Haha.. Mange gange tak! (: Glad for du ka li det..
Nu behøver du ikke vente mere. for her kommer det, håber du synes det li' så godt.. ;b
Del 18...
-Marcus, Marcus hvad er der? Spurgte jeg igen eftersom der ikke kom noget svar.
-Det er min bror.. Han.. Han..
-Jacob? Hvad er der sket med ham? Spurgte jeg og blev nervøs.
-Han blev ramt... Sagde han bare.
-Var han ikke kommet hjem igen? Hans bror var soldat og havde været udstationeret i Irak det sidste år.
-Nej det var først om en måneds tid. Svarede han robot agtigt. Jeg følte kvalmen komme stigene. Jeg vidste hvor meget de holdt af hinanden.
-Men er han.. Er han. ? Jeg kunne ikke få mig selv til at sige ordet.
-Nej. Men de ved ikke om han klare den. De har opereret på ham i timer og der er stadig ikke noget nyt.
-Oh god. Hvad.. Hvad blev han ramt af?
-Der var en bilbombe og han var meget tæt på. Hans stemme knækkede over.
-Marcus, jeg ville ønske jeg kunne være der. Sagde jeg og følte tårerne prikke i øjenkrogen.
-Jeg ville også ønske du var her, Emilie jeg mangler dig! Han græd nu.
Drengene var blevet helt stille og sad bare og kiggede på mig. Jeg nikkede hen mod soveværelset for at signalere jeg gik der ind, Danny nikkede tilbage for at sige det var ok.
-Hvad hvis han ikke klare den? Hvad så med Alberte og deres barn, han kan ikke fucking dø uden at se barnet! Halvråbte han ind i røret.
-Jeg ved det, jeg ved det. Sagde jeg stille mens en tårer langsomt trillede ned ad min kind:
-Men måske klare han den.
-Men hvad hvis han ikke gør Emilie, hvad skal jeg så gøre?
-jeg ved det ikke, vi må bare håbe. Sagde jeg stille.
-Du er alt for langt væk.
-Ja det er jeg virkelig.
-Men jeg bliver nødt til at gå igen. Sagde han langsomt.
-Okay, jeg ringer senere søde, det lover jeg. Men så snart du har noget.. nyt, så må du godt ringe.
-Godt, okay. Sagde han bare også var han væk igen.
Jeg sad og kiggede på min mobil, jeg burde være der for ham lige nu.
Tårerne strømmede frem. Jacob kunne ikke dø, det kunne han bare ikke. Han var altid så glad og stærk. Og hvad med Hans kærerste og hun var gravid.
Tankerne gjorde det meget værere.
Pludselig mærkede jeg en hånd på min skulder, det var Danny.
-What happend? Spurgte han bekymret og satte sig ned ved siden af mig.
-Marcus' brother.. He.. He may not make it. Sagde jeg langsomt, Danny trak mig ind i et knus og mens jeg sad der kom jeg i tanke om den første gang jeg havde mødt Jacob, et sjovt, men pinligt møde. Det var 2 år siden og morgnen efter mig og Marcus havde du ved, for første gang.
Jeg vågnede og så sengen tom ved siden af mig men duftede også straks duften af pandekager så Marcus var vel nok i køkkenet.
Hans skjorte lå ved siden af sengen, jeg tog den bare på uden at lukke den også kiggede jeg rundt efter min bh. Hmm? hvor havde han smidt den hen?
Jeg var igang med at kigge under sengen da jeg hørte nogle skridt ved døren.
-Har du set min.. begyndte jeg og kiggede op men der stod Marcus ikke men Jacob med min bh i hånden.
-Er det den her du leder efter? Spurgte han med et lille grin. Jeg smilede flovt.
-Øh. ja, tak. Sagde jeg og lukkede skjorten med hænderne og gik hen for at tage den.
-Du må være Emilie? Sagde han.
-Ja og du må være Jacob. Sagde jeg med et lille smil. Man var ikke i tvivl om at de var brødre selvom Jacob var 9 år ældre og havde mørkt hår men bortset fra det var de en tro kopi af hinanden.
-Jeg troede ikke i var hjemme. Røg det ud af mig.
-Ja det kan jeg se. grinede han:
-Nå men jeg vil gå ud til min bror nu, det lugter lidt som om han er ved at brænde noget på.
Jeg klemte døren til men nåede lige at høre jacob sige:
-Godt scoret brormand!
Jeg kom til at grine mens jeg græd, Danny kigdede underligt på mig.
-What is it sweetie? Spurgte han bekymret.
-It's just Jacob, he can't die! og så fortalte jeg ham hvad der var sket, og om den morgen hvor vi havde mødt hinanden første gang.
-You all ways make a great first impression. Smilede han og kyssede mig på panden.
