transferstudent

I starten tænkte jeg bare hmm.. den er nok okay?, men nu er den meget mere end okay, jeg Elsker den håber du snart bliver færdig med næste del, for kan næsten ikke vente;D

aaah, har lige læst hele din fic. den er SUPER. glæder mig til update

Hehe.. Tak..
Ja jeg har forbedret mig en del.. XD
Er stadig ikke færdig med næste del, men skal til at skrive på den nu. Men regner med den kommer i løbet af denne her uge.

Del 14…

-Danny? What are you doing here, how did you get in? Spurgte jeg overrasket, og rejste mig hurtigt op. Vidst lidt for hurtigt for jeg så sorte prikker over det hele. Eller også havde jeg taget skade af at ligge og kigge på den samme prik i loftet, det var vidst den første mulighed for de forsvandt igen lidt efter.
-Erm. Ethan let me in.
-Oh. Okay... Der var stille lidt.
-I.. I just wanna talk to you. Sagde han uden at kigge direkte på mig.
Jeg nikkede. På den ene side havde jeg ikke lyst til at hører hvad han ville sige. Og på den anden var jeg ved at dø efter at hører det.
-Then talk. Sagde jeg, da han ikke sagde noget.
-I over reacted. I’m sorry. Jeg var overrasket over han undskyldte.
-You’re like a fucking girl with pms, you know that? First you flip like crazy and then you change your mind about it!. Sagde jeg forvirret.
Han trak på smilebåndet og fortsatte så:
-I talked to Doug and he said he was there the whole time. Then I talked to Tom who told me about your little talk, and then I talked to Harry and we worked things out.. And I’m just sorry I flipped like that.
-So. We’re okay? Spurgte han og kiggede håbefuldt på mig.
-No danny, we’re not. Cus you dont trust me. Sagde jeg og kiggede ham ind i øjnene.
-That’s not true! I do trust you.
-Okay. If you trust me then tell me why you had to talk to your friends before realising I told you the truth?
Han kiggede væk et øjeblik og satte sig i sengen.
-Look. Seeing you lying there with Harry, brought up alot of old feelings... Han holdt en pause.
Jeg følte han måske ville fortælle mig lidt om den pige Tom snakkede om.
-There was this girl. I actully loved her. The guys warned me about her, but I was to in love with her to see the true. It’s true what thet say that love makes blind.
At a party I found her with her toung down Dougies throat. He was so drunk. He couldn’t even remember it. And afterwards I was with two kiss and tell girls. And that didn’t really help on the trusting thing.
-But Danny. I’m not like that! And it just kills me that you can’t see that.
-I know that! I just had to get it out of my system. Em, I love you. And I might not be the smatest guy in the world, but I’m not so stupid to throw it all away! Sagde han og tog fat i min arm.
Mit hjerte slog hurtigere og hurtigere. Jeg kunne ikke forblive sur på ham.
-You’re not stupid Danny. Sagde jeg og smilede stille til ham.
-I did’nt say I was stupid, but thanks. Sagde han og smilede tilbage og fortsatte:
-So we’re okay now?
Jeg nikkede:
-Yearh, I guess. I can’t stay mad at you. You’re to damn charming.
-I know. Grinede han og kyssede mig på kinden. Vi lagde os i min seng, det var dejligt at mærke hans arme rundt om mig. Jeg kiggede ud af vinduet, det var blevet helt mørkt nu. og man kunne hører vinden pibe.
-I love you. Hviskede han i mit øre. Jeg smilede og vendte mig om og kiggede på ham.
-I love you too.
-And Em. I really am sorry. Begyndte han.
Jeg lagde en finger på hans læbe.
-I know. I just didn’t understand why you got so angry, cus you wasn’t at all jaloux when I told you about Marcus.
-Well that’s diffrent, Em. I mean how much is there to be jaloux at, when he’s in another country?
Jeg trak på skuldrene:
-Well yearh that’s true, so it don’t bother you that I talk to him all most every day?
Han tænkte lidt.
-No. From now on I’m gonna trust you completly.
Jeg smilede og kyssede ham blidt på læberne, hvorefter jeg lagde hovedet mod hans bryst.
Det begyndte at regne og regnen hamrede mod ruden. Der kom et ordentligt tordenskrald og jeg fik et chok, han holdt mig lidt tættere.
-Weather like that is scary. Sagde jeg og kiggede på ham.
-No it’s cosy. Smilede han og kyssede mig på panden.
-Yearh. When I’m with you.
-Do you remember the noght in Carries house? Where the weather was like this and we talked almost all night.
Jeg nikkede:
-Yearh.. That was fun.
-It really was, and you looked kinda sexy in that big t-shirt and those little hotpants. grinede han.
-Cheeky, Danny. Grinede jeg. Jeg undlod at sige det var Marcus T-shirt ingen grund til at ødelægge den gode stemning.
-Oh, yearh you find that cheeky? Sagde han og hævede et øjenbryn.
Jeg grinede:
-Only alittle bit.
Han smilede og kyssede mig på skulderen.
-Okay now, It’s the hour of honesti, you dare to let me ask you anything I want? Sagde han med et lumsk smil.
-Am I supposed to be scared?
-Maybe? Are you?
-Of course I’m not. Bring it on Danny boy! Sagde jeg med min bedste Amrikanske accent.
Han grinede og sendte mig et halv ondt smil:
-This is gonna be fun. Okay, How old where you when you got your first kiss.
-14.. Svarede jeg hurtigt som var det en quiz.
-With who?
-Marcus.
-Wow.. You’ve been with him since then?
-On/Off. We were together for 2 years and a couple of moths.
-Still a long time. Smilede han.
-Oh yearh. What was your longest relationship?
-alittle more than a year. But hey, stop making this about me.
-I thought you were done?
-Oh no. That was just the starters... Sagde han og fik det smørrede smil frem igen.
Sådan blev vi ved det meste af natten indtil jeg til sidst faldt i søvn i hans arme til lyden af hans åndedrag…

