ok folkens
her kommer så aller sidste afsnit
det er rimelig lang wee know. haha og vi blev endda nød til at forkorte det <3
___________________________________________________________________
del 30 sidste del
Dougie:
I stopped playing my bass and looked up when Danny walked in.
-Where the hell have you been? Harry asked.
-I was just with Sidsel. She was a little sad when Emilie left. He said and took his guitar. I felt a suck in my stomach when he mentioned her name.
-Oh okay. Tom asked:
-When is she actually going to be back?
-I think it was 3 months. But I mean it can changes when she's a place like that.
Place like that what the hell was he talking about? 3 months!
-What do you mean place like that? I then asked.
-Africa.
-What!? Is she in Africa? I asked and looked from Danny to harry and then to Tom.
-Didn't you know? Harry asked and I felt like yelling at him.
-If I did, you think I would ask!? I snapped at him.
-Hey, calm down, no time to get mad Doug. Danny said which made me realise that he hadn't told me! None of them had.
-Why didn't you tell me!?
-If you wanted to know, you could just have picked up the phone when she called. He said and it pissed me off.
-That's my own business.
-I know. That's why I didn't tell you. That's your own business that you're mad at her.
-Just stay out of it! I yelled.
-Guys calm down! Tom yelled and Danny stopped for a little while. There was silence.
-I can’t be with you guys right now! I said cold and look at them.
- What! Why not? Asked Harry.
- Because.. Because I just can’t ok. Get out.
They looked at me and then looked at each other, not saying a word. Tom and Danny picked up there guitars and then they all left. Was she really going to be away for fucking 3 months?
Sidsel:
Lejligheden virkede så umådelig stor og tom uden Emilie, selvom den ikke var det. Alt hendes rod manglede, selvom det plejede at drive mig til vanvid og hun vidste det godt. men som hun havde sagt så tit 'så var det en af hendes laster som jeg måtte bære over med hvis jeg ville have del i Emilie pakken' Jeg smilede for mig selv ved tanken, det var kun hende der kunne sige ting som det. Jeg åbnede døren til hendes værelse. Det var næsten helt clean, som det aldrig havde været før. Jeg gik hen og lagde mig i sengen og lukkede øjnene og faldt i søvn.
-Sweetie..? Sidsel? Var der nogen der sagde og aede mig over kinden, jeg åbnede langsomt øjnene og så Danny smilede til mig.
-Hey. Smilede jeg og rykkede lidt så der også var plads til ham. Han lagde sig ned og holdt om mig.
-I actually don't think I've ever been in Emilie’s room before. He said and looked around. Jeg smilede.
-Lucky you. Normaly it's a crapwhole. Danny grinede.
-Well then her and Dougie is the perfect match. Mit smil forsvandt. Det var Dougie åbenbart den eneste der ikke kunne se.
-Now she's really gone. Sukkede jeg.
-yearh.. But you've still got me. Sagde han og jeg smilede og kyssede ham.
-I know, and I'm glad. But it's still not quite the same.
-I can dance a victory dance now and then! Sagde han og kiggede på mig med et bestemt smil, jeg smilede ved tanken om Emilies små sejrsdanse..
-Oh yearh? Then show me? Han hoppede nærmest op ad sengen og begyndte at 'danse' Det lignede utrolig meget chandler fra venner. Jeg knækkede sammen af grin. Han stoppede og kiggede såret på mig.
-Hey!?
-Sorry sweetie, but that looks nothing like her. Grinede jeg. Han sukkede og kastede sig ned i sengen ved siden af mig.
-Then I'm just gonna have to work on that, won't I?.
4 måneder senere.
Emilie ville endelig komme hjem i dag. Jeg havde godt nok haft det godt, men manner hvor jeg dog savnede hende. Danny og jeg ville komme og hente hende i lufthavnen.
-Hallo you. Smilede Danny og kyssede mig da han kom. Han løftede øjenbrynene og fløjtede fordi jeg kun var iført håndklæde.
-Hi. Not ready yet. Sagde jeg og stormede ind på mit værelse igen:
-2 seconds! Råbte jeg. Jeg havde helt sommerfugle i maven over at skulle se hende igen. Da jeg kom ud igen havde Danny sat sig rigtig godt til rette ved fjernsynet.
-Aren't we supposed to go now? Spurgte jeg undrende.
-No. Sagde han med et grin. Og jeg smilede. Det grin fik mig altid smile.
-And why not?
-It's not yet? Sagde han efter lidt tid. Jeg forstod ikke noget. Han smilede og trak mig ned i sofaen.
-Just trust me baby. Sagde han og kyssede mig. Hvilket selvfølgelig fik mig til at bukke under.
Emilie:
Jeg nød synet af Heathrow airport. Fyldt med mennesker. Jeg kunne slet ikke lade være med at smile ved tanken om jeg ville se Sidsel om lidt! Jeg fik min bagage og kiggede rundt efter hende.
Hmmm.. Måske var de blevet forsinket. Tænkte jeg og sukkede ved tanken. Okay, så meget nød jeg heller ikke lufthavnen.
Jeg drejede rundt om mig selv et par gange for at få et bedre overblik, men det hjalp egentlig ikke rigtig.
Jeg stoppede, mit hjerte stoppede, alt stoppede. Der stod han, Dougie. Var han her for at hente mig?
Han havde en buket blomster i favnen og han smilede genert da han havde set jeg havde fået øje på ham, gik han langsomt nærmere eftersom jeg var som frosset til stedet. Jeg mærkede tårerne presse sig på som han nærmede sig, uden krykker eller noget, han lignede den gamle Dougie, ikke den Dougie der havde været der da jeg rejste.
-Hey. Sagde han med det der generte smil jeg ikke kan stå for.
