Time to forget. (Af Sidsel og Emilie)

Rigtig godt!.. (: Glæder mig til at læse mere.

stadig godt!, kan slet ikke få nok af den her historie;D så add more soon please...

hehe tak..
Vi er igang med at skrive næste del. Men vi ved ikke lige hvornår den er færdig. Men så hurtigt som muligt..

del 7...


Emilie:



Det var nogle dage siden drengene havde sovet hos Sidsel og jeg, og mig og Dougie havde været sammen stort set hver dag siden, vi havde det så sjovt. Han viste mig lidt mere rundt og ellers gik vi bare og snakkede.

-So who is more in your Band? Spurgte jeg ham mens vi gik og holdt i hånden.

-Well as you know there is Danny and then there is Harry and Tom. They are great. My best friends.

Harry is like grounded and realxed, very funny. And Tom he is like the bossy one and most grown up of us. He’s also the oldest. And also funny too. We are allmost together everyday all day. But they allways bully me about my age. I hate it. But thats why they keep doing it. Sagde han og smilede.

Jeg grinede:

-They sound like fun, I would like to meet them some day.

-Cool. Harry is having a party tomorrow night, would you and Sidsel like to come?

-Yearh. If it's okay with him.

-Of course it is. Smilede han.


Sidsel:

Jeg havde ikke rigtig snakket med Danny siden den aften, han havde sendt nogle sms'er jeg havde svaret på et par af dem, men jeg følte mig simpelthen så flov..
-Gæt hvad? Spurgte Emilie glad da hun kom ind i stuen. Hun var næsten lige kommet hjem fra en af hendes ture med Dougie. De havde stortset været uadskillelige.
-Hvad? Spurgte jeg.
-Dougie har inviteret os til fest ved en af deres venner! Hun så total glad ud og fortalte så lidt om dem. Jeg sagde ikke noget lyttede bare, så kiggede hun på mig:
-Du vil da gerne med ikke?
-Jo.. jo. Selvfølgelig. Sagde jeg. Hun vikede ikke overbevist. Så jeg gav hende et stort smil:
-Det bliver sikkert sjovt. Hun gav mig et kram. Sandheden var en hel anden, jeg havde ikke lyst til at gå til fest, ikke efter hvad der skete til den sidste...
-Hvad har du lyst til at lave? Spurgte hun så.
Jeg trak på skulderene:
-Måske burte jeg finde et job? Vi har snart ikke flere penge. Har du sendt den ansøgning til sygeplejerskeskolen?
-Ja. Jeg får snart svar. Men hey, vi skal nok klare det, vi kan altid bare stille os ud på gaden og synge ikke? Sagde hun og kastede sig ned i sofaen ved siden af mig.
-Det tjener vi nok ikke så mange penge på søde. Sagde jeg med et smil, Emilie er rigtig køn, men synge kan hun altså ikke!
Hun løftede et øjenbryn:
-Hvad skal det betyde?
-Det ved du vidst godt. Grinede jeg. Hun spillede fornærmede, og for at modbevise det begyndte hun at synge.
-Argh! Mine ørere! Mine ører. Få det til at stoppe! Råbte jeg og grinede. Hun begyndte at slå på mig med en af sofapuderne, jeg tog fat i en for at forsvare mig.

Danny:

Me, Tom and Harry were playing the Xbox. Gods gift to mankind! When Doug walked in.
-HI! He yelled.
-HI come on in. Wanna play? I asked still looking at the TV.
-Yep. He said and sat down.
-So.. I invited Emilie and Sidsel to you'r party tomorrow night Harry, Is that okay?
-Sure.
-Hey, two seconds, who is that?. Tom asked me and doug
-Just some girls we met.
-Oh okay.

Emilie:

Jeg var på vej hjem til Dougie for at aflevere den trøje han havde lånt mig igår, jeg kunne egentlig bare tage den med til ham i morgen aften, men jeg havde lyst til at se ham.
Jeg var der næsten da min telefon ringede.
-Hallo? Svarede jeg.
-Is this Emilie Friis? Spurgte en mande stemme i den anden ende. Jeg smilede, han havde brugt min mellemnavn, der var et æ i mit efternavn, det kunne han nok ikke rigtig udtale.
-yes.
-Okay, Hi I'm Mr. Roberts. I call because of your application to the nurse school.
-Oh. Okay. Sagde jeg mit hjerte begyndte at banke lidt hurtigere.
-Well Congratulations, you got in.
-Omg. Thanks! Sagde jeg storsmilende ind i telefonen. Han fortalte mig nogle facts også havde vi sagt farvel.
Jeg var så glad! Jeg begyndte at komme med den kendte Emilie-sejrsdans, men der var en lygtepæl jeg ikke havde set og smadrede foden ind i den og faldt bag over.
-AUUV! Råbte jeg og holdt om min højre fod.
Der kom en løbende hen mod mig.
-Are you okay? Spurgte han. Det var en ung fyr, med blond hår og brune øjne.
-Well yearh I'm great, I just didn't see the lamp post. Smilede jeg og han hjalp mig op.
-I saw that, but why were you dancing around like that. Spurgte han med et lille grin.
-Because I got in to nurse-school. Smilede jeg og gav ham et knus.
Han virkede lidt overvældet.
-Sorry. I'm just really happy!
Han smilede:
-What's your name?
-Emilie. Yours?
-Thomas.
-Well Thanks for the help again, I'll look out next time. Smilede jeg flovt og gik videre. Godt jeg aldrig skal møde ham igen! Det var sku pinligt.
Endelig kom jeg hen til dougies hus, jeg bankede på. Det var Danny der åbnede.
- Hi Emilie, sagde han.
- Hi Danny is Dougie home.
- yes, come on in.
jeg gik inden for, for at se Dougie sidde i sofaen og stene.
- hi Emilie. Smilede han da han så mig
- hi you.
- I just came to give you your shirt back. Jeg smilede.
- Oh thanks.
- I have BIG news. sagde jeg med et kæmpe smil på læben.
- Yeare what?? Sagde han og rejste sig op.
- Well you know I have been talking about this nurse-school right?
- Yes.
- Well I got in, halv råbte jeg af bare glæde.
- Oh thats so good congratulations! sagde han og krammede mig.
- Thanks, but I better get home, Sidsel is at home, and she doesn’t know yet so goodbye Doug.
- Goodbye sweety.
- Hey before you go, sagde Danny og stoppede mig. Do you know why Sidsel isn’t answering? I mean we haven’t talk to much since you know.
Jeg kiggede på ham.
- erm I think she's just embarrassed about it, but she is coming tomorrow so you can talk to her then ok.
- Year ok thanks bye.
- Bye.
Jeg skyndte mig hjem, jeg kunne ikk vendte med at fortælle det til Sidsel.



Sidsel:



Nå hun må da snart være her, min mave er ved at gå græsat vi skulle ud og handle og spise. Jeg satte mig hen i sofaen og kiggede på mobilen, 3 ulæste beskeder og alle fra Danny, jeg besluttede at svare på dem, det var jo heller ikke hans skyld så det skulle jo ikke gå ud over ham.

Efter et stykke tid kom Emilie ind af døren, hun så virkelig, virkelig glad ud. Hvad mon der var sket?
- sidsel, jeg har den største nyhed ever!
- Uuh hvad, hvad, hvad?? Spurgte jeg.
- Jeg kom ind på sygeplejerske skolen!
- Åh er det rigtigt! Sagde jeg og sprang jeg op at sofaen og løb hen til hende for at give hende et kram.
- Ja er det ikk bare for fedt, endelig, endelig.
Vi hoppede rundt og skreg. Jeg var så glad på hendes vegne.
- det skal fejres sagde jeg.
Vi besluttede at tage lidt finere tøj på for en gang skyld og så tage ud på resturant. Vi gik ud på gaden. Vi gik og pjattede og snakkede indtil vi gik forbi en Starbucks, jeg gik hen til døren for der sad en seddel om at de manglede nogle servitricer.

- hej Emilie råbte jeg.
-Kunne du ikke lige se mig servere kaffe til folk grinede jeg.
-Jo klart sagde hun med et smil, hvorfor da?
-De søger servitricer.