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var så del 14.
Hvad synes i people?
Havde lidt besvær med det sidste.. hehe.. Men ja kommentarer? XD

det er rigtig godt (:

orrrjj hvor er det bare godt!. mere snart! :b

Jeg ELSKER den historie xD kan næsten ikke vente til det næste afsnit tror jeg er ved at være afhængig?!

Hehe.. Tak for kommentarene.. ;b
Det er nok bedere at være afhængig af historien end hårde stoffer! XD
Glad for i kan li den. er igang med næste del. håber i kan li den også.. (:

Del 14...

-Omg! Did he get you this? Spurgte Hazel med åben mund da jeg viste dem armbåndet.
Jeg nikkede og smilede.
-I'm never taking it off!
-Wauuw.. I wish I could find a boy like that. Sagde hun med et drømmende blik:
-The only thing my exboyfriend ever gave me was choclates and he ate them all him self! Grinede hun

-He told me he loved me!
-Well what did you tell him then? Spurgte Carrie.
-That I loved him too!
-But you said you wasn't sure?
-Well I am now. Smilede jeg.
-So he buys you a bracelet and suddenly you are sure? Sagde hun lidt tvivlende.
Mit smil forsvandt.
-So what you're saying is that you don't belive me?
-No it's just.. Begyndte hun, men jeg afbrød:
-It's just that you think I'm in love with the bracelet and not him right? Well alot have happend this christmas Carrie!
-It could just seem like that I mean you wasn't sure before.
-I thought you were over this fucking thing about me and Danny. But I guess not. Halvråbte jeg på gangen så nogen af de andre vendte sig om og kiggede. Jeg gik.
Hvorfor sagde hun det lort? Jeg var vild med danny ikke armbåndet.! årgh..
Jeg gik med hurtige skridt ind på toilettet og låste mig inde i båsen længst væk. Jeg var lige ved at græde. Jeg borede mine negle hårdt ned i huden på mine hænder for at holde det tilbage.
Jeg hørte nogen komme ind og tænkte det måske var Carrie og Hazel, jeg havde ikke lyst til at snakke med dem så jeg låste hurtigt døren op og trak fødderne op under mig.
Stemmerne begyndte at snakke, det var heldigvis ikke dem!
-You kow that girl who transfered overhere from Denmark? Sagde den ene pige.
-Yearh? Svarede den anden.
So you haven't heard that she is going out with Danny Jones?
-Omg. No? How do you know?
-Everybody knows. Before I just heard her brag about some bracelet he gave her for christmas. She was totally making a scene.
-How lame!. She's proberbly just with him for stuff like that.
-And haven't you noticed that he has picked her up from school. She proberbly begs him to, so everyone could see them.
-I don't get what he see in her? Sagde en af dem og så grinede de.
