Del 7...
Hvor var hun løbet hen? Jeg prøvede så godt jeg kunne at løbe rundt i hele huset, men at jeg var fuld og de her stilleter gjorde det ikke ret meget lettere.
Der flød en masse tanker gennem mit hovde. Hvorfor reagerede hun som hun gjorde? Var hun vild med Danny? Eller syntes hun bare ikke jeg var god nok til ham?
Rummet, musikken, menneskerne, det flød alt sammen sammen. Lort, hvor mange af de drinks havde jeg fået? Også fik jeg øje på hende hun stod i den anden ende af rummet. Jeg nærmede mig så hurtigt jeg kunne, hun fik øje på mig.
-Thanks for a great party bro. See you some other time. og så gik hun igen og lod Tom stå meget forvirret.
-Carrie wait.! Let me just explain..! Råbte jeg efter hende. Folk vendte sig og kiggede på os. Harry var endda stoppede med at danse.
-I have nothing to say to you.! svarede hun mens hun var på vej op af trappen.
-You don't have to say anything, just listen me out okay! Jeg var ved at være lidt ophidset. jeg fattede ikke noget af hvad der foregik.
jeg tog trappen i flere trin ad gangen og var hurtigt oppe ved hende. jeg tog fat i hendes arm, jeg ved egentlig ikke hvorfor.Hun rystede den af sig.
-Then speak. sagde hun bare koldt.
-What is going on? Why is it so awfull that i kissed him? Sorry i didn't know he was your guy.!
Så smilede hun. Og jeg var om muligt endnu mere forvirret.
-My guy. så grinede hun. - That would be like me daiting Tom just not so weird.
-Then why did you freak out about me kissing him.!? spurgte jeg.
Carrie kiggede mig over skulderen på de mennesker der stod der nede og kiggede op på os.
-Do you mind? Sagde hun til dem og de gik ind i stuen igen og klemte døren til. Jeg forstod dem godt. Carrie kunne godt være lidt skræmende.
-Are you in love with him? spurgte hun mig meget direkte.
-I.. Err..
-Look it's a simple question. Are you or are you not!?
-I dont know! I dont even know him. I.. I Like him! Og det var sandt jeg kunne faktisk rigtig godt lide ham.
-Okay. Sagde hun og så igen lidt sur ud.
-Please Carrie tell me what is going on? I dont get any of this?
Hun kiggede et øjeblik på mig, jeg så hun fik lidt tåre i øjnene.
-Fine.. I had this friend i had known for some time. well actully we were best friends. she went out with Danny and... and lets just say it end'ed pretty bad. She didn't wanna have any thing to do with me afterwards. In school she started this roumer about me being a bitch, that I wasn't worth being friends with. And the only reason she hang out with me was becaus of the guys.
Hun prøvede hårdt på at holde tårene tilbage også hviskede hun tilsidst så man næsten ikke kunne hører det.
-That she got everything she came for. Jeg forstod hende meget bedere nu. Jeg lagde min hånd på hendes skulder.
-I promised myself, that i never would let my friends date Danny. or any of the others. It's not because i dont think you are good enough for him. It's just i dont wanna lose another friend or go through that again. I promised myself that they wasn't gonna get me down. That they would never see me cry again! Hviskede hun mens hun stadig holdt tårer tilbage.
Jeg tog noget af handes hår om bag hendes øre og sagde:
-Well I'm not one om them so you can cry, just let it out. Smilede jeg til hende. Hun kiggede på mig også brast hun ud i gråd, mens hun omfavnede mig.
-You should just have told me. You are much more importan than he is. He is nothing to me! Theese last weeks over here haven't been bad for me. Not like they could have been. But if you And Hazel wasn't here it would have been.! Sagde jeg til hende. Hun omklamrede mig stadig og hulkede noget uforståeligt til mig. Jeg smilede bare. Og så stod vi der. Tom åbnede døren og jeg så nogen af de andre stå og kigge, jeg havde meget på fornemmelsen de havde lyttet med. Så så jeg Dannys,j eg undveg hans blik. jeg vidste ikke om han havde hørt min 'He is nothing to me! sætning, men lige nu var jeg faktisk også ligeglad. Jeg var for træt til mere diskussion, jeg havde fået nok drama for i dag.
Tom kom op af trappen til os Og tog en hånd på ryggen af os begge to og fuglte os længere op af trappen. Han gav Carrie et knus.
-I think its time for you to go to bed. Sagde han stille til sin søster. Hun nikkede og smilede. Hun hav mig et farvel knus også gik hun ind i et af værelserne.
Tom kiggede på mig og smilede.
-So i guess you heard it all? Spurgte jeg ham.
Han nikkede.
- I never knew that. Its crazy that people can be such arses! Sagde han vredt.
- yearh i know. I better go home. im totally dead! Sade jeg og smilede.
Tom havde fået Dougie til at kører mig og Hazel hjem. (Han var vidst en af de mest ædru tilstede) Han havde først sadt Hazel af da hun var stået af spurgte Dougie mig med et smil.
-So you kissed Danny?
-You know that too?
-I think we all heard your talk.
-Lort!
-What? spurte dougie.
-Nothing. mumlede jeg bare, så var det helt sikkert at Danny havde hørt det.
-You better not mention it for Carrie. She proberbly just wanna forget it now.
-I hate girls like that. I mean how could she do something like that? Sagde Dougie ophidset.
-I really dont know.
Vi sad lidt tid og snakkede Dougie var virkelig sød. En rigtig god ven.
Da jeg gik ud af bilen trængte jeg bare til at hører en velkendt stemme så jeg rigede til Marcus.
-Hej det er mig sagde jeg ind i telefonen
-Undskyld hvis jeg har vækket dig. Sagde jeg.
-Nej jeg var vågen. Men hans stemme var helt rusten så jeg vidste han løj.
-Jeg savner dig. Sagde han så stille.
-Jeg savner også dig. Rigtig meget. svarede jeg.
-Jeg elsker dig stadig, det ved du godt ikke? sagde han med sin trætte sustne stemme, men jeg kunne hører han smilede.
-Jeg elsker også dig...
Og det gjorde jeg. gjorde jeg ikke?
Så del 7.. :b Hvad synes I?