- Ej så skal du da helt klart ringe til dem.
- Ja, det tror jeg gør. Gør det i morgen.
Vi gik videre ind til vi kom til en resturante vi syntes så meget god ud.
- table for two? spurgte manden der stod ved indgangen.
- Yes please sagde Emilie.
Vi fulgte med ham og satte os ved et bord ved vinduet. Vi fik menukort og kiggede på hvad vi ville have.
Vi sad og snakkede og pjattede, det var rigtig hyggeligt, da Emilie lige pludselig virkede lidt fjern.
-Hvad er der? Spurgte jeg.
-Ham fyren ved bordet der. Hviskede hun og nikkede diskret til siden.
Jeg kiggede og så en blond fyr.
-Hvad er der med ham?
Hun lænede sig ind over bordet og gemte sig bag menukortet.
-Jeg mødte ham på vej hjem til Dougie, eller han samlede mig op efter jeg havde smadret foden ind i en lygte pæl, fordi jeg dansede en lille sejr dans. Også gav jeg ham et knus fordi jeg var kommet ind på sygeplejerske skolen. Hviskede hun hen over bordet.
Jeg sprudlede af grin.
-Det er ikke sjovt!? Det var sku da pinligt.
-Undskyld, undskyld. grinede jeg:
-Det gad jeg sku godt ha set.



Emilie:

-Jeg skal lige på toilettet inden vi går. Sagde Sidsel da vi var ved at gå.
Ham fyren. Thomas var det vidst han hed havde heldigvis ikke opdaget mig. Jeg vidste ikke om han var gået, jeg kunne ihvertfald ikke lige se ham.
Jeg kiggede rundt mens jeg gik hen mod døren for at vente på Sidsel. Men jeg stødte lige en i en person og vi faldt begge to bag over. Folk kiggede på os.
-Sorry! I'm really Sorry! Begyndte jeg mens jeg samlede min taske op.
-You again!?
Jeg kiggede op og så Thomas kigge på mig. Lort Tænkte jeg
-Aren't you abit Clumsy? Grinede han mens han tog min hånd og trak mig op.
-No. You just caught me on a bad day. Sagde jeg lidt flovt.
Han grinede.
-I thought you said you would look out?
-Yearh. But for Lamp posts, not for guys.. Jeg så Sidsel komme ud fra toilettet.
-Well. This have been embarrasing. Sagde jeg:
-Bye then. And Sorry.
-Yearh. Bye. And who knows maybe we're gonna bump in again. sagde han og sendte mig et stort smil.
Jeg trak på skulderene og smilede og gik ud.
-Var det ikke ham du ikke ville møde? Spurgte Sidsel.
-Jo. Men jeg gik direkte ind i ham så han faldt bag over.. Sagde jeg og klaskede en hånd i panden.
Sidsel grinede.
-Det er skæbnens ironi. Sagde hun og spillede klog.
-Hvis det er det, så har skæbnen fandeme dårlig humor!..
------------------------------------------------------------------------
Det var så del 7...

Hvad synes i kommentare? Ærlig XD
Det er ret langt.. hehe

arhh hvor er det godt.. mere snart :p

Wee, Glæder mig til at høre om hvordan det går til festen?!

Del 8..

Sidsel:


- Hov Emilie vi fik jo slet ikke handlet i dag? Sagde jeg
- Næ det gjorde vi ikke, tror du der er nogle butikker der har åbne nu? Vi bliver jo nød til at finde en, for vi har jo intet, grinede hun.
- Tja det kan være de har sådan nogle døgn nogen, det må de da have, må de ikke?
- Jo det vil jeg da tro.
Vi gik lidt videre ind til Emilie fik øje på noget.
- se en 7-elleven sagde hun ivrigt og pegede der over.
- Uh endelig noget vi ved hvad er, sagde jeg.
Vi gik der over og ind i butikken. Vi gik lidt rundt i butikken og tog de mest nødvendige ting, det var jo ikke ligefrem det store udvalg de havde så vi måtte nok af sted igen i morgen.
Vi gik op til disken og lagde tingene.
- or se Emilie de har Ben&Jerry is, skal vi ikke have sådan nogle bøtter? Spurgte jeg som en eller anden lille 5 årig.
- Or jo man, de smager så godt, ej hvor er de små, grinede Emilie
Jeg skyndte mig straks over og tog et par stykker. Da jeg kom op med dem, stod drengen bag disken bare og kiggede spørgende, jeg satte isene på disken
- here you go, smilte jeg.
Han grinede og kiggede over på os
Vi fik samlet tingene I en pose og gik så ellers bare hjem.
Da vi kom hjem satte vi tingene på plads.
- skal vi ikke hygge os nu? Spurgte Emilie, sådan med is og alt det?
- Jo god ide sagde jeg, tror bare lige jeg smutter op og tager nattøj på og make uppen af.
- Ja god ide tror lige jeg gør det samme.
Vi smuttede ind i hver vores værelse og fik taget nattøj på og alt det vi nu skulle.
Vi gik ind i stuen og fik isen frem og satte os i sofaen.

-Hvilken film? Spurgte jeg.

-Øhh. Har vi lyst til tudefilm, sjov eller pladderromantisk? grinede hun.

-Tudefilm! Det blev If only. Den er virkelig også bare den bedste tudefilm ever!



Emilie:



Jeg åbnede øjnene langsomt. Fuck jeg lå ikke specielt godt, helt krøllet sammen og med Sidsels røv som pude. Jeg satte mig langsomt op og strak ud. men da jeg satte foden i gulvet trådte jeg i noget ulækkert stads.

-EEWW! Halvråbte jeg og hoppede rundt.

-Hvad er der? Spurgte Sidsel og åbnede øjnene.

-Jeg trådte i noget klamt!

Hun grinede og samlede en bøtte is op fra gulvet

-Det er bare is. Jeg kiggede ned. Pis, nu skulle vi til at gøre rent, der var en lille brun sø af chokolade is og et fodspor som jeg havde lavet. Lige der ringede min mobil. Jeg hoppede på et ben over og tog den.

-Hallo?

-Hey you, It's Doug.

-Oh hi. Smilede jeg. jeg hoppede over og satte mig i sofaen.

-what are you doing?

-cleaning my foot. I stepped in Ice cream.

-Nice. I hate when that happends! Grinede han:

-Oh well I just wanted to ask if you guys wanted a ride to the party tonight?

-Yeah. Thanks thats really sweet of you.

-That's me sweet!. I'll be there 9.30.

-allright, thanks Doug. Sagde jeg og lagde på.



Klokken var kvart over 9 og vi var stortset færdige. Sidsel så mega godt ud! Hun havde en kort grøn ballon kjole på, mega fed til hendes næsten sorte hår, der hang løst.



Sidsel:



Jeg gav Emilies hår et lille pift, hun har kort lyst hår, det er så fedt til hende, og med lidt voks kan det komme til at sidde helt perfekt. Hun havde høltaljede jeans på og en oversize farverig bluse på, det klædte hende så godt.

Det ringede på døren. Det var nok Dougie, jeg mærkede sommerfuglene i maven komme snigende. Emilie løb over til døren og åbnede.

-Wauw.. Sagde Dougie og grinede da han gav Emilie elevator blikket.

-Well Thank you. Smilede hun.

-You girls look really good! Sagde han og kiggede på os. Jeg rødmede og smilede. Jeg smilede for mig selv, han kunne næsten ikke holde øjnene fra Emilie.

Festen var godt i gang. Høj musik, og nogen var allerede pænt fulde selvom den kun var ti. Jeg stod og drak en øl og kiggede lidt på menneskerne og det hele.



Tom:



I walked into the kitchen to get some more beer when I saw the girl from the day before! Was she like a stocker or some crazy fan?

I walked over to here.

-Hi again. I said and Smiled.

She was very surprised to see me.

-Tell me one thing, are you like following me or something? I asked her.

-You know what, I was just about to ask you the same question. She smiled. Didn't she know who I was? Apperently not.

-You want a beer? I asked her. She looked kinda fit!

-Sure why not. She smiled.

We stood and talked alittle. She was very funny.

-There you are. Dougie said and placed his arm around the girls waist. I couldn't remember her name. Did he know her?

-Oh. And I see you met Tom.

-Yearh. We bumped in. She smiled and looked at me with an weird expression.

-How do you two know each other? I asked rather confused.

-This is Emilie, You know. One of the girls me and Danny met.

-Oooh. I said. Oh fuck, I thought Dougs girlfriend is cute! And the bad way cute.

-Well I gotta pee. Dougie grinned and left. Charming as allways!

When he was gone she graped my arm:

-Why did you tell me your name was Thomas!

-Because it is!

-Why does he call you Tom then?

-Everyone calls me tom? Why didn't you tell me you knew Dougie?

-Because I didn't know that you knew him! She said and then she smiled:

-This is just gettng abit confusing isn't it?

-Alot!. I laught...



Sidsel:



Jeg var gået ud i køkkenet og stod og snakkede med Emilie, Dougie og Tom? Ja Tom var det han hed. Jeg smilede det var ham fra dagen før.