Klokken ringede og de gik. Jeg sad musestille noget tid efter de var gået. Jeg havde presset mine negle så hårdt mod min håndflade at det var begyndt at bløde. Jeg kunne heller ikke holde tårene tilbage mere. jeg brød fuldstændig sammen. Hvordan kunne folk der slet ikke kendte mig sige sådan noget pis. Jeg kiggede ned og så armbåndet. Jeg tog det af og puttede det ned i min skoletaske. Nu var der ihvertfald ikke andre der kunne se det. Men da jeg havde fortalt de andre det, var der da ikke nogen i nærheden? Men det måtte der jo have været.
Jeg blev siddende. Jeg kunne ikke klare at se nogen lige nu. Hun havde sagt at alle vidste det. Jeg sad og græd til der ikke var flere tårer, så gik jeg stille ud og kiggede mig selv i spejlet. jeg fjernede noget af mascaraen som var løbet også gik jeg hjem.

Jeg smed mig på sengen og tog benene op under mig som en lille baby. Jeg kunne ikke ringe til Marcus han var i skole nu.
Hvad skulle jeg gøre? Der var ikke noget at gøre. Jeg lå der i noget der virkede som en evighed. Da min telefon pludselig ringede.
-Hallo? Mumlede jeg.
-Hi Em. Where Are you? Det var Hazel.
-I went home. I'm not feeling to well.
-Oh. So it's not because of Carrie?
-No.
-Cus she's really sorry, you know.
-Yearh I know. but I'm gonne go now, bye. Sagde jeg og lagde på inden hun kunne nå at sige noget.
Min hjerne var ved at flyde over med spørgsmål, Hun havde sagt alle vidste det, havde Carrie så også hørt det? Og troede hun dem? Argh..! Mine øjne løb i vand igen og jeg kunne ikke stoppe det. Jeg begyndte at banke løs på min pude.

Jeg må være faldet i søvn. Min telefon ringede igen. Det var sikkert Carrie.
-Hallo? Svarede jeg ligegyldigt.
-Hi sweety. Where are you? Det var Danny. Jeg kiggede på klokken, den var to. og han skulle hente mig henne på skolen.
-Oh. I'm Ill. Sagde jeg.
-Oh. Poor you. You want me to come over?
-No.. I dont wanna give it on to you.
-Dont be silly. I can come now if you want?
-No Danny. Just leave me alone okay?
Der var stille lidt.
-Are you okay? Spurgte han bekymret.
Jeg tøvede. Jeg kunne ikke fortælle ham hvad jeg havde hørt, jeg ville ikke sige at nogen hadede mig fordi jeg var sammen med ham.
-Yearh I'm fine. I just need to sleep.
-Err. Okay. But just call if you change your mind, okay.
-Sure. Sagde jeg selvom jeg vidste det ikke ville ske:
-Bye then.
-See you Babe. Sagde han og jeg lagde på.

Jeg blev hjemme fra skole de næste to dage. Men jeg kunne ikke blive ved med at gemme mig under dynen. Det var sikkert drevet over nu.
Jeg blev overfaldet med et kram fra carrie da jeg trådte inde for døren til skolen.
-I'm so sorry! Of course you love him, and you two suit each other. It's just me who's being a bitch!
-You're not a bitch. I just got abit upset. Smilede jeg stille
-I know. Let's never fight again!
-I'm with you on that. Grinede jeg:
-Now please let go. I can't breath!

