under dynen ved siden af mig.

Vi Satte os ind i bilen. Jeg var ved at blive nervøs, jeg bliver ellers aldrig sådan rigtig nervøs, men jeg plejede altid at lave lort i den når det var vigtigt. og hvorfor skulle det her blive en undtagelse?
-Wauw. That dress look amazing on you! Grinede han.
-Thanks smilede jeg og kyssede ham.

Wauw.. det havde godt nok sneet meget!

Dougie:

We had been driving for about 2 hours. And Emilie had fallen asleep. To bad, it was nice to hear her hum along to Blink.
I hated to drive in snow. It took so much longer! But it was pretty. The big road had closed cus of some accidet so we had to take these little roads. We were in some sort of wood.
WREEL! I hit the breaks some sort of animal had just ran out in front of the car!
-What is going on!? Emilie Asked? I tried to get control of the car but I couldn't cus of all the damn snow! She screamed and we ended up in the side of the road in a big pile of snow.
I felt my heart beat like crazy.
-You're okay? I asked and turned around to look at her.
-Yearh.. I'm fine. You? She asked looking at me.
-Yearh okay. I mumbled and tried to start the car again. Damn. I could't get it out of there. They should never have given me that drivers licence!
-Looks like we're stuck. She said with a little smile. my mom would kill me!

Sidsel:

Jeg maste mig gennem alle menneskerne I lufthaven for at komme ud. Da jeg kom forbi dem alle så jeg min søster og mor stå henne ved udgangen. Jeg skyndte mig hurtigt der over og gav dem begge et ordentligt kram. Min mor var lige ved at fælde en lille tårer. Vi fik taget min kuffert og vi gik ud til bilen. Vi fik snakket meget og min mor var meget ivrig efter og høre om jeg nu havde det godt, og om det nu ikke ville være bedst hvis jeg kom hjem. Det eneste min søster var interesseret i var om jeg nu havde mødt nogen. Så jeg blev jo nødt til at meddele at jeg jo havde mødt en, men ikke lige alle detaljerne for jeg vidst hun ville få et "mindre" flip hvis jeg fortalte hende sandheden. Da vi kom hjem stormede jeg ind til far, selv om jeg er 19 år, vil jeg nu altid være fars pige, ikke fordi jeg altid for min vilje for det er bestemt aldrig sket, nej men fordi at vi er så ens og jeg altid hjalp ham ude i marken da jeg var lille.

Emilie:

Jeg satte mig rystende ind i bilen igen. Jeg kunne ikke skubbe den fri. Dougie kørte hånden gennem håret, det blev stående stortset ligeop fordi det var så fyldt med voks. Jeg smilede.
Han tog sin mobil op ad lommen.
-No signal. Han smilede skævt. Jeg lænede mig ind og kyssede ham på kinden.
-Christmas in a car. That's something I haven't tried before. Sagde jeg.
Han smilede.
-You're always so optimistic. But I'll go alittle up the road and see if I can get a signal. Jeg smilede og nikkede.
Okay.. Hvor øde kunne der lige være? der var ikke tegn på liv, bortset fra det dyr Dougie næsten havde kørt over.
Han kom tilbage lidt efter, helt hvid og rystede på hovedt. ¨
-I have some choclates in my purse. And a bottle of vine.
-What should I do without you? Sagde han med et smil.

Sidsel:

-Skal jeg ikke hjælpe med noget? Spurgte jeg igen min mor. Hun rystede bare på hovedt og forsikrede mig for alt var fint og jeg bare skulle sætte mig ned og slappe af.
Jeg gik op ad trappen til mit værelse. Der stod som jeg havde efterladt det. Jeg havde taget det meste med til England. det virkede underligt lille, jeg åbnede skabet, kassen stod der stadig, fyldt med minder. Jeg lukkede det igen. Jeg ville ikke kigge i det, ikke endnu ihvertfald.
Jeg gik ned ad trappen igen og det ringede på døren. Min far gik ud for at åbne.
-Sidsel, det er til dig. Sagde han og sendte mig et lille smil. Hvem kunne det være.
Jeg gik ud i gangen og mærkede mit hjerte slå hurtigere da jeg så hvem det var.
-Hej. Sagde han med et lille smil. Hans brune øjne sendte en bølge af varme gennem min krop.
-Hvad laver du her? Spurgte jeg.