Vi stod alle og snakkede lidt, og så kom Danny over til os.

- hi. sagde han ud til alle.

- Hi sidsel. hviskede han, ind i mit øre.

- Hi Danny. Jeg smillede.

Vi stod og snakkede lidt. Emilie og Dougie var allerede gået ud på dansegulvet.

- so you wanna dance or something? Spurgte Danny.

Jeg kiggede der ud:
- Erm yes, but I should warn you, I am not a good dancer.
Han grinede:
- Well that makes us two.
Jeg grinede, han tog min hånd og vi gik ud på gulvet. Efter at have danser, drukket og snakket i lang tid, skiftede det over til en stille sang. Han kiggede spørgende på mig.
- sure why not. Svarede jeg og han smilede.
Vi begyndte at danse og jeg kunne mærke han rykkede tættere og tættere på mig, mærkeligt nok syntes jeg ikke det var ubehageligt, så jeg lod ham gøre det. Jeg lagde mit hoved på hans skulder. Jeg kunne lige akkurat nå. Vi dansede tæt i et stykke tid. Jeg kunne mærke han kiggede ned på mig. Jeg kiggede op, og jeg have ret han kiggede ned op mig. Han holdt fast i mit blik, jeg kunne ikke lade være med at kigge ned igen. Før jeg vidste af det lænede han sig ned og kyssede mig.
Hvad skete der med mig? jeg stoppede ham ikke, jeg lod ham bare gøre det, og det var ikke fordi jeg syntes det var ubehageligt, jeg nød det faktisk. Var jeg begyndte at falde for ham? Er jeg begyndt på det jeg aldrig troede ville være muligt igen?
Vi stod og kyssede og jeg kunne mærke hans hånd glide op af min arm. Han nåede til skulderen, åh nej arret, han ville ikke kunne ungå at mærke det, jeg fik en klump i halsen da Jeg mærkede hånden køre hen over det. han stoppede. Jeg kiggede på ham.
- what is that? Spurgte han.
- Oh it’s just a scar.
- How did you get it, it’s so big?
- I.. I just.. I. jeg gik fuldstændig i panik, jeg anede slet ikke hvad jeg skulle sige. Og lige nu og her kunne jeg slet ikke komme på nogen løgne og jeg ville ikke sige ham sandheden. Jeg kiggede op på ham.
- I.. I don't remember..
- oh. Okay., sagde han og kiggede på mig. Han krammede mig.´Han vidste jeg løj.
- Do you wanna get some fresh air? Spurgte han.
- Sure. Smilede jeg usikkert og vi gik uden for.
Jeg tog en dyb indånding, det var lidt halv køligt. Danny tog min hånd.
-I gotta say, you look very good in that dress. Smilede han til mig.
Jeg rødmede lidt og smilede:
-Thanks.
Han lagde armen om mig og kyssede mig igen. Jeg prøvede at nyde det som indenfor, men jeg kunne ikke, selvom jeg gerne ville, så kunne jeg ikke.
Jeg skubbede ham væk uden at kigge på ham, jeg kunne ikke få mig selv til at møde hans blik.
-I'm Sorry. Hviskede jeg, det var det eneste jeg kunne få mig selv til at sige. Jeg gik hurtigt forbi ham og ind til festen igen. hvad var klokken? 1. Jeg ville gerne hjem nu. Jeg gik med hurtige skridt og kiggede efter Emilie. Hun stod og var ved at æde Dougies ansigt. Det kom pludselig til at minde om den aften. Jeg rystede tankerne af mig.
-Emilie? Sagde jeg og prikkede hende på skulderen. Hun brød løs fra Dougie og kiggede på mig.
-Er du okay? Spurgte hun lidt bekymrert.
Jeg rystede på hovedet: Ka vi ikke tage hjem nu?
-Jo selvfølgelig. Skyndte hun sig at sige:
-Så gå ud i gangen og vendt. Så ringer jeg efter en taxa.
Jeg gjorde som hun sagde, satte mig på stolen der var i det ene hjørne og ventede.
Emilie:
Årh fuck! Hvad var der sket. Jeg sendte Dougie et undskyldene blik og gik ud i køkkenet for at ringe. Da jeg havde lagt på vendte jeg mig om og var lige ved at gå direkte ind i Dougie.
-What's going on? Spurgte han forvirret.

-I gotta go, the cap is here any minute and Sidsel is waiting. I'm really Sorry. I'll call you later handsome. Sagde jeg og kyssede ham hurtigt og gik inden han kunne nå et sige noget.

Jeg skyndte mig ud i gangen og fandt Sidsel siddende i en stol.

Vi sad lidt i stilhed og så lød der en dytten ude foran. Jeg gav hendes arm et klem og smilede stille.



Danny:



Oh fuck! What did I do wrong? I felt like a jerk. I was still outside, I kicked to an empthy beercan on the sidewalk. Should I talk to her? Or should I just leave her alone?

You messed it up you stupid arse! I told my self angrily.

I went inside. I was not ecsactly in a party mood anymore, so I could just as well go home.

I graped my jacket when Tom walked into the hall.

-You're going? He asked surprised.

-Yep. Not really in a partymood anymore. You're goig too?

-Yep. Harry walked in and looked at us.

-Are you going already?

-Yearh. But, it was a graet party mate. Tom said.

-Sissys he mumbled as he walked back inside. Tom smiled and we began to walk slowly down the street.

-So you met Sidsel and Emilie? I asked.

-Yep. I actully met them yesterday, just didn't know they were them. He sighted.

-Oh.

-So Danny, why are you leaving already.You're always the last to leave? He asked looking at me. He can totally read me!

-I screwed it up, Tom. I really like Sidsel, and the fact that she don't know who I am and she's not all over me. But there's something wrong she keeps pushing me away?

Tom looked thoughtfull for alittle while.

-I think you should give her some space, and wait for her to come to you?

That's one of the things i really love about Tom, he's so good to talk to. He always have an answer, and he knows when to joke and when to be serious. Dougie doesn't know that.

-Maybe you're right. I sighted:

-But what if she doesn't come to me?

-Then make contact, just dont presure her.

-Mate you're the best. I said smiling.

-I know. He grinned and then turned serious.

-What? I asked him

-I'm atracted to Emilie! He spit out and looked guilty.

I smiled.

-You just met her mate?

-Dougie is gonna kill me! I met her yesterday, we kept bumping in. And tonight, we just talked so good. I know it's just a crush.

-Yep. You're officialy dead mate! I said And grinned:

-Take it easy. I mean. I was atracted to Harrys girlfriend when I first met her. It'll go over. I said and stopped outside my house.

-Well See you tomorrow Tom.

-Yearh. Bye.



Emilie:



-Undskyld jeg ødelagde din aften. Mumlede sidsel og så skyldig ud. Vi lå på hendes seng.

Jeg kunne ikke lade være med at smile:

-Du ødelagde ikke min aften! Helt ærligt. Jeg fik snavet løs med Dougie og danset og grint en masse.

Så smilede hun.

-Men må jeg spørge hvad der skete? Hendes smil forsvandt.

-Jeg ved det ikke? Mig og Danny kyssede. Også ja i starten føltes det rigtigt, men han rørte ved mit ar og så.. Ja. Jeg ødelægger det hele, hvorfor vil han over hovedet være sammen med en som mig? Jeg skubber ham jo hele tiden væk. Jeg er så forvirret! Jeg strøg noget hår væk fra hendes ansigt.

-Fordi du er sød, smuk og sjov, bare tag det roligt, sidsel. Sig det til ham som det er, at du er forvirret og det skal gå langsomt. Du sagde selv det føltes rigtigt i starten, det er jo et godt tegn. Hvis du fortæller ham det og han stadig bliver hængende så er han en keeper! Sagde jeg med et smil og prikkede hende på næsen.

-Du ved altid hvordan du får mig til at få det bedre. Sagde hun og smilede.

-Ja. jeg må ha' en særlig evne. Grinede jeg.

-Jeg mener det, du kommer til at blive den bedste sygeplejerske.

Jeg smilede og kyssede hende på kinden.

-Godnat søde. Sagde jeg og gik ud af værelset.



Jeg gik ind på mit værelse og tastede Dougies nummer.

-Hi hon. Svarede han.

-Hey you. Sorry I left so suddenly.

-It's okay. Just kinda miss you.

-I miss you too. Grinede jeg ned i røret.

-So I'll see you tomorrow?

-Yep.

-Great. Svarede han.

-Goodnight. Sagde jeg.

-Nightynight! Sleep well babe. Sagde han og lagde på.