Jeg følte mange af de andre kiggede på mig, men det kan godt være det bare var mig der var parnoid.
Vores lærer var åbenbart syg, så vi havde fritime. Vi sad og snakkede.
-Where's the bracelet? Spurgte Hazel der havde lagt mærke til jeg ikke havde det på.
-Oh.. Err. I just forgot to put it on after I took a shower. Løj jeg.
Hun sendte Carrie et underligt blik.
-What? Spurgte jeg.
-Oh nothing. Sagde Hazel hurtigt, jeg vidste hun løj.
-No really what is it?
Hun kiggede igen på Carrie.
-What are you not telling me?
-So you haven't seen your locker? Sagde Carrie til sidst.
-No? Uden de kunne nå at sige noget gik jeg med hurtige skridt ud af klassen og hen ad gangen hvor mit skab var. Jeg stoppede brat op og mærkede min hals snog sig sammen.
Der stod med store røde bogstaver STARFUCKER! malet hen over det.
Jeg stod bare og stirrede på det. Hazel og Carrie kom lidt efter og lagde en hånd på min skulder.
-Who wrote this? Spurgte jeg mens jeg holdt tårer tilbage.
-I don't know. But I kinda feel it's Jen and some of her 'friends' Sagde Carrie og fortsatte:
-But don't mind them they're just jaulox bitches who don't have their own life.
-You're right Sagde jeg og smilede falskt. Hvordan kunne jeg lade som ingenting? Hende Jen, jeg skulle lige sætte ansigt på, jo det var hende den meget falske blondine der gik i en af de andre klasser, hun havde en hel lille hær af irriterende Wannabe Jen hængende efter sig. Jeg holdt lav profil resten af dagen og gjorde alt for at undgå Jen.

Klokken blev endelig halv 3! Og vi havde fri. Danny skulle hente mig så jeg stod på parkeringspladsen og ventede. Jeg så ham komme kørene ind og gik lidt frem da der var en der stildte sig ind foran mig. Jeg vidste ikke hvad hun hed.

-So the bus isn't good enough for you, huh? Sagde hun med et ondskabsfuglt blik. Jeg sagde ikke noget gik bare forbi og satte mig ind i bilen.

-Hey babe. Smilede Danny og kyssede mig.

-Hi Hon. Sagde jeg og forsøgte at smile, det lykkedes ikke rigtig.

Han kikkede på mig også ud på hende pigen som stadig stod ude foran bilen.

-What was that about?

-Nothing, just drive sweetie. Sagde jeg og ville bare væk.

Der var gået lidt over en uge og jeg følte stadig de andre kikkede på mig, men jeg gemte frygten væk og lod som ingenting.
Det blev idræts tid som jeg plejede at have sammen med Hazel men hun var blevet syg og Carrie var til sang, så det var bare mig.
Vi skulle bare løbe, how fun!
Jeg løb i mine egne tanker da jeg pludselig faldt forover. Av!
-Ups. I did not see you coming. Sagde Jen med et falskt smil. De andre grinede. Jeg vidste hun havde spændt ben med vilje, men jeg sagde ikke noget og skulle til at løbe videre da hun tog fat i min arm.
-So what did you do to make him forgive you?
-What? Spurgte jeg. Hvad fanden snakkede hun om.
-Danny. After you slept with Harry. Sagde hun og kiggede skarpt på mig. Mit hjerte hamrede hurtigere og hurtigere, hvordan vidste hun sådan noget? Jeg havde ikke været i seng med ham, men hun snakkede vel om det der skete i juleferien.
-I dont know what the hell you're talking about. Sagde jeg og sank en klump.
-Oh really.
-Yearh Really.
-You are a pretty great lier, I actully almost belive you. And you made Danny belive you. And well the fact that Carrie is still yor're friend after that.
-Shut up!
-Oh. You haven't told her? hun grinede:
-Do you really think she's gonna stay you're friend. Do you think she can go through that shit again, well I can tell you one thing, she's NOT!
Jeg var ved at tude, og jeg havde bare lyst til at hoppe på hende og flå det falske hår af henes hovede.
-You dont know a shit! Sagde jeg bare og løb væk. Jeg løb hjem.