Hvad synes i folkens? (:
Noget der skal gøres bedre?

Hvem er det der er kommet hjem til Sidsel? Hygge, juleaften i en bil! Men nok ikke så slemt med Dougie..
Mere snart

Rigtig godt, er faktisk en af de bedste fan fic. jeg har læst .. Rigtig godt .

Godt i kan li det. (: hehe

Del 16:

Sidsel:

- jeg.. jeg kom bare for at se hvordan du havde det, og så var der lige noget jeg ville snakke med dig om.
- Du kom for at se hvordan jeg havde det? Spurgte jeg og kiggede forundret på ham. Se vi havde været sammen i lidt over et halvt år, men da jeg blev voldtaget droppede han mig lige efter. Han lavede bare en dum undskyldning med at jeg var blevet mærkelig og sådan. Jeg havde da godt nok savnet ham, Men jeg var stadig sur på ham.
- Ja jeg…. Kan vi ikke gå op på dit værelse eller noget. Sagde han og kiggede sig omkring.
Jeg lod ham komme ind og gik op på mit værelse. Jeg satte mig hen i en stol og kiggede koldt på ham.
- Hvad ville du? Spurgte jeg.
- Sidsel?
- Ja.!
- Nu her hvor du har været væk har jeg virkelig fundet ud af hvor meget du egentlig betød for mig og jeg fandt ud af at jeg aldrig sku have slået op med dig.
Jeg kiggede lidt på ham. Hvor ville han hen med det her?
- hvad skal det sige spurgte jeg ham?
- Det vil sige at jeg stadig elsker dig, og jeg at jeg ikke kan stoppe tænke på dig. Jeg håber virkelig vi kan finde ud af noget. Sidsel jeg savner dig virkelig!
Hvad fanden skal jeg sige til ham. Jeg har endelig fået det til at virke med Danny, han skal bare ikke komme og ødelægge det nu.
- Mads jeg.. jeg ved ikke hvad jeg skal sige..
Jeg tror han kunne mærke det ikke gik som han havde håbet.
- Sidsel jeg ved jeg gik fra dig da du havde brug for mig mest. Men jeg vidste det jo ikke. Hvis bare du havde sagt det? Så!
- Så hvad??
- Så ville det måske ikke være endt på den måde.
- Mads hvad ville du have haft jeg skulle have sagt? Bare komme 'hej skat. Ej ved du hvad der skete for et par dage siden? Jeg blev voldtaget'. Forstår du det bedre nu?? Er det?
- Nej selvfølgelig ikke? Det kunne bare være at hvis du havde sagt ville vi stadig have været sammen og du ville ikke have rejst til England.
- Det bedste jeg har gjort er at rejse til England mads, og det ville ikke have været sket hvis jeg havde sagt det til dig.
- Nej men nu når du er tilbage kan vi.. kan vi så ikke finde ud af noget måske. Jeg kiggede på ham.
- mads jeg er ikke kommet tilbage. Jeg er her bare i julen jeg rejser igen om 3 dage. Jeg trængte til at se familien.
Han kiggede ned i jorden. Han så lidt såret ud. Jeg gav ham et lille kram.
- når men har du så mødt nogen der nede? Sagde han med et lille smil for at skifte emne. Ja sådan var mads, skubbede de dårlige følelser til side.
Jeg grinede
- faktisk har jeg ja.
- Det er godt. Han smilede: Håber han passer godt på dig ellers skal han nok få med mig at bestille.
Jeg grinte lidt. -Det gør han. Jeg gav ham et kys på kinden da vi var gået neden under igen og vi stod i døråbningen da han skulle gå
- hav det godt Sidsel sagde han.
- I lige måde, pas på dig selv.
- Skal jeg nok vi ses.
- Ja hej hej søde.
Jeg gik ind i stuen igen hvor familien sad i sofaen. Jeg satte mig og vi begyndte at snakke.
Dougie:
-There's no more vine! I grinned. I think I've got alittle drunk.
-Ups. She smiled and ate another choclate. She was alittle pissed too.
-I loove these Choclates! She said with her mouth full. I couldn't help but but smile. She made my heart jump.
-Oh oh! That was the last one!? She said and turned the box up side down to show it was empty.
-You ate them all! I said.
-Noo. Just some. You ate the most! She lent in and kissed me. Then looked at me with puppy eyes.
-Can we.. Like open some gifts now? She said.
-Just one. I smiled.
-Yay. She hugged me hard, so I lost me breath, and then turned around to get the gifts in a bag. Har little bum was sticking in the air and it made me smile.
-I love you. I said without thinking. She stopped moving and turned her head and looked at me. Then there came a big smile on her face.
-Ooh.. You lub me! okay she was alot pissed! She leant in and kissed me.
-Thaank yoou Dougie-dog! She laughed at her own joke. I had said it now. but not like I had planned on. And not the answer I had hoped for. But who knows maybe she wouldn't remember it tomorrow. She rested her head on my shoulder and soon she was asleep. I smiled at her. Christmas in a car with my passed out drunk girlfriend? Defenetly something I would remember. I wrote a note that said I was out looking for help. Then I kissed her on the cheek and went out in the snow.
Emilie:
-Wake up sweetie.. Sagde Dougie og ruskede i mig noget koldt faldt ned i mit ansigt jeg hvinede og slog hurtigt øjnene op. Det var sne fra dougies hår der var dryppet af. Han lignede den afskyeligesnemand.
-Ups Sorry. Smilede han uskyldigt.
-How long was I asleep for? Spurgte jeg med rusten stemme.
-About an hour.
-So did you find someone? Spurgte jeg.
-There was a signal, very long up the road. I called my mom to say we were late and there is coming some help-people to get us up in alittle while. Smilede han.
-Okay.. Cool.
-So you're not drunk anymore?
-No. I think I slept it off. And by the way. I didn't drink that much.
-Sure. Grinede han. jeg slog ud efter ham for sjov.