Sidsel:



Jeg lå og kiggede op i loftet et stykke tid, lå og tænkte på om jeg skulle skrive til Danny. Han måtte da godt nok være forvirret over at jeg bare var gået sådan lige pludselig. Men jeg kunne ikke, jeg orkede simpelthen ikke at skrive til ham nu.

Jeg lagde mig om på siden og prøvede at falde i søvn, men jeg kunne ikke. Efter et stykke tid kom der en sms på mobilen.


Hi Sidsel
I think we need to talk….

Xx Danny.

Så.. Hvad synes i?

Det er retti godt.. Glæder mig til næste del

Du er godt nok god til at skrive det er bare helt vildt godt!! Glæder mig til næste..

Hehe.. tak..
Men det er både mig og Sidsel der har skrevet. Vi skriver begge to lidt på hver del.
Men glad for i synes det er godt.. ;b

Del 9 a...

Sidsel:

åh nej, jeg tror vi har brug for at snakke beskeden, den tegner aldrig godt. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle svare så det blev bare til et: oh ok.
Næste morgen vågnede jeg rimelig tidligt, jeg havde slet ikke kunne sove, jeg havde ligget og tænkt på det der skete dagen inden, hele aften.
Jeg gik nedenunder for at lave noget morgenmad. Det var så tidligt at jeg vidste Emilie hvert fald ikke var vågen, og hun vågnede nok heller ikke foreløbig. Jeg kom også til at tænke på jeg nok også måtte gå ned i den der cafe, for at søge arbejde i dag. Emilie ville sikkert heller ikke være hjemme det meste af dagen alligevel, hun skulle sikkert være sammen med Dougie. Det var rart hun havde det godt. Jeg ville da heller ikke kunne klare det hvis hun også havde det dårligt. Så ville hele verden jo nærmest gå under. Klokken var 11 lige pludselig og Emilie var stadig ikke stået op så jeg skrev en lille seddel om at jeg var gået ned til Starbucks cafeen for at søge arbejde. Da jeg kom der ned var der ikke så mange mennesker. Jeg gik hen til disken og spurgte efter en jeg kunne snakke med om et job. Lidt efter kom der en dame. Hun sagde at det da ville være dejligt, og hun havde egentlig bare brug for en to gange om ugen, så det var jo ikke så slemt. Jeg gik ud med et smil på læben og vi aftalte jeg bare skulle komme tirsdag næste uge
Da jeg kom hjem var Emilie vågnet hun sad henne i sofaen og spiste lidt morgenmad.
- godmorgen sagde jeg.
- Godmorgen Sidsel sagde hun. Nå, fik du så jobbet?
- Ja det gjorde jeg da, sagde jeg med et smil:
- Men jeg skal kun være der to gange om ugen så det er jo fint nok.
- Ej hvor godt. Hvornår skal du så starte?
- Tirsdag næste uge. sagde jeg mens jeg var ved at hælde noget vand op i en kop til en kop the.
- Jeg fik en besked fra Danny i går. sagde jeg.
- Uh hvad stod der, hvad stod der? Sagde hun ivrigt med munden fuld af cornflakes.
- Tja du behøves der hvert fald ikke at lyde så begejstret, sagde jeg.
- Nå, hvorfor dog ikke det? Hvad stod der?
- Der stod at vi nok skulle snakke. At skulle snakke det har jo aldrig været noget godt. Sagde jeg.
- Næ, men hvem ved, måske er det. sagde hun med et smil
- Tja nu må vi jo se. Skal du så være sammen med Dougie i dag? Spurgte jeg.
- Ja, han kommer her, så hvis dig og Danny skal snakke så går du vel bare der over gør du ikke
- Jo det havde jeg tænkt mig. Hvad tid kommer han? Spurgte jeg
- Erm det ved jeg ikke, nok ved 2 tiden eller noget.
- Okay.

Jeg satte mig hen ved siden af hende med min kop the og der sad vi så eller bare at så tv og snakkede.
Det ringede på døren. Jeg gik ud for at åbne. Og der stod Danny. Han smilede stille da han så mig:
-Hi.
-Hi. Svarede jeg og gengældte hans smil nervøst.
-Well you know why I'm here.
-Yearh. Sagde jeg.
-Hvem er det? Sagde Emilie og kom til syne:
-Årh. Sagde hun da hun så Danny: Jeg går bare i bad. HUn vidste hun hellere måtte lade os være alene selvom hun så utrolig skuffet ud over ikke at vide hvad der ville ske.
-Let's go into the garden. Sagde jeg og lukkede døren bag mig. Han nikkede og fuglte efter. Jeg lænede mig op ad væggen og ventede på han skulle sige noget.
-Sidsel, I really like you. And I wanna get to know you, but I can't when you keep pushing me away. I know it's proberbly something about what happend back home, but I just want you to know that I'm here if you wanna talk.
-I can't talk to you about it, I'm sorry. Sagde jeg og kiggede væk.
Han gik hen og tog ligeså stille fat om min hage og løftede mit hovede:
-Hey. Don't be Sorry. I wish you could, but that's just how it is.
-Danny I just don't see why you wanna be with me, I'm confused. And it's.. It's just very complicated! Sagde jeg frustreret
-Because you're diffrent!. I know it's complicated. I'm here to say that I'm gonna give you space, Time.
-Space, Time?
-Yearh. Time. Time to think, come when you're ready. So for know, just friends, right? Sagde han og smilede.
Jeg nikkede.
-Right. Så gav han mig et knus. Det føltes så rigtigt da han holdt om mig, jeg følte mig i sikkerhed med hans arme rundt om mig.

-Hvad sagde han? Spurgte Emilie meget nysgerrigt, hun stod i håndklæde, jeg kom til at smile, jeg havde lidt på fornemmelsen hun havde kigget med gennem et vindue.
-At han ville give mig tid til at tænke.
-Uuuh.. Se så var det da ikke så slemt, vel.
-Nej. Sagde jeg tankefudlt og gik ind for at ordne lidt i køkkenet.
Det ringede på.
-Fuck! Er han her allerede! Sagde Emilie stresset.
Det her skulle jeg ikke gå glip af, så jeg gik med ud i gangen.
Hun åbnede døren.
-Hi Doug. Smilede hun.
Han lignede en der havde vundet i lotteriet da han så Emilie stå viklet ind i et håndklæde.
-Hi. Sagde han og smilede kæmpestort.jeg kunne ikke lade være med at grine.
-Well as you can see, I'm not ready yet. Smilede hun:
-So come on in, I'll be down in 2 seconds. Sagde hun og skyndte sig ovenpå.
-Hi Sidsel. Sagde han og smilede venligt.
-Hi. Want something while you're waiting? Spurgte jeg.
Han rystede på hovedet:
-No thanks. Han kiggede på mig og gik så lidt tættere på:
-But can you tell me what does Emilie Love? I got some plans for tomorrow night?. Hviskede han smilende.
-Oh.. Italian. well Actully pretty much everything. Grinede jeg.
-Okay, thanks, great. Smilede han.

Emilie:

-Jeg går en tur. Sagde Sidsel. Da jeg kom ned igen.
-Åh. Okay. Smilede jeg.

Jeg satte mig hen ved siden af Dougie i sofaen, og kyssede ham. Oh God, han kysser bare SÅ godt!
-You haven't got any plans for tomorrow night, do you? Spurgte han med et hentydende smil.
-I dont think so?
-Think again, you are going on a date with me!
-Uh. That sound's like fun. Where are we going? Spurgte jeg nysgerrigt.
-Yearh. That's the question isn't it? Smilede han og prikkede mig på næsen.
-Oh. Come on! Tell me!?
-Never.
-Just wait, I'm gonna get it out of you. Sagde jeg og smilede lumsk.
-Oh, yeah!? You can just as well give up.
-I'm not really the quiting type.
-Well what are you gonna do?
-This! Grinede jeg og tog en pude og begyndte at slå ham.
-Oh. Stop it! Råbte han grinende.
-Not until you tell me! Han begyndte at kilde mig. Jeg skreg af grin og sparkede ud til alle sider.
-Stooop it! Grinede jeg.
-Are you gonna give up then? Sagde han og holdt mig fast.
-Yearh, yeah I give up. Sagde jeg.
-Good. Smilede han og lænede sig ind og kyssede mig. Vi snavede løs og trillede ned af sofaen.
-Autch! Grinede Dougie.
-Well, I'm not that heavy. Sagde jeg og lænede mig ind for at kysse ham igen.
-Hej, jeg glemte lige min nø.. Råbte Sidsel, men stoppede da hun så mig og Dougie. Jeg skyndte mig at rejse mig op, men kunne ikke lade være med at grine. Sidsel var blevet helt rød i hovedet. Og hun kunne heller ikke selv lade være med at grine.
-Jeg går igen. Sagde hun og forsvandt hurtigt igen.