Den eneste jeg havde fortalt det med Harry var hazel. Havde hun sagt det videre? havde hun virkelig sagt det videre?. Jeg kunne ikke klare et minut af det her mere! Det kunne jeg virkelig ikke.
Jeg ringede til Hazel som det første da jeg kom hjem.
-Hi. svarede hun snottet.
-Why the fuck did you tell!? And then of all people her!? Råbte jeg ned i røret.
-What do you mean? Spurgte hun forvirret.
-What do you think! Harry. How come everyone think I've slept with him. The only person I told about wath happened with Harry and Danny, was you!
-I haven't told anybody I swear!
-You must have. Otherwise how do they know!? I can't Fucking take this anymore. Græd jeg ned i røret og lagde på.
Der var kun en ting at gøre, og det var at prøve at tilpasse sig, ikke gøre dem opmærksom på mig.



Jeg stoppede ud for Dannys hus og gik langsomt op mod døren, jeg bankede stille på.

Jeg mærkede klumpen i halsen da han åbnede døren og smilede stort da han så mig. Han lænede sig frem for at kysse mig men jeg vendte kinden til. Jeg kiggede ned på mine fødder tog en dyb indånding og kiggede ham direkte i øjnene.

-Danny.. I.. I don't think we should see each other anymore...
----------------------------------------------------------------------------------------

Okay.. Hvad synes i?
Godt eller skidt.?
Nogle gode råd.. ? hehe

Helt klart GODT!!
Kan altså ikke lige finde på nogle gode råd lige nu, det skriver du lidt for godt til! hehe;)(kompliment)
Men skal nok skrive hvis jeg finder på noget

Hehe mange tak.. ;b

din fic er amazing! er blevet afhængig

hvor er det godt!. glæder mig til mere!

God!! Den er virkelig go'!!
mer mer!! Kan ikk vente! ;D

Del 15...

Det bankede på min dør.
-That guy, Danny is here again. Sagde Sally, min værtsmor.
-Oh. I really dont want to speak to him. Sagde jeg og vendte mig om for at kigge på lektierne igen.
-Look. I dont know what is going on, but he has all reday called 5 times today. Maybe you should just talk to him? Sagde hun og lagde en hånd på min skulder.
Jeg vidste hun havde ret.
Det var en lille uge siden jeg havde slået op med ham, siden havde han ringet uafbrudt, på min mobil og på vores hjemme telefon, dukket op ved døren, bombarderet mig med sms'er.
-Yearh. You're right. Sagde jeg og gik langsomt ned ad trappen. Jeg åbnede døren som stod på klem og så Danny stå på trappen, mit hjerte slog hurtigere og hurtigere da jeg så ham, han så utrolig trist ud.
-Danny, you have to stop coming. Okay?
-I want to know why? What did I do? I thought it was going great? Sagde han forvirret.
Jeg tog en dyb indånding.
-This is just best this way okay? You gotta trust me on that. Sagde jeg.
-I dont fucking want to trust you! I wanna know why!? Sagde han frustreret.
Jeg tog en dyb indånding mere og mærkede tårerne presse på.
-I can't keep pretending Danny! I just can't!
Han så om muligt endnu mere forvirret ud.
-Pretending!? What are you talking about?
-This is for the best, it's best for you and it's best for me. So Danny you have to stop dropping by, you have to stop calling and texting me okay? Sagde jeg og lukkede døren igen. Jeg lænede mig op ad døren og mærkede tårerne trille ned af kinderne. Jeg gjorde det rigtige ikke? Det var det bedste. Det bedste for mig, Danny og for Carrie. Jeg vidste de ville være efter hende igen, og det skulle ikke være på grund af mig!