-What are you doing here? Nærmest grinede jeg.
-I'm hoping to pick up this girl, who I haven't seen in a really long time. Jeg grinede og han fortsatte:
-Did I mention how much I've missed her?
Jeg rystede på hovedet.
-But I think she can imagine. Jeg kunne ikke stå for ham mere. Jeg kastede mig i armene på ham og gav ham et kæmpe knus.
-Did she mention she love the flowers. grinede jeg ind i hans øre.
-I'm so sorry Emilie! I was such a dickhead. Sagde han og kiggede mig ind i øjnene. Jeg lagde en finger på læben.
-Ssh. It's okay. I've alreday forgotten about it. Han smilede og lagde an arm om mig:
-Let's go home...
2 uger senere.
Sidsel
-Danny havde ringet i går og sagt han gerne ville 'snakke' med mig, og jeg kunne ikke helt finde ud af hvad det betød? Det havde da gået godt mellem os på det sidste, havde det ikke
Da jeg havde været i bad tørrede jeg mit hår og fik noget tøj på.
-jeg går nu Em! Sagde jeg og lukkede døren efter mig.
På vejen der hen blev jeg mere og mere nervøs. Hvorfor tror jeg altid det er noget dårligt han vil fortælle. Det kan da ligeså godt være noget godt.
Jeg mener hvorfor skulle det være dårligt der er jo ikke sket noget, eller er der?
Jeg bankede stille på døren da jeg nåede hans hus.
- it’s open! råbte han. Jeg gik ind og kiggede mig omkring for at finde ud af hvor han var.
- I’m out here. Jeg gik ind i stuen og ud gennem døren
- Hey sweetie sagde jeg stille og gik hen og gav ham et kys.
- Do you want something to drink? spurgte han.
- Yearh sure. Sagde jeg selvom jeg egentlig var skide ligeglad med det, jeg ville bare have han sku komme til sagen! Han kom tilbage lidt efter med 2 glas.
- thanks. Sagde jeg og smilede genert. Jeg kunne mærke han betragtede mig og jeg kunne mærke jeg rødmede.
- Why are you so nervous? Spurgte han med et af sine små søde grin.
-What i’m not nervous i’m just.. hmm.. well yearh I bit maybe. Jeg smilede.
-You don’t have to, there’s nothing to worry about. Jeg svarede ikke kiggede bare på ham og ventede på han skulle sige noget.
- well I have something to ask you. Han kiggede på mig og gav mig det der lidt nervøse smil.
- Well we have been together for a very long time now and I love you so much you know that right?
- Hmm yearh. Jeg prøvede at smile.
- And I think maybe it’s time to take the next step. I mean if you want of course.
Jeg så på ham, og hvis jeg skal være helt ærlig forstod jeg ikke helt hvad det var han mente. Han rykkede tættere på med stolen og tog min hånd.
- Sidsel, do you wanna move in with me?
Jeg kiggede forskrækket på ham og begyndte pludseligt at grine og jeg kunne slet ikke holde på igen.
- Sidsel? Spurgte han og så helt nervøs ud.
- Sorry, Sorry, Sorry. Jeg prøvede at holde op med at grine.
- So, what do you say?
Jeg kiggede på ham og smilede.
- yes of course, of course I will! Jeg kyssede ham længe.
Emilie
Sidsel kom stormende en af døren med det største smil på.
- Emilie jeg har en gigantisk nyhed?
Jeg kiggede på hende med store øjne. Det må vist havet været godt det Danny ville.
- du vil aldrig gætte hvad han spurgte mig om?
- Hvad? Spurgte jeg spændt.
- Gæt det? Hun grinede.
- Han har tænkt sig at føde dine børn, nej hvad spurgte han om? hun grinede over min kommentar.
- Han spurgte om jeg ville flytte ind hos ham! hun smilede så meget, hun var virkelig glad.
- Du sagde vel ja ikke? Spurgte jeg.
- Jo sagde hun stille. Jeg gav hende et kæmpe kram.- Så det gør ikke noget? Spurgte hun
- Nej selvfølgelig ikke søde. Det er da rigtig godt. Jeg er så glad på dine vegne.
Hun tog en dyb indånding.
- Oh godt. Jeg blev helt nervøs på vej her over. Jeg troede du ville blive ked af det nemlig.
- Nej, nej... Eller jeg kommer til at savne at du rydder op efter mig. Sagde jeg og grinede. Hun smilede og gav mig et kæmpe knus.
Et par dage senere
Jeg kiggede mig omkring på Sidsels nu tomme værelse, jeg smilede et svagt smil og slukkede for lyset for at gå ned til de andre.
-you've got everything sweetie? Spurgte Danny og Sidsel nikkede. Dougie kom over og lagde armene om mig.
jeg fik helt en klump i halsen af at se på alle de kasser, okay, hun flyttede ikke lang væk, men jeg skulle stadig bo for mig selv nu.
-So.. That's it. Smilede Sidsel og kiggede på mig. Jeg mærkede jeg fik tårer i øjnene. Hun gik hen til mig og tog min ene hånd.
- hvem ville ha troet det hva? At jeg nu skulle flytte en med en dreng og du skal bo for dig selv og holde styr på det hele? Jeg grinede mens en tårer trillede ned af min kind.
- Ikke mig I hvert fald.
- hey, du må ikke græde jeg er kun 20 minutter væk! Sagde hun med et smil og gav mig et knus.
- det ved jeg søde. det er bare.. vi flyttede ind for et år siden, og så se på os nu? Jeg bredte armene ud. og jeg vidste sidsel forstod hvad jeg mente. Hun gav mig et knus til.
-og jeg kunne aldrig have gjort det uden dig!...
__________________________________________
det var så det
hva synts i godt/dårligt??
Forumforside 