Sidsel:

Jeg begyndte at gå ned ad gaden, jeg havde brug for at tænke.
Tid? Han ville give mig tid? Hvad hvis jeg aldrig blev klar? Jeg kunne helt vildt godt lide Danny, men jeg kendte ham jo ikke rigtigt.
Jeg kom til an park og satte mig på en bænk. Hvad skulle jeg gøre? Jeg kiggede op og så en ung pige og fyr snave hovederne af hinanden, jeg kom til at smile flovt ved tanken om Emilie og Dougie. De satte sig på en bænk over for og blev ved og ved og ved! Okay tag lige en pause og træk vejret!
Da jeg ikke gad og se på dem mere begyndte jeg at gå igen, på vej ud af parken så jeg et ungt par holde i hånden.
Jeg gik ind i London og kiggede på butikker. Jeg blev sulten og fandt mig en cafe', lige da jeg trådte ind ad døren så jeg en mand sidde og fodre sin kæreste. Hvorfor er der par over det hele? Jeg var ved at blive vanvittig. Jeg fandt mig et bord langt væk fra dem. Ved siden af et ældre ægtepar, der ville nok ikke være så meget snaveri fra deres side. Jeg satte mig ned og begyndte at spise. Jeg kiggede over på Den gamle mand som lige havde taget sin kones hånd og smilede forelsket til hende, og lænede sig ind for at kysse hende. Jeg lagde min sandwich fra mig. Come on!
Hvad har verden gang i? Men alligevel kunne jeg heller ikke lade være med at kigge på dem og tænke, det er det jeg gerne vil have en dag. Jeg vil være den gamle dame, og have en mand der elsker mig selv om jeg er rynket, og gråhåret og han har været sammen med mig i 50 år!

Emilie.

Jeg var på vej over til Dougie og kunne ikke vendte på daten senere!

Jeg ringede på døren. Og smilede stort da han åbnede. Han lænede sig ind og kyssede mig blidt.
-Hi handsome! Grinede jeg.
-Hi stranger, come on in.
Jeg blev overfaldet af en hund da jeg trådte indenfor.
-No flea. Sagde Dougie da den begyndte at slikke mig i hovedet.
Jeg grinede.
-Hi Flea! Sagde jeg og aede den.
-Oh it's so cute!
Han grinede.
-Yearh, she's the best.
-So you still wont tell me were we're going?
-No, then it wouldn't be a surprise.
-Okay then. Smilede jeg.
Han viste mig rundt i huset. Det var ret fedt!
Vi satte os i sofaen, snakkede grinede og så lidt tv.
-Where's the bathroom? Spurgte jeg.
-Oh. Right there. Sagde han og pegede på en dør.
Da jeg kom ud igen lidt efter stod Tom i gangen. Han så underlig ud da han fik øje på mig.
-Oh. I didn't know you had company. I'm just gonna go again. Hi. Sagde han og forsvandt hurtigt.
Jeg kiggede underligt på Dougie som trak på skulderen...

B-delen er snart klar. (:
Men kommentare?

Det var rigtig godt!. glæder mig til mere!

Rigtig godt!!!! og i altså begge 2vildt gode til at skrive ( kom til at sige 'du' sidste gang)
Glæder mig til B-delen!!

dejligt at høre i kan lide den (:

Del 9 b...

Klokken blev lidt over 7. og noget dyttede udenfor. Dougie kiggede på mig med et lumsk smil.
-The surprise is here. Dont look. Sagde han og lagde hænderne for mine øjne og førte mig ud af døren.
-Can I look now? Han fjernede sine hænder som svar.
Jeg kom til at måbe. Der stod en rød dobbeltdækker bus som var åben på øverste etage.
-Dougie you didn't! Grinede jeg og gik hen og gav ham et knus.
-You just said you all ways wanted to try one of them. Han tog min hånd og fuglte mig ovenpå.
der var ikke passager sæder som der plejede. Der var lyskæder rundt i kanten, og i midten stod et bord dækket fint op. Der var en 'sofa' agtig ting nede bagerst. jeg kom til at grine.
Dougie kiggede på mig. Han var da sindssyg at leje sådan en!
-Welcome to your very own guided tour og London, tonights guid is me, Mr. Poynter. Sagde han med guidstemme og smilede.
Jeg kunne ikke lade være med at grine, jeg gik over og kyssede ham.
-So where are we going? Spurgte jeg med det største smil.
-All over London. London by night. Han tog min hånd og vi satte os hen i sofaen.
Bussen begyndte at kører og vi sad og snakkede.
-So you're hungry? Spurgte han.
Jeg nikkede. Han trak stolen ud for mig og spillede rigtig gentleman.

Da vi havde spist, satte han noget musik på. Og satte sig hen i sofaen ved siden af mig, jeg krøllede mig sammen i hans arme.
-You're cold? Spurgte han.
-No I'm great. Smilede jeg og kyssede ham.
-Good.
-Wauw. London is beautyfull, with all the lights and stuff. Sagde jeg og kiggede ud på Tower bridge.
-Mmm. It's nice. Sagde han ind i mit hår.
Der kom et stille nummer.
-You care for a dance. Spurgte Dougie og rejste sig op.
Jeg grinede.
-Sure. Just didn't thought you were much of a dancer.
-Well I'm not. But no one sees us uphere, and if they do, then we just drive by and never see them again!
Jeg lagde hænderne om nakken på ham og lagde mit hovede på hans skulder. Jeg var nærmest kun 1 cm mindre end ham.
Han kiggede mig i øjnene og lænede sig ind for at kysse mig. Hvor var han sød! Tænk at han kunne huske jeg havde sagt at jeg gerne ville kører i sådan en bus, og at så havde lejet en!

Jeg lå med hovedet i hans skød og kiggede op på stjernerne, det var ved at være ret koldt.
-The tour is allmost over now. Sagde han og lagde sin jakke over mig.
-To bad. Smilede jeg: Whats the time?
-It's allmost 12. Sagde han.
-Wauw. All ready.

Bussen stoppede. Jeg satte mig op og så vi var foran mig og Sidsels hus.
Han fuglte mig ned.
-So you had fun tonight? Spurgte han.
-Yearh! This was the best, weirdest first date ever. Grinede jeg og kyssede ham.
-Thanks Doug, this was just amazing. I'll see you later. Sagde jeg da jeg endelig brød løs fra hans kys.
Jeg fløj på en sky, hvor sød kunne man være!


Sidsel:

Ja Emilie ville jo nok ikke komme hjem før langt ud på natten, så jeg gik lidt rundt i huset og spekulerede over hvad jeg skulle tage mig til.
Efter en halvtimes tid med tv kigning. Blev jeg lidt nervøs klokken var lidt i 8. og jeg brød mig ikke så meget om at være alene hjemme.
Jeg sad og overvejede om jeg skulle ringe til Danny og spørge om jeg måtte komme der hen eller om det ville være for akavet. Efter et stykke tid ringede jeg til ham.
-hi Danny. Sagde jeg ned i røret.
- hi Sidsel
– what up? Spurgte han
– oh not much I was just wondering if I could come over? You se Emilie isn't home and here is a bit boring.
– year sure that would be fun, should I come and get you or what?
– no, no you don’t have to I can walk it’s fine.
– ok se you in a bit
– jep bye.

Danny:

It was great that Sidsel would come, it would give us a chance to talk. I sat down on the sofa, 10-15 minutes later the doorbell rang. I went up to get the door, it was Sidsel.
- Hi, I said
- hi
we sat us in the sofa, there was abit awkward silence.
- so you want something to drink. I asked braking the silence.
- Sure water would be fine for me. Thanks
- Ok water it is. I’ll be right back.
I went to the kitchen to get the water, when Sidsel came in and sat on the table.
- so what have you been doing today? She asked with a smile.
- not much, just been here, hanging out with Harry
- Who's Harry? She asked.
- One of my mates. Didn’t you meet him at the party?
- No I don't think so. Is he in your band? She asked
I was surprised. I hadn't told her I was in a band, had I?
-Oh Emilie told me about your band. Sha said smiling. Like she had read my mind.
-Oh. Okay.
-so what does he play? She asked.
- He play the drums and he is really good at it. I grinned.
- So do you play anything? I asked her
- I play the piano.
- Oh really are you good?
She grinned.
- I don’t know, maybe a bit yes.
She smiled. I gave her, her water and sat down beside her.
- so do you play anything else than the guitar? She asked.
I looked surprised again.
-We saw you guys on mtv a little while ago. She explained with a grin.
- Oh yes I play harmonica.
- Really? She said.
- Yes I do.
She smiled.
- cool
I laught.
- so do you want go in to the living room, or just sit here?
- sure. We walked in an sat down.
- so what should we do. she said
- I don’t know, wanna play the x box?
- Sure but.. I’m not so good at it, I only played it like two times or something like that.
- Oh well it’s not that hard, you just have to do it like this.
I showed her how to do it, and after I wile, she got pretty good at it.
I thought it might would be awkward, with us being 'friends' when I really liked her, but it wasn't at all!