Klokken ringede endelig! Frikvarter og så kun to timer til jeg kunne komme hjem!
Jeg skulle til at lægge mine bøger hen i mit skab, men da jeg drejede om hjørnet gik jeg lige ind i en. Jen.
-Look where you're going Bitch! Sagde hun koldt.
Jeg satte mig ned for at samle bøgerne op.
-I've noticed you,ve been taking the school bus lately. The dear Mr. Jones doesn't wanna pick you up anymore, huh? Sagde hun og smilede da jeg havde rejst mig op.
-I'm not with him anymore. Sagde jeg stille. Hendes smil blev størrer.
-Oh. So he found out how you really are and dumped you!?
-I broke up with him.
-Yearh right. Like you would dump a guy , who is rich and famours.
En tog fat i mon arm og drejede mig halv rundt.
-You broke up with him!? Halvråbte Carrie.
Jeg skulle til at svare men Jen kom mig i forkøbet:
-Oh. looks like there's another thing you haven't told your so called friend. Grinede hun op i hovedet på mig og nød helt sikkert dette øjeblik.
Carrie kiggede såret og indtrængede på mig.
-What.. What haven't you told me?
Jeg tog fat i hendes arm og trak hende med udenfor, Jen skulle ikke have fornøjelsen af at se det her. Jeg havde brugt så meget tid på at overbevise mig selv om at jeg gjorde det rigtige med hensyn til Danny at jeg havde glemt at fortælle det der skete i juleferien til Carrie, men jeg var også overrasket over Jen eller en af de andre ikke havde fortalt hende det.
Jeg fortalte hende det.
-Why didn't you tell me!? I told you not to go behind my back, and that was ecsactly what you did!
-I'm sorry. I just wanted to avoid this! Sagde jeg og spredte armene ud.
-Well you should have told me!
-I know, i know. I'm really sorry.
-It's okay, just next time there is something , then tell me! Sagde hun. Jeg vidste at hun tilgav mig fordi hun vidste jeg havde det lorte dårligt på grund af alt det der forgik lige nu.
-I will. I promise. Jeg gav hende et knus.
-But when and why did you broke up with Danny?
Jeg sagde ikke noget først. Hun kiggede på mig.
-It's because of them right?
-I just can't take it anymore, carrie!
-You have to. You can't let them win!
-You don't know how it is! Røg det ud af mig.
-I don't? Sagde hun.
-I'm sorry. I just, Carrie I'm not like you, I can't take it.
Hun gav mig et knus.
-I know how you feel. But you got me and Hazel. And Danny. Em he reallly loves you, he's not just gonna quit like that.
-Well I think I made it pretty clear. But this is for the best! Soon they are gonna see I'm not interesting.
-That's not how it works! Belive me they are gonna find something more there's wrong with you. And they'll keep doing that.
-Maybe they won't okay? Can we please talk about something else now? Spurgte jeg og kiggede på hende.
Hun smilede opgivende og tog min hånd og vi gik ind igen.

Min mobil ringede for 7. gang den dag. Det var stadig Danny. Jeg sukkede og tog den.
-Danny. You have got to stop calling.
-Please just wait!
-No. I'm gonna hang up now Danny. please don't call again. Sagde jeg og lagde på inden han kunne nå at sige noget. Jeg kiggede på mobilen, som om jeg forventede den ville ringe igen, men det gjorde den ikke.
Heller ikke dagen efter, eller dagen efter igen. Havde han mon givet op nu?

Vi sad i Mrs. Johnson's time. Utrolig kedelig som altid. Hun havde lige plapret løs i en halv time og nu var der nogen af de andre der var oppe at fremlægge noget. Der var som så mange andre dage en vis uro. Jeg lyttede ikke rigtig efter sad bare og tegnede nogle krusseduller i mit hæfte. Det bankede på døren.
-Sorry. I'm interrupting Miss. Var der en der sagde. Jeg var stadig helt væk og sad bare og tegnede. Der blev usædvanligt stille.
-It's Mrs.. Mrs. Johnson. Rettede hun ham.
-Oh. Okay. Sorry I'm interrupting Mrs. Johnson. It's just can I maybe borrow one of your students for just a minute?
-You can borrow this one anytime. Sagde hun kækt og lagde hånden på en af drengenes skulder. Typisk lærer humor. Han grinede som den eneste. Det gav et sug i maven, jeg kendte den latter. Jeg vente hurtigt hovedet, og der stod han, Danny.
-No I would love to talk to Em.. I mean Emilie, for just two seconds. Nogen af de andre vendte blikket og kiggede mod mig.
-No it's okay, Mrs. Johnson. Protesterede jeg.
-No, no. Just go Emilie. Smilede hun. Der var dødstille da jeg rejste mig og gik hen mod døren hvor Danny stod...

