Del 6...
Emilie.
det var dejligt at komme ind i varmen igen, det var godt nok også koldt uden for. Men det kys i regnen var fantastisk!
- so this is our house. Sagde jeg med et lille grin.
Det var ret rodet, selv om Sidsel havde prøvet at holde styr på det hele. Men når man bor med et rodehoved som mig kan jeg godt se det er svært.
- Nice. Sagde han og smilede og kiggede rundt.
- Well year it’s ok, sorry about the mess.
- It’s ok you should see my place then. Sagde han grinende.
- I could imagine. sagde jeg med et drillende smil.
- Come here I want to show you something. Jeg tog hans hånd.
- I want to show you a little difference between me and Sidsel.
Jeg gik hen til Sidsel værelse, det her skulle nok blive sjovt. Jeg åbnede døren.
- Tadaaa råbte jeg og grinede. Hendes værelse var bare totalt ryddet, rigtig hyggeligt.
- she was never like this, not before… jeg stoppede.
- Before what? Spurgte Dougie.
- Oh nothing.. Really just forget it. Sagde jeg med et falskt og usikkert smil.
- Okay.. Sagde han men virkede ikke overbevist. Jeg lænede mig ind og kyssede ham i håb om at få ham på andre tanker.
- do you think they are on their way? Spurgte han lidt efter.
- I hope so, they are getting pretty wet out there, sagde jeg mens jeg kiggede ud af vinduet.
Jeg fik lige pludselig dårlig samvittighed over bare at være gået. Jeg vidste jo godt hun ikke var vild med at gå i mørket. Og jeg vidste stadig heller ikke hvor meget hun stolede på Danny.
Fuck! Jeg må være den værste veninde i verden. jeg ER den værste veninde i verden. Jeg ville bare ønske jeg kunne skrue tiden tilbage og ændre den aften.
-You look worried? Sagde Dougie og så på mig.
-Well I am. If they aren't here in 5 minutes then I'm going out to find her.
-You are very protective with her aren't you?
-I am. But someone has to be..
Lige der kom de grinende ind ad døren. Jeg blev lettet over at se hende smile.
-The weather is crazy! Sagde Danny og rystede sit hår som en våd hund så der kom vand ud over det hele.
-Well I guess you guys can crash here if you want to? Sagde jeg og kiggede på Sidsel.
Hun tænkte lidt. Så nikkede hun:
-Sure if you want to. Smilede hun.
-Okay.. Cool. We'd like that. Smilede Danny.
Danny:
Sidsel was a bit more relaxed now. And I was glad.
We had just watched a movie. But the girls seemd pretty tiered. So we went to bed.
Me and Doug was in the livingroom and the girls was upstaris.
I couldn't sleep.
-Doug? I whispered.
-Yearh?
-Are you asleep?
-What do you think Danny!? I'm answering you.
I ignored that.
I hate when he is playing clever!
-So what took you and Sidsel so long? He asked braking the silence.
-We just walked slowly and talked.
-Talked! Come on man you can do better than that? I could almost see his stupid grin.
-Oh yearh! So you did better than me? I said.
-Actully I did. But sweet dreams my friend. He said and turned around and faced the wall instead of me.
I was about to speak. but I didn't
Just because me and Sidsel didn't go fast, he's all over me. Thats just because I'm normaly the one who gets the girl and not him.
I'll let him have his moment. I thought and fell asleep.
Sidsel:
Jeg lå helt stiv i min seng. Jeg var bange for at falde i søvn.
Med drengene lige neden under. Hvad hvis jeg fik mareridt igen.
Jeg ville ikke have de skulle vide det. Jeg listede ind på Emilies værelse.
-Sover du? Spurgte jeg.
-Nej. Er der noget galt? Spurgte hun.
-Nej nej. Det er bare... Må jeg sove her inde?
-Selvfølgelig.. Svarede hun og rykkede lidt.
-Tak.. Er du forelsket i Dougie?