Sidsel:

Det var virkelig skægt det her, og jeg var ved at blive rimelig god til det. Det gik da meget godt i hvert fald. Efter et godt stykke tid var klokken ved at blive lidt i 12. vi havde det så hyggeligt at jeg ikke gad hjem. Emilie var jo nok ikke hjemme alligevel.
Efter at Danny havde vundet for den 20 gang hvis ikke det var mere, gad vi ikke mere vi lagde det til side. Og Danny tændte for tvet. Jeg rykkede hen til ham. Jeg var rimelig træt og jeg var da vidst ikke den eneste. Efter en halv times tid døsede jeg lidt hen. Mit hoved faldt ned på hans skulder. Og jeg faldt i søvn.
-Sidsel? Sidsel? Nogen ruskede i mig.
Jeg åbnede øjnene og så på Danny.
-How long have i slept? Spurgte jeg.
-Half an hour or something. You want me to drive you home? Spurgte han.
Jeg rystede på hovedet, og kiggede ham i øjnene, jeg havde ikke lagt mærke til hvor blå de var. De var rare, varme, behagelige at kigge i.
Jeg lænede mig ind og kyssede ham, han kyssede mig tilbage og det føltes fantastisk! Han trak sig væk og kiggede på mig.
-Sidsel what are you doing?...

Arhhhhhhhhhhhhhhhh, mere nuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuu.., Det er så godt

uhhh.. Det er skide godt!

sindsygt godt! glæder mig helt vildt til det næste!!

her kommer del 10
håber i kan lide..
i må meget gerne vige en kommentar (:
____________________________________________

Del 10

3 måneder senere.

Emilie:

Jeg sad ved vinduet, og rettede en rapport jeg skulle aflevere i morgen. Det gik godt med studierne, og om noget tid skulle vi i 'praktik', prøve hvordan det er, jeg kunne ikke vente!
Dougie vendte sig i sengen, jeg drejede rundt på stolen og kiggede på ham, jeg kom til at smile, han var simpelthen SÅ sød når han sov!
Hans halvlange hår der strittede ud til alle sider. Jeg havde mest af alt lyst til bare at kravle ned under dynen til ham, men jeg skulle være færdig! Jeg hørte en bildør smække og kiggede ud af vinduet og så Danny. Sidsel kom løbene ud af døren og hoppede i armene på ham og kyssede ham, jeg smilede igen. Sidsel var så glad nu. Det var noget tid siden hun havde haft mareridt men de var der stadig ind i mellem.
-What are you smiling about? Spurgte Dougie med en træt stemme.
Jeg vendte mig om.

-Oh nothing. grinede jeg.
-What are you doing up? Spurgte han med et hentydende smil.
-I need to finish this report for tomorrow.
-You can do that later, get your cute little arse down here! Grinede han og satte sig op så han kunne nå mig, han tog fat i min arm og trak mig ned ved siden af ham.
-Allright then grinede jeg og lænede mig ind for at kysse ham.

Sidsel

Mig og Danny skulle ind til centrum i dag, men han ville ikke sige præcist hvor. Emilie og Dougie skulle vist bare være her hjemme. Emilie har så travlt med en rapport hun skal aflevere så der bliver nok ikke tid til så meget andet nu når Dougie også er i huset.
Jeg sad inde i stuen og pludselig hørte jeg en dør smække jeg kiggede ud af vinduet og så Danny. Jeg løb ud til ham og sprang i armene på ham. Det havde gået rigtig godt de sidste par måneder og jeg håbede bare på at der ikke var noget der kunne ødelægge det nu. Vi gik inden for.

-did you have breakfast? Spurte jeg
-no you?
-No, me neither?

Jeg gik over I køkkenet, og åbnede et par skabe men der var ikke rigtig noget. Jeg gik videre til de næste selv om jeg godt vidste der ikke ville være noget. Jeg kiggede over på Danny og smilede skævt.

-Emilie! Råbte jeg.
-Jaa
-Har vi noget morgenmad?
-Kig i skabene råbte hun tilbage.
-Jeg smillede. Det har jeg allerede gjort.
-Hvad med i brødkurven?
-Den er tom.

Hun kom løbene ned, og kiggede alle skabene igennem, som om jeg ikke selv kunne se der ikke var noget.

-når så har vi ikke noget tilbage, nu når jeg tænker over det tømte jeg vist også cornflakes pakken i går grinede hun.
-Ej Emilie Smilede jeg. Skal jeg så tage nogen varer med hjem?
-Ja det ville nok være en god ide.
Hun hev en sedl ned fra køleskabet og skrev et par flere ting på.
-her, vi skal bare have de ting som der står der.
-Ok sagde jeg.

Jeg kiggede over på Danny som allerede havde sat sig på en stol og opgivet. Det var jo ikke ligefrem første gang vi havde stået og snakket på dansk foran dem.

- so Danny, we don’t have any food.
- Oh, it’s ok we just get something on the way.
- Ok I just have to get my jacket.

Jeg gik ud I gangen tog min jakke og min taske. Jeg kiggede i pungen. Der var vist ikke nok penge vis jeg også skulle handle ind. Jeg gik ind i stuen og fandt en krukke frem, hvor vi havde lagt nogle penge i. Jeg tog nogen og puttede dem i pungen.

-i’m ready now smillede jeg.
-Ok let’s go.
-Where are we going? Spurgte jeg da vi havde spist og gået lidt rundt.
-Wait and see. Smilede han da vi satte os ind i bilen igen.

Han stoppede da vi var kommet lidt ud fra centrum.

-Come on. Smilede han og tog min hånd.

Vi gik ind i en næsten tom lille park. I midten var der en sø. Her var utrolig hyggeligt.
Han trak mig over mod en kæmpe stor sten, han klemte sig ind mellem en busk og stenen.

-What are you doing? Spurgte jeg grinene.

Han tog min hånd igen og trak mig med.
Da vi kom om på den anden side, virkede det som om man var langt væk fra byen, det var som at være et sted ingen kendte til, man kunne sidde lidt i skjul og kigge ud på London.

-This is my place. Smilede han:
-I go here to think.
-I like it. Sagde jeg og lagde hænderne om ham.
-You're cold? Spurgte han og kyssede mig på panden.
-Alittle. Smilede jeg.

Vi satte os ned ved stenen, jeg satte mig tæt ind til ham, også sad vi bare og snakkede

Dougie:

I got out of the shower and went back into Emilie’s room. She was again sitting working on that report. She was always so busy lately.

I walked over behind her and placed my hands around her waist.

-You're not finished yet babe? I asked her.
-No. But I really need to be! It's for tomorrow.
-So you don't have time for me?

She turned around and looked me in the eye.

-No not really. She smiled a little. Then she kissed me.
-It's okay. I said:
-But you'll have to make it up to me! I said with a grin. She smiled.
-I will. I promise.
-Good. I smirked and kissed her.
-I'll stop by your place tomorrow after school. She said as I left the house.


Emilie:


Endelig, endelig færdig! Jeg smilede selvtilfreds og strakte mig på stolen. Jeg gik ned i stuen hvor Sidsel sad og så tv.

-Færdig! Sagde jeg udmattet og smed mig ned ved siden af hende.
-Nice. Grinede hun og rakte mig en cola.
-Hyggede du dig med Danny idag?
-Jaa! Han kommer her i morgen. Smilede hun stort.
-Okay. ja, jeg kan ikke forstyrre for jeg er i skole. Men jeg skal heldigvis først møde klokken 11.
-Skønt. grinede hun drillende.
-Hey! Sagde jeg og daskede til hende:
-Nå. Men jeg må hellere gå i seng, er helt død. Jeg sendte hende et luft kys mens jeg gik op ad trappen.