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kommentare.. ?
Noget godt, dårligt?

uuh Gutti, Gutti, Gitti, Gutti (:
skide godt

Awww. hvor er det altså godt!.. kan bare ikke vente på det næste

Ihh, kan bare aldrig vente til næste stykke!! Godt, Godt, FANTASTISK!

Super mange tak for kommentarene.. (:
Glade for i kan li det!

Ved ikke lige hvornår næste del kommer. Er ikke begyndt endnu, ved dog nogenlunde hvad der skal ske, men har utrolig travlt lige de her dage, er væk hele weekenden, lige fået arbejde og har et par afleveringer for, så.. Men hvis jeg finder tid er den klar hurtigst muligt!

Del 16...

-What are you doing here? Spurgte jeg da han havde klemt døren til bag mig.
-I need to talk to you.
-You can't just come to my school, In the middle of a lesson! You have to go now! sagde jeg og åbnede døren for at gå ind igen. Han tog fat i min hånd og stoppede mig, så døren nu stod halvt åben.
-No. Now you have to listen me out Em!. Sagde han bestemt. Jeg blev stående.
-Look. I know what's going on, Carrie told me.
-Why can't anyone keep a secret anymore! Sagde jeg og tænkte på Hazel og Carrie.
-I'm glad she told me, why didn't you? Spurgte han
-What did you want me to say? I couldn't tell you that the whole school hated me because I'm with you!
-Yes you could! You're suppose to tell me stuff like that. I'm your boyfriend.
-Danny.. begyndte jeg men han afbrød.
-Why do you even care about them?
-I can't just pretend they don't get to me, when they do! I can't handle it. Sagde jeg frustreret.
-Carrie could... Denne gang var det mig der afbrød ham.
-Well I'm not Carrie! Maybe I'm just not as strong as her! I can't go to a scool were everyone looks at me and whispers about me like that! Halvråbte jeg.
-You are as strong as her, I've seen the strenght in you!
-Danny. I got overhere to go to school. And I just wanna fit in, okay! Jeg kæmpede for at holde tårerne tilbage.
Han kom til at smile og jeg fattede ingenting.
-What? Spurgte jeg forvirret.
-Listen to yourself. You sound all English.
Jeg smilede, den måde han sagde det på gjorde mig helt blød i knæene.
-Well. I guess I've been spending to much time with you then.
-Hey!.Grinede han og slog mig blidt.
-See this is what I miss. Sagde han og blev lidt mere seriøs igen.
Jeg sagde ikke noget så han fortsatte.
-You don't have to care about them. You have me, Carrie and Hazel. And the guys like you too. Isn't that enough? You can't be friends with everyone.
-Yearh. I think I just realised that. I don't even like her. I don't know what I was thinking. I guess I just wanted to fit in. Sagde jeg og kiggede ned i jorden. Som så mange gange før tog han fat i min hage og løftede mit blik.
-I know. You all ways wanna fit in, but sometimes you just don't. But next time there is something, just tell me! Sagde han med et smil.
-You think everything wouls've been easier if I had just told you about them, and Carrie about that thing with Harry from the start?
-Yearh..
Jeg klaskede en hånd i panden.
-I just didn't wanna hurt you. And I guess I thought this was the right thing to do. But instead I ended up hurting everyone including myself.
Han lagde en arm om mig.
-Well you're not the clevereste.
-Danny.. That's not a word! Smilede jeg.
-I know.!
-No you didn't.
-Yes I did! Sagde han og skubbede blidt til mig, han tog min hånd og trak mig med ham.
-Where are we going?
-Out? Smilede han.
-I can't, I'm at school Silly. But after, you could pick me up?
-All right geek.
Jeg skubbede til ham, men det endte med at blive et knus, hvor havde jeg savnet følelsen af hans arme om mig, den duft af hans hugo boss parfume. Jeg smilede.
-Hey. You're wearing my shirt. Smilede jeg og kiggede op på ham. Han nikkede og lænede sig ind for at kysse mig.
-But now you really have to go Handsome. Sagde jeg og gik tilbage i klassen.
Alle kiggede på mig, men jeg var ligeglad nu. Hvor dum havde jeg været? De skulle ikke ødelægge mit liv bare fordi de ikke har noget selv! Jeg kiggede rundt på dem alle sammen og smilede til nogen af 'wannaberene' der bare så megt overrasket ud. De kunne kun få mig ned med nakken hvis jeg gav dem lov, og det fik de ikke igen!
Carrie rejste sig op og gav mig et knus, selvom vi var midt i timen. over skulderen på hende smilede jeg stort til Hazel, som jeg ikke rigtig havde snakket til siden telefon samtalen.
'Sorry' mimede hun. 'Don't worry' mimede jeg tilbage. Hun rejste sig også og deltog i knuset.
-You can do that later girls. Now please sit down and lets go on with the lesson. Sagde Mrs. Roberts og smilede venligt. Jeg gengældte hendes smil.

Det hele var perfekt igen. Vennerne, kæresten. Hvad mere kunne jeg ønske mig?

-No delete it! I look like a complete idiot. Grinede jeg mens jeg lå oven på Danny og prøvede at få kameraret ud af hånden på ham.
-A cute idiot. Sagde han og holdt den ud i strakt arm så jeg ikke kunne nå.
-Smile! Sagde han og tog et billede mere. Jeg skar en grimasse.
Han grinede da han så det.
-You're like Doug ha can't look normal at a picture either!. Jeg slog ham på brystet.
-All right, All right I'll look normal at the next one I promise. Jeg lagde min kind helt tæt til hans og smilede op i kameraret.
-One more. Sagde han. Jeg sendte kammeraret et luft kys. Han klikkede løs.
-Danny stop it. grinede jeg. Jeg strakte armen ud og fik hurtigt fat i det. jeg sprang op af sofaen.
-Ha! Sagde jeg og stillede mig midt i stuen.
-You come back here! Dont delete them! Sagde han og rejste sig hurtigt op.
-Or else?
-You dont wanna no. Sagde han med et lumsk smil og gik hurtigt tættere på.
Jeg løb rundt i lejligheden, men han fangede mig til sidst. Han tog kameraret og lagde det fra sig. Han satte sig oven på mig og begyndte at kilde mig. Jeg skreg af grin.
-Stoop it! STOOOOP IIIT!
-All right then. Sagde han og lænede ind og kyssede mig...
Dougie kom væltende ind af døren.
-Mate what are you doing to her? Spurgte han og så helt bekymret ud, da han så Danny ligge oven på mig midt på gulvet. Jeg flækkede af grin, og det gjorde Danny også.
-What you thought I was doing to her? Spurgte han og løftede et øjenbryn.
-How should I know. She just screamed pretty loud. jeg rødmede.
-Well I'm not like raping her or anything. Sagde danny med et lille smil. Dougie blev stående.
-Doug?
-Yearh?
-Bye bye. Sagde Danny og smilede.
-Oh right. I'll leave you to it.
Jeg grinede og vinkede. Da han havde lukket døren. Kiggede Danny ned på mig igen.
-Now where were we?...

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kommentare folkens?
Ærlige mening?
Noget der kan blive bedre?

hvor er det bare godt!

Hmm, har tænkt lidt over det, men har altså ikke kunne komme på noget jeg synes du kunne gøre bedre ! skal nok skrive hvis jeg kommer i tanke om noget

Men lige nu ELSKER den!