Der var stille lidt.
-Det er måske lidt tideligt at sige. men jeg kan ihvert i fald rigtig meget LI' ham... Rigtig meget. Smilede hun.
-Det har du allerede sagt. grinede jeg.
-Og han er en total god kysser. Sagde hun henkastet.
Jeg satte mig halvtop i sengen og kiggede på hende.
-Hvad? Har du kysset ham?
-Sshh! Ikke så højt grinede hun.
-Hvornår? Hvor? Detaljer!
-I dag, I regnen på vej hjem. Det var ret romantisk.
Hun fortalte mig det hele med et stort dumt smil.
-Men hvad med dig og Danny? Sker der noget der? Spurgte hun da hun var færdig med at fortælle.
Jeg lagde mig ned igen.
-Jeg kan godt li' ham, men jeg kender ham ikke rigtig endnu. Men jeg følte mig faktisk tryg da vi gik hjem.
-Det er da godt. Sagde hun og aede min arm. Men vi må nok hellere se at få sovet. Jeg er fuldstændig død.
-Ja.. Samme her. Godnat.
-Nat nat søde.. Sagde hun og vendte sig om.
Jeg vågnede med et sæt, havde jeg nu fået låst døren? Emilie sov så jeg ville ikke vække hende. Men drengene lå jo nede i stuen så hvordan skulle jeg kunne komme der ned og tjekke. Men de sov vel rimelig tungt så det gik nok. Jeg listede ligeså stille ned af trappen og hen til døren for at hive i den. Pyha den var låst. Jeg var egentlig tørstig jeg prøvede at liste ligeså stille ind i køkkenet og det lykkedes da også. Da jeg kom ind i køkkenet kom jeg til at tænke på jeg stadig havde nattøj på eller en slagt nattøj, det var bare en lang T-shirt, så nu var det bare om at håbe på drengene ikke vågnede.
Jeg fik fat i en kop og fik hældt lidt vand i. Jeg stod og drak, da jeg mærkede en hånd på min skulder. Jeg begyndte at skrige og tabte glasset, så det gik i tusind stykker. Jeg vendte mig ikke om, jeg havde ikke lyst til at se ham igen.
-Sidsel! Sidsel! Shh! Calm down. Halv råbte en forvirret stemme bag mig. Det var Danny. Mit skrig stilnede af og blev til stille gråd. Jeg havde set det hele for mit indre blik igen.
Emilie var kommet ind. Hun gik direkte over til mig.
-Så rolig. Ta' det helt roligt. Træk vejret. Sagde hun trøstende og gav mig et knus. Jeg begravede ansigtet i hendes skulder. Jeg kunne ikke se på Danny lige nu.
Dougie var også vågnet og stod i dørkarmen og kiggede forvirret på os.
Emilie fulgte mig op i seng igen.
-Hvad skete der? Spurgte hun.
Jeg fortalte hende det hele halvkvalt:
-Hvad vil Danny ikke tro om mig nu? Hviskede jeg til sidst. Jeg var flov over han havde set mig sådan.
-Det skal nok gå. Jeg går ned og rydder op nu og forklare dem lidt.
-Du må ikke sige det! Sagde jeg og satte mig halvt op.
-Nej nej. Selvfølgelig ikke. Læg dig nu ned. Jeg kommer lige om lidt. Sagde hun sendte mig et luft kys og gik ud fra værelset.
Emilie:
Oh god. Hvad skulle jeg sige til dem?
Jeg gik stille ned ad trappen. De havde tændt lyset i stuen, men var ude i køkkenet. De var igang med at samle glasskårene op.
De kigggede på mig med et spørgende blik.
- what happend? Spurgte Danny.
- Erm I think you better sit down. Sagde jeg og gik over til sofaen. De fudlte efter.
- We haven’t bin completely honest about why we moved over here. Something happened to Sidsel a few months back, and that’s why she is the way she is.
- What? What happened to her? Spurgte Dougie.