Sidsel:



Min ånde blev til damp som steg op i himlen, jeg hørte en gren knække bag mig, jeg turde ikke kigge mig tilbage, satte bare farten lidt op. en gren knækkede igen og jeg kunne nu høre skridt tæt bag mig, jeg skulle til at løbe, da en kold hånd tog fat om mit håndled. jeg skulle til at skrige, men der kom ingen lyd. Jeg tiggede ham bare om at slippe, men hans greb blev bare hårdere...


-Sidsel! Sidsel. Nogen ruskede i mig.

Jeg satte mig op og hev efter vejret. Mine kinder var helt våde af tåre. Jeg klamrede mig til Emilies skulder.

Jeg kunne stadig mærke hans hænder på mig. jeg følte mig beskidt, men det kunne ikke vaskes af, lige meget hvor hårdt jeg skrubbede ville det aldrig komme af.



Emilie kom ned ad trappen da klokken var 8. Hun smilede stille og gik ud i køkkenet for at lave te.

Jeg havde været vågen siden klokken 6. Jeg kunne ikke sove mere, når jeg så hende der ved siden af mig, vidste jeg hvad der var sket og følte mig ulækker, beskidt.



Da Emilie var i bad ringede jeg til Danny.

-Hello Sweetie. Svarede han glad.
-Hi. Sagde jeg og smilede stille ned i røret.
-I'm actually, just about to leave.
-Well. Today's not so good. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle finde på at sige.
-Oh. Why? Han lød lidt skuffet.
-I.. erm i’m sick, løj jeg.
-Well I can come anyway.
-No, no it’s ok, I don’t want you to get sick.
-Ok but we will se about that. Bye Hun.
-Bye.

Emilie stod i døråbningen, jeg ville ikke vende mig om men jeg kunne mærke hende.

-hvorfor gjorde du det Sidsel, du er jo ikke syg?
-Nej, men jeg kunne bare ikke klare at se ham i dag ok.

Hun kom hen og satte sig ved siden af mig.

-Sidsel, tror du ikke du snart skulle fortælle ham det.
-nej, nej det gør jeg ikke, han ville ikke kunne forstå det og det ved du også godt.
-Det troede jeg i starten ja, men måske kan han hvem ved, han virker som en fyr som sagtens kan, det var jo ham der forslog i skulle være venner.
-Ja men jeg kan bare ikke, ikke nu.

Jeg lage mig ned på sengen.

-jeg smutter nu, så du må passe på dig selv så længe ikke søde?
-ja ja.

Jeg gik ind i stuen og satte mig i sofaen, jeg havde skiftet til noget andet nattøj. Jeg tændte for tv’et og sad der i et godt stykke tid til det ringede på døren. Jeg kiggede gennem vinduet for at se hvem det var. Shiit det var Danny.

______________________________

det var det (:

Det var rigtig godt!. Glæder mig til mere

Ej, det er bare helt vildt godt!! glæder mig til næste..

her kommer den næste del (:
___________________________________

Del 11...



Sidsel:

Han havde set mig. Fuck fuck fuck!

Jeg åbnede stille døren.

Han kiggede på mig uden at sige noget. Han havde en buket blomster i den ene hånd.

-I said you shouldn't come. røg det ud af mig.

-You're not sick? Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, det ville være for dumt at begyndte at lyve.

-I.. I. men jeg kom ikke videre.

-You what? Why do you keep pushing me away?
Every time we get close. It's like taking one step forward and two backwards. It doesn't make any sense?

-I don't know what to say Danny? It's just not that easy.
-Well. I don’t understand a thing of this.
-I can't tell you, and you know that!?
-Well. You don't have to lie to me Sidsel!
-I just can't tell you... Han afbrød.
-Don't you trust me?
-Yes. But you wouldn't understand!..


Jeg lukkede døren og lænede mig op i mod den. Ville han nogensinde snakke til mig igen? Jeg havde brug for Emilie, men hun kom først hjem klokken 3. Måske havde det været en dum ide at flytte til England? Måske ville det hele være bedre hvis vi bare var blevet der hjemme.


Danny:

Why the fuck couldn't she just tell me!? I was so angry. I hate when people lie!

I've told her almost everything about me, shown her my place, a place I've never shown to anyone except for my dog. She knows Me!

I kicked to the wall outside the apartment. Dougie walked out and looked at me with a weird look.

-What have the wall ever done to you?
-Very funny Doug. I said and kicked it again, this time harder.
-FUCK! I yelled and jumped on one leg. I think I broke a toe.
-What's up? Dougie asked. I could see he was holding back laughter. If he let it out, I swear I would punch him in the face!
-Sidsel is what is fucking up. I said and sat down against the wall. Doug sat down beside me.
-What now, I thought it was going great?
-Me too. She lied and again she is pushing me away. I really, really don't understand mate? I said frustrated.
-Don't look at me? I have no idea. But I know your in love with her, and she's in love with you. And it would be stupid to ruin that.
-Yearh. You're right.
-Of course I'm right I'm all ways right.
I pushed him.
-Shut up man!. I said, but couldn't help but smile.

Emilie:

-HI! råbte jeg da jeg lukkede mig selv ind i Dougies Lejlighed.
-HI! We're in the living room råbte han tilbage. Jeg gik ind i stuen og så ham og de andre drenge sidde på gulvet og spille xbox.
-Yes! råbte Harry da han havde dræbt de andre. Han kiggede op og smilede til mig.
-Hi Emilie, right?
-Jep. Hi. Smilede jeg til ham
-You wanna try? Spurgte Dougie mig og aede min fod, eftersom det var det eneste han kunne nå fra gulvet.
-Sure. Sagde jeg.
-Here have mine, I gotta go anyway. Sagde Tom og rejste sig.
-Mate come on Stay. Sagde Danny men han var allerede smuttet.

Jeg sukkede og kiggede på Dougie.

-I really don't think he likes me. Dougie rejste op og kyssede mig på kinden.
-Of course he likes you. Sagde han.
-No he really doesn't every time I'm here he avoids me. He hates me!
-No It's more like he.. Danny stoppede sig selv.
-More like he what? Spurgte Dougie.
-Oh. Look what time it is! I better get going too! Sagde han og rejste sig hurtigt op og var ude af døren i løbet af 2 sekunder.

-Well. Then I'll leave you two lovebirds alone. Sagde Harry og rejste sig op.
-And I'm not leaving because I hate you. Sagde han smilende og gav mig et knus.
-All right then. Smilede jeg.
-Can't you stay here for the night? Spurgte Dougie da vi lå i sofaen.
-I've got school tomorrow hun'.
-Pleease! You owe me for this morning. Smilede han.
-Then it's gonna be my place. Sagde jeg og tænkte på Sidsel.
-Okay. Smilede han og kyssede mig.

Sidsel:



Jeg kunne ikke rigtig komme til at snakke med Emilie, når Dougie var her. Jeg vidste at han selvfølgelig ikke forstod noget når vi snakkede på dansk. Men jeg ville ikke ødelægge deres aften. Da havde det så sjovt. Jeg kiggede på dem i den anden sofa og smilede. Emilie Sad og fodrede ham med lakrids. Nej, det kunne vente til i morgen.
Som det blev mørkere og mørkere udenfor frygtede jeg at lægge mig til at sove.

-Vi går i seng nu søde. Smilede Emilie.
-Okay. Godnat mus. Sagde jeg og smilede.
-Night. Sagde dougie.
-Yearh Night.

Og så sad jeg alene i sofaen og trak den ud så langt jeg kunne, men til sidst var jeg så træt at jeg ikke kunne blive siddende længere så jeg gik op i seng...

Dougie:

I watched Emilie sleep. She was lying with her head on my chest. Her mouth slightly open. I smiled and carefully stroke my hand through her hair. God this girl she made me so crazy. And as I watched her lying there peacefully, I realised.. I actually Loved her. I lent down and kissed her forehead gently, afraid I might wake her up. I closed my eyes and tried to fall asleep.


What's that? I opened my eyes again and listened. Someone was crying. I couldn't exactly hear it. But someone was defiantly crying.

I woke up Emilie.

-You hear that? I asked her. She listened.
-It's Sidsel. She said and was about to go out of bed.
-Where're you going?
-Well I have to wake her up!
-Everyone have a bad dream now and then. It'll stop in a minute.
-No. don't you get it Doug! It won't stop. I have to go in there.
-Why? I asked Stupid as I am.
-You have no Idear what she has been trough okay. She won't wake up if I don’t wake her. Just go back to sleep. She said kind of angry and walked fast out the door. And left me alone in the bed.