-What do you mean?
-remember the first time I saw you, well you wasn't ecsactly fully dressed there either.
-Oh god. Sagde jeg og hikkede af grin.
-You want me to ask the guys to leave.
Jeg rystede på hovedet:
-No, Cus i can't go home to him. So I need to get my mind of this, and well they might help.
-Yearh I think you're right. Smilede han.
Jeg kiggede på hans hvide T'shirt som jeg nu havde efterladt med sorte mascara pletter.
-I'm sorry. Sagde jeg og smilede uskyldigt. han grinede.
-It's okay. But I think you wanna go to the bathroom, cus you look rather scary.
Da jeg kom ind i stuen igen sad de og spillede Xbox.
-You wanna try? Spurgte Harry med øjnene stadig rettet mod skærmen. Jeg skulle til at svare da en tank sprang i luften og jeg følte et sug i maven.
-Well. I'm not really in the mood to see soliders get crushed.
Tom kiggede på mig.
-Maybe we should play tablefootball instead? Sagde han hurtigt. Danny havde vidst fortalt dem det. De rejste sig alle sammen hurtigt op og lignede nogen der havde dårlig samvittighed.
-Yearh. At least I can kick your butts in that. Smilede jeg. Selvom jeg var ved at tude på indersiden. Men der var ligesom ikke noget jeg kune gøre, jeg kunne ikke tage hjem. Så. Det bedste ville vel være at prøve at glemme.
-So. what you wanna do, luv? Spurgte han og kyssede mig på kinden, da de andre var taget hjem igen.
-Hmm.. Jeg fik en pludselig trang til at bage kager.
-Make cookies? Spurgte jeg med et lille smil.
-Yearh I love making them.. As long as I get to eat them!
-You're a gready little beast. Grinede jeg og kyssede ham på munden.
-I know. But you like me anyway. Jeg trak ham med ud i køkkenet.
-Okay, let's se, what ingridiens we don't have.
-That is proberbly most of the things. Sagde han. Og han havde ret, af de ting vi skulle bruge havde han kun smør, sukker og chokolade (surprise)
-I'll go to toms he proberbly has it. Smilede han gav mig et kys og var ude ad døren.
Og rigtig nok, han kom tilbage lidt efter med de manglende ingredienser.
-Is it suposed to look like this? Spurgte Danny og kiggede tænksomt ned i gryden, jeg havde givet ham opgaven at smelte smør.
-Danny! Grinede jeg:
-It is not suposed to get brown, or smell like this.
-Ups. Sagde han bare og smilede uskyldigt.
-Go put on some music. Sagde jeg med et smil.
-They're not suposed to be that big either. Sagde jeg med et smil, okay Danny i et køkken ikke en god ide!
-I thought you said you've made cookies before?
-Made them, ate them.. What's the dirfence? Sagde han med et lille smil.
Jeg grinede og daskede ham i hovedet med min dejbefængte hånd.
-Oi! Råbte han med kinden fuld af dej. Han daskede ud efter mig men jeg prøvede at undvige mens jeg skreg af grin.
Han tog fat om mit hovede med sine dejede hænder, kiggede mig dybt i øjnene og kyssede mig. Han løftede mig op på køkkenbordet. Vi kyssede videre og jeg rodede rundt i hans hår med mine hænder. Jeg kom til at grine.
-Ups. Smilede jeg:
-Your hair is covered in.. Sagde jeg og tog hænderne ud til siden, han lagde en finger på min læbe og slikkede lidt dej af min ene finger. Jeg kom til at grine fordi det kildede, men lænede mig ned og kyssede ham...
-Oh god the cookies! Sagde jeg med et lille grin. og tog dynen om mig og gik ud i køkkenet. Jeg fik dem ud af ovnen, puh, de var heldigvis ikke blevet brændt!
Jeg lagde dem over på en talerken og gik ud fra køkkenet.
-What have you guys been doing? Hørte jeg en stemme bag mig sige hentydende. Jeg vendte rundt også Harry stå med et lille smil.
-Cookies? Sagde jeg og mærkede jeg rødmede lidt.
Han gik tættere på.
-Just so you know. I can look trough you sheet.
-Oh. Sagde jeg og kiggede ned og hev lidt i det for at dække mig til.
Han tog en kage.
-No I'm just kidding.Thanks for the cookie.
-Hey!? Råbte jeg med et grin.
-Have fun with Danny. Smilede han med munden fuld af cookie. Også var han ude af døren igen.
Jeg havde haft det så sjovt at jeg helt havde glemt Marcus, og som jeg gik ind i soveværelset igen kunne jeg ikke høre min mobil ringe i køkkenet...
So folks, hvad synes I?
Forumforside 
Grinte specielt da Ethan kom ind af døren xD