Jeg kiggede mig i spejlet igen rettede lidt på mit hår og min kjole, jeg havde ikke lyst til at ligne en der havde været stiv for nogle timer siden første gang jeg skulle møde min kærestes mor.
-Are you nervous? Spurgte Dougie med et lille smil og rettede igen blikket mod vejen.
-Well. Alittle.
-Don't worry she's gonna love you. Mit hjerte hoppede. 'love you' Dougie havde sagt han elskede mig! .. Havde han ikke. Jo det havde han helt sikkert. men måske var det bare vinen der havde talt. Jeg kastede tanken væk. HAn var fuld, det var ikke sikkert han mente det.
-Yearh I'm not so sure about that. I always do something stupid. Han grinede.
-Just relax sweetie. Jeg gjorde som han sagde. Han havde ret, hun var jo bare et menneske. så, så skrækeligt kunne det vel heller ikke gå?
Sidsel:
Jeg flåede hurtigt parpiret af den lille pakke. Jeg åbnede den forsigtigt og så en mega flot Guld halskæde, jeg kunne ikke lade være med at smile. ved siden af lå et kort.
Merry Christmas Babe. Hope you like the gift. Can't wait till you're back home. Love Danny.
-Woow! Sagde min søster og kiggede nærmere på halskæden. Jeg sendte hende et stort smil, rejste mig op og trykkede hurtight Dannys nummer
-Hello?
-Hi Danny. I love the gift! Sagde jeg hurtigt. Han grinede i den anden ende.
-Good. I had Tom help me pick it out. Don't know why but he's really good at finding stuff for girls. Jeg grinede.
-You opened mine yet?
-No silly. here we first open the presents tomorrow.
-Oh yearh.
-So it's good to se the family and friends again. Jeg kom i tanke om Mads. Skulle jeg fortælle det til Danny?
-Yearh it's great. But gotta go again hun'. See you in a couple of Days.
-Jep. I miss you. Sagde han og vi lagde på. Han behøvede vel ikke vide det?

------------------------------------------------------

Kommantare?
Godt dårligt? (:

Mega mega godt... Det bliver bedre og bedre for hvert afsnit, så bliv bare ved!

ja jeg elsker det også stadig , Keep up the good work !
God længde

Godt hun ikke gik tilbage til Mads.. Dougie har lige sagt han elsker Emilie<3, ret surt hun var fuld?!

Ville høre hvor langt du var nået med næste ?? Glæder mig snart til mere .

Dannys-Princess skrev:

Ville høre hvor langt du var nået med næste ?? Glæder mig snart til mere .

vi er færdige hehe så tror jeg gør det imorgen.. Emilie er på ferie lige nu meen hun har nok ikke noget imod det haha (: