transferstudent

Det gør der meget snart! (ikke særig oplysende, I know) Men er i fuld gang mangler kun lidt. får ikke tid idag, ved heler ikke med i morgen, måske men onsdag gør jeg nok så måske onsdag? (:

Vil du virkelig gerne vide det? :b

mcflys skrev:

Det gør der meget snart! (ikke særig oplysende, I know) Men er i fuld gang mangler kun lidt. får ikke tid idag, ved heler ikke med i morgen, måske men onsdag gør jeg nok så måske onsdag? (:

Vil du virkelig gerne vide det? :b

Hmm , ej kan godt vente til onsdag , bliver bare sur hele ugen hvis hun siger nej .

Hehe... (: Okay.. :b å må du jo vente og så.. ;b

mcflys skrev:

Hehe... (: Okay.. :b å må du jo vente og så.. ;b

Så kommer næste afsnit i morgen ..

Ja.. hehe.. er stortset færdig, ved bare ikke om jeg er helt tilfreds med det. :b

mcflys skrev:

Ja.. hehe.. er stortset færdig, ved bare ikke om jeg er helt tilfreds med det. :b

Det er sikkert rigtig godt , du kan da godt sætte det ind nu .. DET ville jeg ikke have noget imod .

Er lige igang med at rette igennem.. Måske kommer det senere i aften.. :b

mcflys skrev:

Er lige igang med at rette igennem.. Måske kommer det senere i aften.. :b

Det ville i hvert fald være dejligt hvis du kan nå det ..

Del 21.

-Danny? Are you Crazy!? Spurgte jeg nærmest i chok.
-What? Spurgte han stadig med et lille smil.
-I Can't marry you! I'm 18! You're not ready to get married either!
-How do you know that?
-I know you Danny! You're beeing to insane, right now. I'm gonna go.
-Wait. You can't just leave!? Sagde han og tog fat i min arm.
-You're beeing weird! You're proposing to me, actully while we're in the middle of a fight! Halvråbte jeg forvirret.
-I know I'm sorry. I just really don't want you to leave? Sagde han stille, Så hans stemme var helt rusten som om han lige var stået op.
Jeg tog fat i hans hånd.
-I know. But I need to get home to my family and friends.
-What about me? Spurgte han igen.
-I can't stay just for you... Sagde jeg langsomt, hvorfor skulle det være så svært?
Han hævede blikket og kiggede såret på mig.
-Just for me!? What's that suppose to mean? That I'm good enough, when Marcus or someone else isn't around!? Råbte han.

-No Danny. It came out wrong!
-You're just gonna go back to him, and forget all about me! Råbte han igen. Jeg synes jeg kunne se hans øjne blive lidt våde, men måske var det bare mig.
-Why do you have to bring him up, everytime we have a fight!? This has nothing to do with him! Råbte jeg tilbage.
-Because you still love him!
-as a friend Danny! FRIEND! Why can't you get that! Why do you have to make this so fucking hard!? Jeg mærkede tårerne svig i øjnene.
-I'm sorry if I'm making this so Hard ON you! What about the things you said?

-What did I say!? Råbte jeg tilbage.

-You said alot could happend in those 2 months!

-And you thought of that as I was gonna stay?

-I don't know! Maybe I did. You said you would love me forever till the end, and this is just the end now or what?

-Danny, I never said I would stay!

-Then why did you have to bring my hopes up!? Råbte han. Jeg tror aldrig jeg havde set ham så vred. Ikke engang da han troede jeg havde været i seng med Harry.

-I didn't, why are you being so stubborn!

-Stubborn! Well I'm sorry if you just thought I was gonna give you a hug and say 'have a great life, it was good to know you!' well I'm not! I love you, and I want you to stay! Det sidste råbte han ikke, men SAgde det fast.

Jeg svarede ikke, stod bare og kiggede på ham, han var helt oppe at koge, hens kinder blussede af at råbe og hans ansigt var alvorligt. Jeg tog en dyb indånding:
-Why can't you just let me go? make this easy on both of us.. And just.. let me go.. Hviskede jeg efter lidt tid med tårerne trillende ned ad kinderne.
Han svarede ikke. stod bare og kiggede på mig. Stilheden var larmene. Jeg følte jeg kunne høre mit eget hjerte slå. Hvorfor sagde han ikke noget? Så kiggede han væk et øjeblik.
-Okay, I'll let you go back home.. If you can honestly look me in the eye, and tell me that you don't love me. Then fine.. I'll just sit back and watch you leave. Han havde taget fat i min arm, ikke hårdt men helller ikke løst. Jeg kiggede på hans hånd, mens jeg trak vejret højlydt. Jeg mærkede hans øjne kigge på mit ansigt.
-Can you do that? Spurgte han igen, denne gang var hans stemme mere tydelig. Langsomt løftede jeg hovedet og mødte hans blik.

-I don't Love you, Danny. Sagde jeg fast mens jeg kæmpede for at holde tårerne tilbage.
Han stod bare og kiggede på mig i nogle sekunder, så slap han min arm og gik 3 skridt baglæns. Hans blik flakkede et øjeblik også kiggede han tilbage på mig, hans øjne var helt sikkert fyldt op med vand nu. Jeg fik gåsehud.
-As the idiot I am, I actully thought you couldn't do that. wauw. This year, have just been a big lie to you, haven't it? . Hans stemme var lav men stadig tydelig. Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage mere. Jeg havde kvalme over mig selv.
-Danny, no... Begyndte jeg.
-No.. You know what.. Sagde han og gik lidt tættere på og jeg troede han ville begynde at råbe men i stedet sagde han bare:
-Just get out of here Emilie, Save those tears for someone else. han havde aldrig kaldt mig Emilie. Det var altid Em. Det føltes forkert. Jeg ville egentlig hellere have han havde råbt.
Han vendte om og havde retning mod soveværelset.
-No Danny just wait!. Sagde jeg grådkvalt og løb over og tog fat i hans arm.
-I SAID GET OUT! GET THE FUCK OUT OF HERE! I NEVER WANNA SEE YOU AGAIN Skreg han og vred sig løs ad mit greb. Hans ord ramte mig som slag i ansigtet. Jeg kunne ikke styre mine tårer.
Med en armbevægelse havde han revet billedet af mig og ham ned fra væggen. Det ramte gulvet og glasset i rammen gik i tusind stykker.
Jeg mærkede et stik i min kind da en glas splint ramte mig. Jeg trak hånden derop og mærkede blodet løbe ned ad min kind og blandede sig med mine tårer. Jeg sagde ingenting, kiggede bare på Danny der nu kiggede på mig. Kiggede mig i øjnene, på såret i min kind og tilbage i øjnene.
-Just get out. Sagde han træt. Han gik ind i soveværelset, lukkede døren efter sig og forsvandt. Jeg havde lyst til at råbe, jeg havde lyst til at skrige, men der kom ingen lyd. Jeg samlede billedet op fra gulvet, kiggede på vores glade ansigter. Det virkede som hundrede år siden.
-I didn't mean it, Danny. Hviskede jeg og kiggede op fra billedet og hen mod døren.
-I really hope you know that. Så vendte jeg langsomt om og gik ud.

Jeg bankede langsomt på Toms dør.
-Hi. Hviskede jeg og prøvede på at smile, men det lykkedes ikke rigtig.
-Come on in, sweetie. Sagde han og åbnede døren mere.
-Thanks. mumlede jeg. Så fik han øje på in kind, det må ha set ret voldsomt ud.
-What happend? Please tell me he didn't do this.
-He didn't. A piece of glass hit me in the cheek... When he through the picture of.. us on the floor. Det sidste hulkede jeg ud. Han omfavnede mig og sådan stod vi indtil jeg var blevet mere rolig.
Han fuglte mig ind i stuen.
-Em, don't worry. He just needs to cool down and then you can talk tomorrow.
-He doesn't wanna talk to me. I ruined it all.. I told him.. that.. I didn't love him.. Det sidste hviskede jeg. Jeg udstødte et stort hulk igen og kiggede så op på Tom.
-He knows you love him.
-I just can't stay Tom..
-I know.. I know.
-Why is it that you know that, but he doesn't! Tom trak på smilebåndet.
-He knows it too. He just doesn't wanna realise it. Look I'll call Dougie and ask him to go over there. And then it'll be okay tomorrow. Dont worry.
Toms ord gjorde mig mere rolig, hvorfor ved jeg ikke. Men der var bare noget over måden han sagde det på.

Dannys pov...

The silence were killing me! 'i don't love you, Danny' Yhe words kept replaying in my mind, I turned on the stereo and the music started to fill my ears.

What have I got to do to make you love me
What have I got to do to make you care
What do I do when lightning strikes me
And I wake to find that you're not there

What do I do to make you want me
What have I got to do to be heard
What do I say when it's all over..

I switched channels.

Goodbye my lover.
Goodbye my friend.
You have been the one.
You have been the one for me.

I am a dreamer and when i wake,
You can't break my spirit - it's my dreams you take.
And as you move on, remember me,
Remember us and all we used to be

I listend to the song. You have got to be kidding me!? I switched again.

Oh you don't mean nothing at all to me
No you don't mean nothing at all to me.

-SHUT UP! I screamd at the stereo!: SHUT UP, SHUT UP, SHUT UP! I pushed it and it crashed and broke apart. But I didn't care. I sat aginst the wall and burried my head in my hands. Nothing mattered right now.
Someone knocked on the door. I didn't move. Just wished for them to go away. Or for me to dissapear.
-Danny? Someone called. It was Dougie. He sounded worried. I didn't answer.
I could feel he was standing in front of me.
-I really thought she would stay Doug. I really thougt she would. I whispered and looked up at him.
-I know. He said and sat down besides me: So did I. So err.. What are you gonne do?
I sighed and thought about what he said.
-I can't stay and watch her pack up and take off.. I just can't.


*

Jeg vågnede tidligt. Tom sov fast på sofaen ved siden af. Jeg blev nødt til at fortælle Danny at jeg elskede ham og jeg ikke mente noget af det jeg havde sagt aftnen inden.
Jeg lagde en seddel på sofabordet til Tom hvor der stod tak. Jeg smuttede hurtigt over vejen og åbnede døren ind til Dannys lejlighed. Jeg vidste vi ville få det ordnet. Det gjorde vi jo altid?
Inde i stuen lå Dougie og sov på sofaen. Jeg skyndte mig ind i soveværelset, sengen stod urørt. Jeg mærkede nervøsiteten stige, hvor var han henne? Jeg gik tilbage til stuen og puffede lidt til Dougie. Han slog langsomt øjnene op.
-Where's Danny? Spurgte jeg. Han satte sig op
-Haven't you talked to Tom?
-No why? Spurgte jeg og satte mig ned ved siden af ham.
-He left last night, Em.
-He what? Jeg følte klumpen i halsen komme tilbage. Men inden Dougie nåede at svare begyndte jeg at slå løs på ham
-HOW could you let him go!? Jeg græd og slog, men på en eller anden måde endte det med at blive et knus.
-He left. I'm sorry. Sagde Dougie stille igen.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Okay. så meget dramatisk. (: Hehe..
Var ikke helt itlfreds selv. men hvad synes I?
Meget spændt på kommentare til den her del.
Godt, dårligt?

Helt bestemt godt! Eller ikke godt, for hun sagde ikke ja, men på den anden side havde det nok også været en for nem løsning?
Håber bare hun når at fortælle Danny at hun ikke mente hvad hun sagde, og at hun elsker ham! A Hell lot of drama!

rigtig godt (:

Jeg synes der er rigtig godt, er du ikke lidt meget selvkritisk ??
Jeg synes næsten det er det bedste afsnit du har skrevet ..

Hehe.. :b kan godt være.. Men det er fordi jeg har haft sådan det her kapitel og de næste der kommer sådan lidt i govedet hele vejen igennem. og det andet har jeg sådan mere eller mindre skrevet undervejs, hvis i ved hvad jeg mener.. ? :b men sku flad for i kan li det! hehe

Guud det er RIGTIG godt (:

Jeg synes det er rigtig godt, kan ikk vente til det næste!!

Del 22...

Danny:
The night before...

-Hi Tom. It's me. I said down the phone.
-So how are you holding up? He asked slowly.
-All right I guess. I answered but that was a big fat lie:
-So. Is.. She still there?
-Yearh. But she's asleep. You wanted to talk to her?
-Erm.. No, don't wake her up. I said, while I picked up the picture from the floor. I looked at her:
-Just.. Let her know that I love her Okay?
-Of course.. But where are you gonna go? He asked. He fucking knew me too well! I sighed.
-Don't know.. Maybe up to my parents or my sister, I just can't stay and watch her pack everything up.
-Okay.. But you do know that she loves you, right?
-Yearh.. I said while staring out the window.
-But you're gonna come to the airport, To say goodbye?
-Yearh. Of course. I said: But, I'm gonna go now mate. So bye. I said and hung up before he got a chance to say something back.
I took the picture placed it on the letter I had written and went out the door and left...

*

Jeg gik ud i køkkenet for at få noget vand og for at være lidt alene. Jeg fik øje på en seddel med orderne 'READ ME, EM - If it's you Doug, then fuck off' Jeg kom til at grine, mens jeg græd. Jeg foldede det hurtigt ud og så Dannys håndskrift.

Hi Em.

I'm sorry for last night. And I'm sorry for leaving, but I just can't stay and watch you pack everything up. Jeg fik tårer i øjnene.
I don't know where I'm gonna go, but don't call, okay? I can't say goodbye more than once. And that's gonna be at the airport.
So I'm not gonna say goodbye now, instead just, see you.

Love you, Danny.

Jeg læste de få linjer igennem igen. Neden under skriften lå billedet af os. Jeg tog det op og kiggede på det igen.
-I love you too. Hviskede jeg og kørte en finger hen over hans ansigt på billedet.


-I don't think He's gonna come. Sagde jeg stille da vi stod i lufthavnen.
Mine værtsforældre var i kiosken så det var mig, drengene, Carrie, hazel og Ewan som stod klæbende op ad hinanden.
-Of course he's gonna come. Don't worry. Sagde Tom. Jeg smilede stille og kiggede så ned på mine fødder.
-But they've already started boarding. Sagde jeg bekymret.
Jeg gav Hazel og Carrie et knus igen. Hvorfor skulle det være så svært at sige farvel.
-There we've got the man. Sagde Harry og nikkede i en retning. Jeg kiggede derhen og så Danny kigge rundt omkring. Jeg gav slip på Hazel og Carrie og løb hen til ham og hoppede op i hans arme.
-I'm so Sorry, I love you, I really do love you! En tårer faldt ned ad min kind.
-I know, I know. Sagde han stille og satte mig ned igen.
Vi stod lidt uden at sige noget og bare kiggede på hinanden.
-I'm really crap at saying goodbye. Sagde med et lille grin. Jeg kom til at smile.
-I know, me too. Jeg tog fat i hans hånd og kiggede ned på den, hvor kom jeg til at savne de store fregnede hænder med nedbitte negle. Jeg kom til at grine.
-What? Spurgte han. Jeg kiggede op på ham med tårer i øjnene.
-I'm just really gonna miss you. Hviskede jeg. Han trak mig ind i et kram. Jeg kunne mærke hans hjerte slå, hans ånde mod min hals. Tårerne væltede frem, jeg ville aldrig mærke hans arme om mig igen. Vi stod sådan i lang tid, men det føltes kun som et par minutter.
-Last call for flight 29, to Denmark.
-I have to go. Hviskede jeg ind i hans øre og trak mig langsomt væk. Jeg kiggede ind i hans blå øjne, sendte ham et lille smil og vendte så om. Jeg vinkede til de andre som jeg allerede havde sagt farvel til. Jeg gik hen mod gaten og tårerne væltede frem.
-Em, Wait!

Danny:

She turned around and looked in my direction, her eyes were full of tears. A week smile came across her face as I pushed my way through the crowd of people.
-I'm gonna miss my plane she said, when I reashed her. That comment made my just wanna hold her till the plane took off, but I didn't cause I knew I couldn't.
-I know, It's fast I just almost forgot to give you this. I said and pulled the little box up from my pocket. I took the thing out.
-It's for your bracelett. A heart. My heart. I said and looked at her. She smiled and then began to cry out loud, no she was lauthing too. It made me smile.
-I know what you're gonna say. 'Cheesy but cute' I grinned. She shoke her head.
-This time just cute.
-Don't lie. I know it's cheesy, I'm a cheesy guy. I smiled.
-Alright then. Alittle cheesy and alot cute! She lent in and kissed me slowly on the lips, it turned into a hug, and as we stood there I maniged to place the letter in her pocket without her noticing.
-I really wish I didn't have to leave. She whispered.
-I know, maybe some day you'll come back?. I smiled.
She looked at me with a confussed expression. I just kissed her cheek.
-Last call to flight 29 for Denmark. The ladies voice said again.
-Shut up, I'm coming! Em said irritated at the voice. She squeesed my hand looked at me one more time then turned around and disapered out of sight.
I just stood and watched were she had left, I guess I hoped she would come running back, but she didn't. I felt empty, weird. A part of me hadn't realised she was leaving.
I felt a hand on my shoulder and saw Harry and the others stand behind me.
-You're okay mate? How could That idiot ask me that, what did he think! I just nodded.
-I just wanna be alone right now. I said and left the airport without looking back.

*

Jeg fandt min plads i flyet og følte mig helt tom, jeg kunne slet ikke stoppe med at græde.
Jeg gjorde det rigtige ved at tage hjem... Gjorde jeg ikke? Tvivlen kom styrtende ind over mig. Jeg vidste ikke hvad jeg følte, Jeg elskede Danny, jeg elsker Danny.
Men jeg kunne ikke blive, hvad så med min familie? Alt det der hjemme? Mit hovede var ved at eksplodere med alle de tanker.
-Are you okay? Spurgte en stemme ved siden af mig, jeg vendte mig om og så en ung fyr på ca. min alder.
-I'm fine. Sagde jeg og smilede stille.
-Okay. Are you sure? Spurgte han igen:
-It's just most people that are 'fine' Doesn't cry their eyes out on an airplane. Han smilede venligt og rakte mig en serviet.
Jeg grinede og hulkede på samme tid.
-You're right. I'm not fine. I'm feeling like shit. It's just complicated. I just said goodbye to my boyfriend. or well he's not anymore. cause I'm not coming back. I'm going home after a year abroad and that year has just changed so much you know? And now I just wanna run out of the plain. Cause I don't wanna say goodbye, but I've got the family and all that back home. And they ekspect me to come home... Han afbrød.
-Ekspect you to come home? Look the answer is simple. You gotta do what YOU feel is right. And is that to go back home? Or to stay with that guy you love?
-No it's not that simple.
-Yes it is. It's up to you. Han kiggede afventene på mig som om han ventede på jeg havde svaret.
Jeg sad i noget der føltes som en evighed og tænkte.

-So. What are you gonna do? Run out and catch him like in a chick'flik. Or sit back and go home? Jeg kiggede et øjeblik på ham også ud ad vinduet. Jeg vidste hvad jeg blev nødt til at gøre...

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ja det var så den del. XD Hehe..
Hvad synes I? Og hvad tror i hun gør? :b

Der går måske lidt tid inden næste del kommer skal på ferie på søndag, og ved ikke hvor meget jeg når inden.
Så bare læg nogle kommentare. XD hehe.

Org det er vildt godt . Du stopper bare altid lige når det bliver mest spændende , Ih . Men stadig rigtig godt , glæder mig til at se hvad hun vælger , ved godt hvad jeg håber ! (stadig håbløs romantiker)

Haha.. Tak. (:
Ja det gør jeg faktisk. :b men så er det vel lidt mere spændende til næste gang. XD
Hehe.. Ja nu må vi se om du får din håbløst romantiske afslutning. ..

Helt vildt fantastisk godt xD Kan bare ikke vente til det næste!! Jeg ved hvad jeg håber hun gør, men det er jo op til dig?

Hey . synes det er lidt lang tid siden man har hørt noget fra din fic . ??? Er du i gang med at skrive eller er du stoppet ??

Dannys-Princess skrev:

Hey . synes det er lidt lang tid siden man har hørt noget fra din fic . ??? Er du i gang med at skrive eller er du stoppet ??

hun er på ferie lige nu hehe

McFLYxSidsel skrev:

Dannys-Princess skrev:

Hey . synes det er lidt lang tid siden man har hørt noget fra din fic . ??? Er du i gang med at skrive eller er du stoppet ??

hun er på ferie lige nu hehe

Når så er det jo derfor . Ved du hvornår hun kommer hjem ??

Dannys-Princess skrev:

McFLYxSidsel skrev:

Dannys-Princess skrev:

Hey . synes det er lidt lang tid siden man har hørt noget fra din fic . ??? Er du i gang med at skrive eller er du stoppet ??

hun er på ferie lige nu hehe

Når så er det jo derfor . Ved du hvornår hun kommer hjem ??

erm nej hehe måske slutningen af denne her uge, ved faktisk ikke hvor lang tid hun skulle være væk

McFLYxSidsel skrev:

Dannys-Princess skrev:

McFLYxSidsel skrev:

Dannys-Princess skrev:

Hey . synes det er lidt lang tid siden man har hørt noget fra din fic . ??? Er du i gang med at skrive eller er du stoppet ??

hun er på ferie lige nu hehe

Når så er det jo derfor . Ved du hvornår hun kommer hjem ??

erm nej hehe måske slutningen af denne her uge, ved faktisk ikke hvor lang tid hun skulle være væk

Når okay , så må vi jo bare vente . :/