Emilie:

Min hals snørede sig sammen da jeg så hende ligge og græde, vende og dreje sig og tigge ham om at slippe i søvne.
-Sidsel, Sidsel. Jeg ruskede hende blidt.
Hun vågnede med et sæt og græd ind i min skulder.
-Så tag det roligt. Tag en dyb indånding.
-Vil du ikke blive her i nat? Spurgte hun stakåndet og kiggede på mig.
-Dougie er inde ved siden af, men jeg kan go..
Hun afbrød mig.
-Okay. nej så skal du ikke blive.
-Jeg bliver til du er faldet i søvn igen Søde. Hun lagde sig ned, men jeg kunne se hun var helt anspændt. Jeg strøg hende stille over håret.
-Undskyld. hviskede hun stille.
-Du skal ikke undskylde! Det er ikke din skyld. Bare prøv at falde i søvn nu.
Hun nikkede og lukkede øjnene, men hun var stadig helt stiv.

Jeg blev siddende til jeg var sikker på hun sov helt. Jeg lænede mig ned og kyssede hende på panden.
-Sov godt smukke. Hviskede jeg, inden jeg listede ud af værelset og ind på mit eget.
Jeg havde forventet at se en sovene Dougie, men han havde tændt lampen og sad op i sengen. Jeg sukkede.
-Look I'm sorry about before.

-No don't be. You're right, I have no idea about what she has been trough. But I'll never know unless you tell me. Han kiggede spørgende på mig og aede min arm.
Mit hjerte slog hurtigere og hurtigere... Hvad fanden skulle jeg gøre?
Mit hjerte hamrede, mens jeg kiggede ham i øjnene, men jeg vidste allerede hvad jeg blev nødt til at gøre.

Jeg satte mig på kanten af sengen, med siden til ham. Jeg tog en dyb indånding.

-She got raped, doug. Sagde jeg og kiggede bare ud i luften. Han tog blidt fat i min arm. Tårene prikkede allerede i øjnene på mig, jeg vendte hovedet og kiggede på ham. Han ville ikke se sådan på mig, når jeg fortalte ham det hele.

-And it's all my fault. Halv hviskede jeg.
-What! How can this be your fault? You can't blame yourself. Han strøg sin hånd gennem mit hår.
-You don't know what happened. If I had just done what we agreed on, then..
-What, what do you mean?
Jeg stirrede ud i luften igen.
-It was a couple of months back, we were at this party, we had agreed on to go home together at 2. But there was this guy, and we totally hit it of. Oh god, how the fuck could I be so selfish! Jeg begravede hovedet i mine hænder inden jeg fortsatte:
-When it got 2. I didn't wanna leave because of that guy, I asked if we could stay a little longer, but she said she would just walk her self, and I just let her leave. Can you believe that, I just Fucking let her go out there!
Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage mere. Han lagde en arm om mig og trak mig ind til ham.
-but, Emilie. There wasn't anything you could do about it.
-You're wrong! I could just have went with her like we agreed on. Or.. or, I could have made her stay. If I had just begged enough she wouldn't have left.
-You can't change the past. What if you had went with her, what if he had done something to both of you?
-Well maybe he wouldn't have!? blev jeg ved.
-Look. She was at the wrong place at the wrong time.
-but I really could have made her stay! But I didn't. I'm the worst friend in the world! Nu tog han fat om mine skuldre og kiggede mig dybt i øjnene.
-No you're not! You're the best friend she could ask for. You support her, make her feel better. Just think how she would feel if you wasn't here.
-If I wasn't here, it would never have happened in the first place.

Nu havde jeg fået åbnet for det hele, og kunne ikke stoppe igen.
Alle de nætter hun havde grædt, alle de aftner hun havde været mange for at lægge sig til at sove. Alt det på grund af at jeg gerne ville være sammen med en fyr! En fyr jeg ingen gang kunne huske hvad hed.

Han sad bare og holdt om mig. Jeg blev lidt mere rolig.

han kiggede på mig.

-But isn't it going better with her?


Dougie:

Oh god! Not even in my imagination would I have thought she got raped! The thought made me sick.

I looked at Emilie. I've never seen her this bumped out. She was all ways so happy and smiling all the time. I felt like I should say something, but I didn't know what.

-So.. isn't it going better with her? I asked.
-I thought that it would be much easier to forget over here.
but those nightmares keep coming.
-So she hasn't told Danny? I asked even though I all ready knew the answer.
-No. And you can't tell him either!
-No. No of course not. But.. But. Wouldn't it be better if he knew?
-She don't want him to know. But I think it would be easier if he did.
-You know, he's going crazy cuss she keeps pushing him away.
-I know. She said and looked out the window.


Sidsel:

Jeg strakte mig i sengen og mærkede straks at mine kinder var helt klistrede af indtørrede tårer. Kvalmen kom snigende og jeg rejste mig hurtigt op og gik ud på badeværelset for at skylle mit ansigt.
Klokken var kun 8. Jeg listede ned ad trappen, jeg ville ikke vække de andre.
Men til min store overraskelse var Emilie allerede oppe. Hun smilede stille og rakte mig en kop te.
Jeg kunne mærke på hende der var noget galt.

-Hvad er der? Spurgte jeg og blev helt nervøs.

Hun kiggede ned på sine fødder også op på mig.

-Jeg fortalte det til Dougie..

-Hvad gjorde du? Hvorfor fanden gjorde du det? Hun vidste udmærket godt jeg ikke ville have nogen skulle vide det.
-Sidsel. Hvad ville du have jeg skulle sige? Jeg sad inde ved dig i to timer, mens han var inde i min seng.
-Nu bliver det sku da bare ligesom der hjemme! råbte jeg.
-Du burde altså snakke med Danny om det. Begyndte hun.
Hun troede altid hun vidste hvad der var rigtigt!
-Det har vi snakket om, det skal jeg nok selv finde ud af! Jeg var så sur på hende, hvad fanden bildte hun sig ind?
-Mig og Dougie snakkede om det og det ville være meget bedre hvis du fortalte ham det.. Men jeg afbrød.
-Så i har rigtig ligget og fundet ud af hvad der er bedst for os, prøv at få jeres eget liv!
-Sidsel! Danny fatter ikke en skid af hvorfor du hele tiden skubber ham væk, han er vild med dig okay! Jeg skulle til at afbryde men hun hævede stemmen lidt og fortsatte:
-I har været sammen i nogen måneder nu, og han er forelsket i dig, han vil kysse dig, kende dig og i seng med dig!
Og sådan er det bare, du kan ikke få det til at fungere hvis du bliver ved med at skubbe ham væk!

Tårerne prikkede i øjnene på mig, jeg havde aldrig nogensinde været så sur på hende før.

-Men hvis han ved det, så bliver det ligesom der hjemme, umuligt at glemme. Halvhviskede jeg.
-Men Sidsel, du har jo ikke glemt det vel! røg det ud af hende. Jeg stod lidt og kiggede på hende uden at sige noget.
En tårer trillede ned ad min kind, jeg vendte om og løb ud af døren. Hun råbte efter mig, men jeg vendte ikke om eller kiggede tilbage. Hvordan kunne hun sige det?

Emilie:

Fuck, Fuck FUCK! Hvorfor kunne jeg ikke bare holde min mund nogen gange? Men når jeg bliver ophidset flyver ordrerne bare ud af munden på mig nogen gange.

Jeg gik frem og tilbage i stuen et par gange. Dougie stod forenden af trappen.

-She ran away. Sagde jeg stille.
-She probably went to Danny’s don’t you think? Sagde han og lagde en arm om mig.

Jeg nikkede og lagde hovedet på hans skulder. Jo det måtte hun være, hun kendte ikke andre her i byen.

Han tog fat om mit hoved og lænede sig ind og kyssede mig.


Efter noget tid ringe det på døren og jeg gik ud for at åbne. Det var Danny.

Jeg smilede stille, og forventede han ville sige at hun blev og sov ved ham eller noget i den stil, men det gjorde han ikke.

-Hi Emilie. Can I speak to Sidsel. Mit hjerte hamrede. Han kunne se på mit anigt at der var noget galt.
-What? Spurgte han.
-She.. She's not here? I thought she was with you? Dougie kom til syne bag mig.
-She's not with you mate? Spurgte han Danny.
-No. If she was, do you think I would be here asking about her smartarse?

Oh god! Hvor fanden kunne hun være? Hun kendte ingen andre her i byen? Tanken om hende alene gjorde mig bange. Hvad hvis hun havde gjort noget dumt? Noget meget meget dumt?

_____________________________________________________________
skriv endelig hvad i syntes (:

Meget MEGET godt!
Hmm, hvor mon Sidsel er løbet hen? Og nu må hun altså snart tage sig sammen og sige til Danny hvad der er sket med hende før de kom til England!

Glæder mig til næste ;D