- I am not going to tell you what happen exactly, because I think that if she wanted you to know, she would tell her, her self. Jeg kiggede på dem, de så lidt forvirret ud, men at de også godt kunne leve med det svar jeg havde givet dem ind til videre..
- it’s ok sagde Danny. Jeg smilede til dem.
- i am going up to her now and i see you guys tomorrow. Jeg smilede og det samme gjorde de.
- Godnight sagde de begge.
- Godnight.
Jeg gik op på sidsel værelse. Jeg troede ikke hun ville være faldet i søvn nu, men det var hun åbenbart, så jeg gik hen og gav hende et kys på panden og listede der efter ind på mit eget værelse, for at få noget søvn.
Dougie:
- What do you think happend to her? I asked Danny.
- I don’t know, but it’s sounds pretty scary, don’t you think?
- Yearh I do. I keep thinking of what it colud be? Like a car crash or she was attact by an allien or something, there is so many things.
He began to laugh.
-You are so weird! Goodnight Doug. he said
- Goodnight.
Sidsel:
Jeg vågnede tidlig næste morgen jeg skulle undgå at de alle var vågne så de ikke sad og kiggede underligt på mig når jeg kom ned. Heldigvis var der ikke nogen af dem der var vågnet endnu. Jeg tog en sweater på og fik fat i et tæppe og satte mig uden for på terassen. Jeg sad og kiggede lidt og faldt lidt ind i mine egne tanker. Da jeg havde siddet der i et kvarters tid kom Emilie ud.
- godmorgen Sidsel, sagde hun.
- Godmorgen. Jeg smillede stille.
- Nå sov du godt i går? spurgte hun.
- Ja jeg faldt da vidst i søvn før du var færdig.
- Ja det gjorde du, sagde hun grinende. Jeg smillede.
- Hvad sagde du så til dem i går?
- Jeg sagde at vi ikke havde været helt ærlige om hvorfor vi kom her, jeg sagde at du havde været ude for noget for nogen måneder siden og at du selv sagde det, hvis du ville have de skulle vide det.
- Ok det er godt sagde jeg og gav hende en krammer.
-Jeg går ind og laver noget morgenmad, vil du have noget? Spurgte hun.
-Øhh.. Ja tak en kop te og en bolle ville være godt. Smilede jeg.
-Super det er på vej frøken! Sagde hun og bukkede dybt. Jeg grinede og kastede en pude i hovedet på hende.
Emilie:
Jeg tændte for radioen, som jeg altid plejede at gøre da jeg boede der hjemme.
-It's a simple fact that you can seem to handle me! Sang jeg med og dansede mens jeg satte vand op og koge og puttede boller på risteren.
pludselig hørte jeg en stemme stå og grine bag mig. jeg vendte mig om det var dougie.
-What are you doing? Spurgte han med et grin.
-I am just making brakefast like i use to at home.
-So in denmark you dance around sexy in your night cloths and make brakefast?
-Well yes I do. But you were not supose to see that or hear it! Sagde jeg med et grin. Jeg synger virkelig ikke specielt godt. Især ikke om morgnen.
-Its true she always does it. Sagde Sidsel der var kommet ind. Jeg sendte hende et par dræber øjne og hun grinede.
-Well I like it. Sagde Dougie glad.
-What's all that noice. Spurgte Danny gabene. Hans hår stod ud til alle sider.
-You just missed out on Emilies little Dancing show! Svarede Dougie.
Han kiggede over på Sidsel som lige pludselig fandt sine tæer meget interesante.
-So you slept allrigt? Spurgte han Sidsel.
-Yep. actully I did. Sagde hun mens hun stadig kiggede på sine fødder. Jeg tror hun følte sig ret flov. Der var lidt pinlig stilhed.
-So brakefast? Spurgte jeg da risteren slog klik.
De sagde alle sammen ja og satte sig hen til bordet...
Så det var del 6..
Ret så lang..
Hvad synes i folkens?